Vi har set Louis CK’s comebackshow i Budapest: En komikers retræte

Louis CK fortjener sit eget kapitel i historiebøgerne for banebrydende komik. Hans humoristiske højdepunkter er ikke set bedre siden legenden George Carlins storhedstid i 1970’erne. Og evnen til at gå langt over stregen og samtidig reflektere over menneskets handlinger har i over 10 år været amerikanerens vellidte varemærke.

Men Louis CK er desværre ikke længere, hvad han har været. Eller, det er måske lige præcis, hvad han er. Dér, hvor han altid har været.

Paradoksalt nok forudsagde Louis CK sin egen deroute for nogle år siden, dengang han var på toppen af sin karriere. Som om han inderst inde vidste, at det ikke kunne blive ved med at gå (så godt). I sin special ’Live at the Beacon Theatre’ fortæller han publikum, at han som feteret komiker selvfølgelig flyver på første klasse, fordi han ikke længere er ligesom dem. Inden han så erkender:

»Men tro mig, det kommer ikke til at vare ved. Jeg har et år tilbage, og så ryger jeg tilbage til at være ligesom jer«.

Det var i 2011, så der skulle altså gå lidt mere end et år. Men nu har boomerangen ramt ham. Louis CK er slået tilbage til start.

På sin første turné efter onaniafsløringerne i kølvandet på #MeToo-bølgen i 2017 viser den omdiskuterede komiker på scenen i Budapest, at han ikke længere besidder den dybde og timing i sin humor, som bragte ham til verdenstoppen.

Nu minder han snarere om sit yngre jeg fra tiden før det store gennembrud – den rodede, rødhårede komiker, der primært provokerer og forarger for chokeffektens skyld.

Hans første joke handler om Holocaust. Det er velkendt territorium for ham. Og det er stadig sjovt og grænsesøgende, specielt her i Ungarn, hvor jødernes historie er så tragisk. Men denne gang er der også en bitterhed at spore i leveringen.

»Jeg ville hellere være i Auschwitz«, siger han og fortæller, at han har haft et rigtigt lorteår hjemme i New York som følge af skandalen.

»Altså Auschwitz i dag, I fjolser, ikke dengang det var åbent«.

Tilgivelse eller tøven?

Jeg hører til dem, der godt kan tilgive Louis CK. Sagen kostede ham den prisvindende status, han havde opbygget gennem et årti, hvilket var ærgerligt om end selvforskyldt.

Hvis man er typen, der gerne irettesætter andre med politisk korrekte kommentarer om, hvor grænsen bør gå, er Louis CK sikkert ikke ens kop te alligevel. Onani og perversion har altid været en del af hans materiale.  Han har i årevis fortalt om at masturbere de mest upassende steder, og det chokerede mig ærlig talt ikke at høre, at hans ord viste sig at have rod i virkeligheden, selvom hans krænkende adfærd uden omtanke for kvinderne på den anden side selvfølgelig var forkastelig.

Min forventning var heller ikke, at CK ville sætte sig ned på scenens barstol i Budapest, rømme stemmen og nøgternt reflektere over sin egen skrøbelighed i samme åbenhjertede stil, sådan som Aziz Ansari gør i sin seneste special. Det skete da heller ikke.

»Der er det med sex, at alle har en ’ting’. I er bare så heldige, at jeg ikke kender jeres ting, mens alle og enhver ved, hvad der er min ting«, konstaterer han og bliver mødt af en bred latter.

Det, der imidlertid er slående, er bitterheden i Louis CK’s stemme, når han kommer ind på sagen og dens konsekvenser for ham personligt. Førnævnte Auschwitz-joke bliver fulgt op af fortællingen om, at han faktisk har været i polske Krakow for nylig.

»Ja, jeg er nødt til at optræde i Polen nu…«, konstaterer han tørt, uden at det ungarske publikum virker til at more sig synderligt over spydigheden.

Skal det forstås sådan, at arrangørerne i Vesteuropa tøver med at booke ham efter skandalen? På den nuværende europæiske turné har Louis CK besøgt lande som Schweiz, Slovakiet og Ungarn, men på plakaten var altså ingen af de lande længere vestpå, hvor han tidligere har optrådt for fulde huse – heriblandt i danske Forum i 2016.

Der er langt fra Madison Square Garden, som Louis CK tidligere har udsolgt hele otte gange, til et kongrescenter i udkanten af Budapest.

Et par tusinde ungarere har købt billet til showet, primært unge af begge køn og en del expats. Salen er proppet, lattermusklerne får træning, men der er også en underlig mut stemning, som om hele sexchikanesagen har påvirket hovedpersonens humør (og humor) mere, end han selv er klar over.

»Hvad jeg har lært af hele forløbet?« spørger han nærmest nødtvungent sig selv.

»Jeg har lært at sidde mutters alene og spise i en restaurant, mens en person ved et andet bord giver mig fuckfingeren«.

Andet end #MeToo

Nu er det heldigvis ikke hele forestillingen, der handler om #MeToo-skandalen og de personlige omkostninger for den slagne komiker.

Han har til lejligheden samlet knap halvanden times morsomt materiale bestående af klassiske CK-temaer i ny indpakning. Såsom islamistens ærgrelse over allerede at have bollet 69 af de 72 jomfruer efter kun en uge i paradis. Eller anekdoten om, at Louis CK nyder at blive rørt af sin ældre mandlige læge, fordi han har så bløde hænder. Det er lige til grænsen og lidt over – som den 52-årige amerikaner er kendt for.

»Åh, hvor jeg elsker at få jer til at have det ubehageligt«, siger han til det ungarske publikum, og han mener det tydeligvis. »Det varmer mit hjerte, det er det bedste, jeg ved«.

Allerbedst er det, da Louis CK (efternavnet er en forkortelse af det ungarske Székely) fortæller den sande historie om sin bedstefar. En etbenet ungarsk jøde med lægebaggrund, som i tide flygtede til Mexico, hvor han gav sig ud for at være katolik, så han kunne score CK’s katolske bedstemor. Det er skægt, det er mærkværdigt, og det er selvfølgelig ekstra relevant, idet vi befinder os her i Budapest, hvor den amerikanske komiker altså har sine rødder.

Helhedsindtrykket bliver dog, at han ikke er så dygtig, som han har været.

Tidligere kunne han joke om abort for så at lave et langvarigt sidespring om selvmord, inden han vendte tilbage til abort og bandt historien sammen med sublim timing. Han var en mester i at opbygge tankevækkende og provokerende, nærmest filosofiske spørgsmål.

Det er han ikke længere, i hvert fald ikke på scenen i Budapest, hvor der ikke er nogen større sammenhæng at spore undervejs. Hele materialet består af løse og kortvarige brudstykker, og en del leveres som forhastede fyldnumre til en forestilling, der virker, som om den bare skal overstås.

Aftenen slutter godt nok med stående ovationer til Louis CK, men det virker snarere som en klapsalve til en slagen helt end som en hyldest til en genfødt komiker.

---

Kort sagt:
Der er langt fra Madison Square Garden til det kongrescenter i udkanten af Budapest, hvor Louis CK forleden forsøgte at genstarte sin skandaleombruste karriere. Hans optræden var forbitret mere end formidabel, og komikeren manglede sin sædvanlige dybde og timing.