’Natten til lørdag’: Original DR3-serie om overgreb misser nuancerne
Kan man begå et overgreb uden at vide det? Det er et af de spørgsmål, som DR3 ifølge en pressemeddelelse gerne vil have sit unge publikum til at diskutere ud fra kanalens nye ungdomsserie ‘Natten til lørdag’, som er skrevet af Rikke Frøbert og Asger Kjær og instrueret af Cecilie McNair. Der henvises til at udforske »gråzoner« og »det seksuelle spils grænseland«, hvilket kunne være virkelig spændende. Problemet er dog, at det seksuelle møde, der udgør seriens dramatiske omdrejningspunkt, er så klokkeklar en voldtægt, at der ikke er mange gråzonenuancer at diskutere.
Serien følger gennem tre korte afsnit på 16-17 minutter en gymnasiefest set fra tre forskellige karakteres synspunkt – Karl (Albert Rosin Harson), Rosa (Rachel Ter-Borch Gram Lilienfeldt) og hendes veninde Ida (Karoline Hamm). Karl og Rosa har et godt øje til hinanden, de flirter, danser og drikker indsmuglet vodka, inden de ender med at kysse ude på toilettet. Her har de efter Karls opfattelse sex i en toiletbås. Fra Rosas synspunkt er det en voldtægt: Vi ser hende spørge, om de ikke skal gå tilbage til festen og sige, at hun tror, hun er »for fuld til det her«. Alligevel fortsætter Karl med at køre på. Bagefter står hun forstenet, mens kameraet er helt tæt på tårerne, der glider ned ad hendes ansigt. Det er en hård scene.
Desværre får vi ikke samme scene fra Karls synspunkt: I hans afsnit klipper serien væk, da de står og kysser, og vender tilbage, da han bagefter praler over for sine (lidt rigeligt?) douchy venner og er helt forvirret over, hvorfor Rosa ikke vil tale med ham. Det er et mystisk valg ikke at vise overgrebet fra Karls side, så man som seer ingen chance har for at forstå, hvordan han kan opfatte samlejet som gensidigt. Han er liderlig, og det går hurtigt – og der har vi nok, som Ida senere siger, alle sammen været. Netop derfor kunne det også være virkeligt spændende at skildre, hvad der sker i en ung mand, der mere eller mindre bevidst vælger at overhøre en kvindes protester eller manglende samtykke. Som serien pointerer, er det aldrig okay, men det kunne alligevel være interessant at se flere nuancer end skurk.
Det er ærgerligt, fordi idéen ellers er så god, og serien i alle andre henseender fungerer upåklageligt. De korte afsnit er skarpt skåret, og ligesom specielt første sæson af ‘The Affair’ er det spændende at se de små nuanceforskelle i karakterernes oplevelser af en aften: Hvem, der kigger mest efter den anden, flirter med andre og tager initiativet. Rosa og Karls flirt virker meget troværdig – i starten ligefrem sød – og det samme gør skildringen af den kåde gymnasiefest, replikkerne, skuespillet og dynamikkerne mellem de unge.
Kudos til skaberne og DR3 for den gode idé og for at tage det superaktuelle emne om samtykke op. Bare en skam, at serien ikke indfrier sit potentiale til at inspirere til en reel nuanceret debat.
Kort sagt:
‘Natten til lørdag’ tager i original form en vigtig debat om samtykke op, men ved kun at vise seriens centrale scene fra kvindens synspunkt misser den nuancerne i gråzonedebatten.