I sommeren 2015 landede to unge danskere deres hidtil største skuespiljobs. Alex Høgh Andersen og Marco Ilsø havde efter en lang castingproces begge fået bærende roller i den stort opsatte History Channel-serie ‘Vikings’, som har dedikerede fans over hele verden og herhjemme vises på HBO Nordic.
Alex og Marco skulle indtage rollerne som henholdsvis Ivar the Boneless og Hvitserk, to af de voksne sønner til den daværende hovedperson, vikingekongen Ragnar Lothbrok. Med rollerne fulgte en helt ny tilværelse for de dengang 21-årige skuespillere, der forlod Danmark og flyttede til Irland, hvor den dyre og intensive tv-produktion fandt sted.
For lidt over et år siden blev optagelserne til sjette og sidste sæson afsluttet, og Alex og Marco flyttede hjem til Danmark med et internationalt gennembrud i bagagen. Hvordan tog den danske filmbranche så imod de to stjernefrø, der allerede har bevist sig på den helt store scene? Måske ikke helt, som man kunne forvente.
Vi mødte de to ’Vikings’-venner i HBO Nordics lokaler på Østerbro op til premieren på første halvdel af ‘Vikings’ sjette og allersidste sæson, som – stod det hurtigt klart – er blevet til med sved, tårer og øredræn.
Hvis I ser tilbage på fortids-Marco og fortids-Alex tilbage i 2015 og sammenligner med, hvor I er nu, hvordan har I så ændret jer?
Marco: »Der er gået så lang tid fra 2015, til hvor vi er nu. Man modnes jo meget som person. Der er også noget med at få penge mellem hænderne og få økonomisk stabilitet. Før jeg skulle over og lave audition på ’Vikings’, lavede jeg nogle små ting, og så brugte jeg pengene lynhurtigt. Jeg havde ingen penge, og jeg skulle arbejde som vikar et eller andet sted. Så fik jeg en rolle i en lille kortfilm, fik brugt de penge, og så skulle jeg være vikar igen«.
Alex: »Der er sket meget. Det har nærmest været som overgangen til at miste sin uskyld. Vi startede som knægte, og vi blev sgu til mænd. Der har været meget pres, og det har været fysisk hårdt«.
Marco: »Vi har fandeme fået noget hård hud på den måde. Samtidig er vi blevet mega gode oppe i hovedet til at vurdere, hvad der er rigtigt og forkert. I starten som skuespiller har man en tendens til at sige ja, ja, ja, det skal jeg nok, det skal jeg nok, det skal jeg nok. Men når vi arbejder så hårdt og så meget, og når vi har fået så sindssygt meget erfaring, så ved vi også, hvad vi kan tillade os at sige nej til«.
Alex: »Vores idé om, hvordan man laver film, hvad der bliver krævet af os, og hvad vi kan kræve af folk, har ændret sig. ‘Vikings’ havde nok det mest professionelle set, jeg kommer til at arbejde på. Og det siger jeg nu, selvom det er noget af det første, jeg har lavet. Crewet var meget effektive, og de kendte hinanden godt. Når de fire kameraer skulle op på toppen af et bjerg, stod crewet nærmest bare på en lang række, og så bar de kranen op. Bum! På 20 minutter var der sat fire kameraer op på toppen af et bjerg. Det er normalt et tre timers set-up hjemme i Danmark«.
Marco: »Så sidder man fuldstændigt overrasket og siger ‘hold kæft, hvor er det stort!’. Hvortil de siger: ‘Det her er bare second unit’«.
Hvad er jeres bedste minde fra ’Vikings’?
Alex: »Jeg havde en svedig scene, hvor jeg sagde farvel til farmand Ragnar. Jeg havde en fed oplevelse, fordi jeg blev fanget i øjeblikket. For første gang spillede jeg ikke skuespil foran et kamera. Jeg kunne mærke, hvad der skete. Det var en af de første helt ægte scener, jeg har haft foran et kamera, og det var en fornøjelse. Det var fedt at finde ind til som skuespiller, for man er så skide opmærksom på den fucking sorte boks hele tiden. Hver gang man gør et eller andet, så ved man, at kameraet følger med. Man er teknisk orienteret og ved, hvad man skal gøre for at ramme lyset.
Men lige pludselig så er jeg bare i en scene. Jeg kigger på Travis Fimmel, der snakker til mig og gør noget, jeg bliver ramt af. Han tager sin armring af og giver den til mig – passing of the torch mellem to karakterer. Dét syntes jeg var rørende. Jeg sad der og tudbrølede. Jeg kan huske, at jeg i scenen blev båret ud af to vagter, og da dørene blev lukket efter os, råbte jeg: ‘Fuck! Yes!’«
Marco: »Det, der har været fedest for mig at opleve, var hele opbygningen til det, jeg skulle lave. Hver gang jeg var inde og lave stunts, var til prøve på ting og arbejdede med dialektcoachen. Alt det, som bygger op til at lave én lille sekvens. Min karakter har været igennem nogle forskellige yderpunkter, og det var fedt at ændre sig fra nul til 100, fordi man skulle studere og læse op til det«.
Hvad kommer I så ikke til at savne ved at lave ‘Vikings’?
Alex: »En standard dag på ‘Vikings’ bestod af 15 timer inde i The Great Hall, og hver gang vi pudsede vores næse, var det helt sort på grund af alt soden fra de levende lys og fra røgmaskinen. Man tænkte: ‘Vi har jo alle sammen kræft, når vi går ud herfra’«.
Marco: Hele crewet gik faktisk rundt med masker, men vi kunne af gode grunde ikke have masker på. Vi kiggede rundt, og alle omkring os hostede med masker på«.
Alex: »Alle lignede kinesiske turister!«.
Marco: »Og vi skulle sidde der uden noget«.
Alex: »Marco har fandeme været ude i nogle heftige ting i den her sæson. Der var en scene, hvor jeg syntes, det var rigtigt koldt. Der skulle være regn, og vi skød i oktober. Jeg havde kun lige været inde én gang, mens Marco havde været i det i tre timer iført ingenting«.
Marco: »Nårh ja, det var der, hvor jeg fik forfrysninger! Ja, det var vildt. Min kropstemperatur var for lav. Jeg tror faktisk, at jeg sad der i seks timer under en regnmaskine uden tøj på. Jeg kunne ikke have wetsuit på, for det kunne man jo se«.
Alex: »Du sidder og ryster. Så kommer lægen ind på et tidspunkt, kigger på Marco, tager temperaturen og siger: ’Han skal ikke skyde nu. Han er for kold’«.
Marco: »Når man fryser så meget, så begynder man at miste evnen til at snakke. Jeg skulle bare sidde og sige replikken, men det var umuligt for mig. Den kunne bare ikke komme ud«.
Alex: »Kom hun ikke ind til dig bagefter og sagde, ‘hvad så Marco, er du klar igen’?«.
Marco: »Jeg sagde ‘f-f-f-f-freezing!’. Hun svarede: ‘Ja, men kan du sige replikkerne?’. Og jeg sagde ‘y-y-y-y-y-yeah!’. På et tidspunkt var jeg faktisk hjemme i Danmark, fordi jeg havde fået så mange forfrysninger i mine ører. Der var endt med at gå koldbrand i dem, og der kom noget væske, som jeg skulle have drænet fra ørerne«.
Alex: »What! Var det så slemt?«
Hvordan har I tacklet den store opmærksomhed, der kom med jeres roller i ‘Vikings’?
Marco: »Jeg synes faktisk ikke, at det har været super slemt. Og overhovedet ikke i Danmark, fordi Danmark bare er fucking skønt at være i. De fleste kigger på én og tænker ‘Nårh ja, det er sgu da ham fra ‘Vikings’. Så kommer de hjem og siger ‘jeg så lige ham dér, det var meget sjovt’. Og det er det«.
Alex: »Eller også er der nogle fulde mennesker i byen, der skal have en selfie. Ikke andet. Jeg oplevede faktisk mere lort med julekalenderen (‘Tvillingerne & Julemanden’, red.), end jeg har oplevet med det her. Dengang råbte folk på gaden: ‘Din fucking nisse! Lad være med at spille smart’. Det får man for en julekalender, fordi det ikke er cool. Så spiller man viking, hvor man slår folk ihjel på daglig basis. Pludselig siger de samme fyre: ‘Hvad så champ, hvad sker der?’«.
Marco: »Hvis du leder efter de negative ting, så finder du dem. Alle de negative ting, der bliver skrevet om dig og postet om dig og sagt om dig. Men hvis du bare chiller og lader være med at opsøge alt muligt lort, så er det fint«.
Alex: »Jeg synes faktisk, at det har været rimelig afslappet, men jeg tror også, at man skal smide ind i regnestykket, at vi har arbejdet non-stop og har været i en lille boble i Irland – totalt i isolation faktisk. Irland er også et meget afslappet land i forhold til den slags. Forestil dig, hvis vi skulle have lavet et par måneder i Brasilien. Der har jeg lige været, og vi kunne ikke gå på gaden«.
Hvad oplevede du i Brasilien?
Alex: »Jeg var der sammen med min ven Mikkel, og efter den første dag satte vi os på en bar, hvor vi lige skulle have en øl og hygge os. Det var også det dummeste sted, vi havde valgt. Jeg vidste godt lidt, at det ville ske, for målgruppen var repræsenteret – unge mennesker i den rigtige alder. En person opdagede mig og fik et billede – og så startede lavinen! Der blev vi nødt til at gå efter 45 minutter, fordi jeg ikke kunne være i det. Vi kunne ikke være alene. Hver gang vi satte os ned, var der nogen, som stod ovre i hjørnet og tog billeder med deres telefon nede langs siden«.
Marco: »Det er det værste! Når folk sidder og peger deres telefon mega tydeligt mod én i toget, mens de lader som ingenting. Især hvis de lige har glemt at slå blitzen fra. ‘Hov, jeg glemte lige at…’ – og så gemmer de den i lommen. Men så tager man det jo bare med et smil og siger: ‘Hvis du gerne vil have et billede, så lad os da tage et billede sammen i stedet for det dér’«.
Alex: »Præcis. Jeg har endnu ikke haft nogen bund-negativ oplevelse. Når vi er på det her niveau, kan man selv styre det. Der kommer jo ikke til at stå paparazzier ude foran vores hotel. De helt vildt kendte mennesker i USA er jo ude for de mest angstprovokerende oplevelser, hvor paparazzierne er helt fucked. Det er min værste frygt. Men sådan har vi det ikke«.
Har det åbnet nogle døre i filmbranchen at være med i Vikings?
Marco: »Nej, ikke synderligt, og ingenting i Danmark. Jeg fik faktisk flere jobtilbud her i Danmark, før jeg fik ‘Vikings’-rollen, end jeg har fået efterfølgende. Når man kommer hjem efter at have lavet et kæmpe show i udlandet, så siger de: ‘Ja, vi har faktisk en akne-reklame, du kan lave’ – ‘Hvad, det gider jeg da ikke’ – ‘Nå, men Post Nord laver også en reklame, hvis du har lyst’. Man er lidt blevet reset, synes jeg«.
Alex: »Ja, det er et godt ord at bruge. Jeg føler måske ikke, at man er lige så langt, som man troede, man var. Jeg ved ikke, om det er en jantelovsting. Jeg har snakket med andre mennesker, som siger: ‘Det har ikke en skid at gøre med janteloven. Det handler om, at vi i Danmark tror, at I er for store. I er rykket til L.A., så I gider da overhovedet ikke Danmark’«.
Marco: »Men Danmark laver så fede film, mand!«
Alex: »Til hvert evigt eneste interview, jeg har lavet, der spørger de, ‘jamen, hvad vil du så nu?’. Og hver gang svarer jeg: ‘Jeg vil gerne hjem til Danmark og arbejde med alle de dygtige mennesker, vi har herhjemme – wink, wink, mit telefonnummer er…’. Men jeg vil også gerne vende den om og sige, at jeg faktisk har haft brug for en pause. De sidste år har været hårde. Undervejs har jeg godt kunnet lave nogle små ting hist og her, men det er nogle ting, jeg har sagt nej ting. Jeg syntes måske ikke, at de lige passede eller var fede eller udfordrende nok. Så ville jeg hellere tage en pause, for det havde jeg brug for. Jeg har jo stort set ikke sovet i fire år«.
Hvordan tror I, at fans kommer til at tage imod den sidste sæson?
Marco: »Fans kommer nok aldrig til at være helt tilfredse med den måde, tingene slutter på i en sidste sæson. Aldrig nogensinde. Sådan er det med stort set alle serier. Det er så svært at slutte en serie«.
Alex: »Man skal også huske på, at man ikke skal give folk, hvad de vil have. Man skal fortælle folk, hvad de vil have. Man skal være original og overraske dem. Og det synes jeg, vi formår at gøre. Der sker en masse ting gennem de 20 episoder. Budgettet stiger som altid. Der er flammekastere og alt muligt lort!«
Marco: »Det skete tit, at instruktøreren råbte: ‘Jeg vil gerne have 10 mænd med ild i komme løbende herovre!’«
Alex: »Fansene har noget i vente. Vi slutter stort. Vi slutter fucking stort«.
‘Vikings’ sæson 6 får premiere på HBO Nordic 5. december.