’32’: Fjerde sæson i vidunderlig kvartlivsserie er et spejl på mit eget såkaldte voksenliv
GOOOOODT NYTÅÅÅÅÅÅR!
2019 er forbi, og det er blevet tid til at gøre status over et år fuld af skuffelser og glæder, der for mange af os nok ikke gik helt, som vi havde tænkt os.
For mig personligt blev 2019 året, hvor jeg blev 30, tog hul på en usikker freelancetilværelse, blev single efter et fire år langt forhold og flyttede ind i et kollegielignende værelse i et bofællesskab på Frederiksberg. Var det her, jeg havde forestillet mig at skulle være, når jeg rundede de 30? Fandeme nej! Og jeg var nok også knækket på det, hvis jeg ikke havde haft en del topfede venner omkring mig.
Og sådan omtrent kan man også opsummere moralen i Jesper Zuschlag og Julie Rudbæks vidunderlige kvartlivskrønike, der nu runder sin fjerde sæson.
Her, i Julie og Jesper-land, går tingene, som vanligt, bestemt heller ikke som planlagt.
Efter en forfejlet romance mellem de to venner i tredje sæson er Julie nu blevet gravid med Jespers barn. Fuck. Det kommer som en ordentlig mavepuster for den nu snart 32-årige single, der har sit hyr med at finde ro i noget som helst.
Det var jo også en af grundene til, at hun ikke kunne være kærester med den bløde og til tider voksenkedelige Jesper, hvis (lidt barnlige!) motto i ethvert skænderi er: »Ska’ vi nu ikke lige tale om det her som voksne mennesker?«.
Som kærester er de to som fugl og fisk, men som venner kan de klare alt, inklusive den lidt akavede situation det er at få et barn sammen uden at danne par. Eller hvad? I takt med at Julies mave vokser, vokser ansvarsfølelsen hos den vordende mor. Hun føler sig dog svigtet af Jesper, der i mellemtiden har fundet sammen med den frustrerende smukke og irriterende Amanda (Julie Christiansen), som umiddelbart helst var fri for at dele sin kæreste med nogen som helst.
Åh-åh. Der er lagt i ovnen til krisetid mellem de to venner, som jeg efter fire solide sæsoner er begyndt at holde så ufattelig meget af. Fordi de er så vidunderligt sjove, menneskelige og fulde af fejl, og fordi de med næsten uhyggelig akkuratesse skildrer op- og nedture fra mit eget og mine venners såkaldte »voksenliv«.
Det gælder også i den fjerde sæson, som måske endda er den bedste til dato. Jeg er vild med den måde, hvorpå ‘32’ punkterer romantiske forestillinger om graviditet og perfekt tosomhed og dog stadig efterlader plads til en masse lyse stunder, en anelse romantik og lidt bittersød optimisme.
Som karakterer har Julie og Jesper aldrig fungeret bedre. Det skyldes ikke mindst, at de bakkes op af et stadigt voksende arsenal af herlige bikarakterer, der sætter problemer i relief og byder på en masse veloplagte og sjove stunder i kolonihavehuset, på hospitalsstuen og til intime Phlake-koncerter under en mislykket Smukfest.
Jeg får lyst til at dele roser ud til dem alle sammen. Til Mia Lyhne, som er Mia Lyhneme sjov som tvær jordemor, til Sofie Linde, der spiller en herligt grov udgave af sig selv, til Mette Horn, der i inkarnationen af Jespers mor er den ukronede dronning over irriterende mødre, og til Amalie Lindegaard og Jesper Ole Feit Andersen aka. venneparret Laura og Tobias, der trods flere points på voksenkontoen stadig er lige så klodsede og røvforvirrede som alle os hovedløse singler.
Efter en masse gode stunder i selskab med det veloplagte karaktergalleri slutter sæsonen helt rigtigt. Med en »ah selvfølgelig!«-pardannelse og et flygtigt blik over bordet, som afslører, at op- og nedturene vil fortsætte for Julie, Jesper og resten af slænget, når 30 bliver 40, og når 40 bliver til 50.
Livet går sin gang, og lykke er noget, der indfinder sig i doser, ikke i slutninger. Men i gode venners lag skal det hele nok gå, også selvom tingene ikke helt udvikler sig, som vi måske havde tænkt os.
Jeg gentager: GOOOODT NYTÅÅÅÅÅÅR!
Kort sagt:
‘32’ er kronen på værket i Jesper Zuschlags og Julie Rudbæks vittige og vanvittigt veloplagte krønike om at blive (næsten) voksen.