’Take Me Somewhere Nice’: Bosniens svar på Jim Jarmusch er sexet, sjov, lækker og svær at blive klog på
CPH PIX Weekend. Lad os starte med en gætteleg.
Teenageren Alma er rejst fra Holland, hvor hun er opvokset, tilbage til fødelandet Bosnien for at besøge sin syge far. I Bosnien overnatter hun hos sin fætter Emir, som hun ikke kender, og som tilsyneladende ikke er begejstret for at have hende på besøg.
Da fætteren er ude, tøffer hun selv rundt i hans varme lejlighed, keder sig og bliver måske lidt småsulten. Hun tager et kig ind i Emirs køleskab, hvor hun finder et bjerg af vanddunke med en enkelt lækker, indbydende appelsin på toppen.
Men hvad gør Alma mon, da hun ser appelsinen?
A) Hun tager den ud af køleskabet, skræller den og sætter tænderne i den
B) Hun lader den ligge og lukker respektfuldt køleskabsdøren efter sig igen
C) Hun stikker hånden ind, griber fat og klemmer al saften ud af den indbydende frugt
A og B er vel nok de mest oplagte muligheder. Men Alma interesserer sig ikke for det oplagte. Hendes handlinger er uudgrundelige, tvetydige, forvirrende, rebelske, liderlige og til tider lidt destruktive.
Det er svært at regne ud, hvad hun tænker, og hvor hun er på vej hen. Og måske netop derfor er det så pirrende lækkert at følge hende i den smukt-kitschede bosnisk-hollandske debutfilm ‘Take Me Somewhere Nice’, der igennem en række uforudsigelige C-muligheder udvikler sig til et underspillet roadtrip med lig i lasten, stoffer i blodet og seksuelle udskejelser mellem Alma, fætteren Emir og hans damebedårende ven Dennis.
Det går vildt nok for sig undervejs, men på en langsom, komisk og udramatisk facon. Nogle gange virker Almas handlinger betydningsladede som udtryk for en underliggende alvorsfuld længsel eller sorg. Andre gange virker de mest som spøgefulde undskyldninger for at skabe smukke, skæve og kontrastfyldte tableauer. Som når orange appelsinsaft driver ned over et blåhvidt vandtårn.
Lige så svært som det er at gennemskue, hvor filmen og Alma er på vej hen, lige så nemt er det at nyde turen og lade sig forføre af det visuelle overskud. Dertil er det sjovt at se, hvordan den Amsterdam-bosatte bosniske instruktør Ena Sendijarevic leger med de overlagte stereotyper, som Alma render ind i på sin vej gennem det bosniske sommerland.
Der er i de to mænd i bussen, der brokker sig over Trump, Europa og Putin, den blonde luder-entertainer på hotellet, der livstræt fortæller om mænd og sin tour-de-hor rundt i Europa. Og så er der den friskfyrsagtige Dennis, som drømmer om en ny tilværelse i Europa, og Alma selv, der sukker efter stærke mænd, men alligevel bliver helt sin egen uudgrundelige kvinde.
Deadpan-komik, leg med stereotyper og visuelt overskud – ja, det er svært at overse de tråde, der binder Sendijarevic sammen med mesterinstruktøren Jim Jarmusch. Men ‘Take Me Somewhere Nice’ er, som hovedpersonen Alma, nu alligevel også bare helt sin egen. Sexet, uforudsigelig, lækker og svær at blive klog på.
Kort sagt:
‘Take Me Somewhere Nice’ tager dig med på en uforudsigelig, skæv og flot tur gennem et sommerlummert smukt-kitschet Bosnien.
Læs også: Fem film du skal se på årets CPH PIX Weekend: Med ‘Skam’-Noora og Shia LaBeouf