‘Truth Be Told’: Apples stjernebesatte krimiserie vader i klichéer
Det kan være svært at vælge blandt tidens brede udbud af true crime- og krimifortællinger, men heldigvis gør den nyligt lancerede streamingtjeneste Apple TV+ valget nemt. Tjenestens bud på en neglebidende krimiserie, ‘Truth Be Told’, er nemlig én lang kliché fra a til z.
Vi havde ellers haft grund til at klappe stolt i vores danske hænder, for flere afsnit af serien, der er baseret på Kathleen Barbers roman ‘Are You Sleeping’, er instrueret af danske Mikkel Nørgaard, som herhjemme blandt andet har været instruktør på ‘Klovn’-serien og -filmene.
Det er da heller ikke, fordi den fiktive fortælling med Octavia Spencer, Lizzy Caplan og Aaron Paul i hovedrollerne er helt elendig, for plottet har masser af spændingspotentiale. Vi følger den prisvindende journalist Poppy Parnell (Spencer), som for 19 år siden skrev en række undersøgende artikler, der i sidste ende var med til at få 16-årige Warren Cave dømt for mordet på sin nabo, den velansete forfatter og familiefar Chuck Buhrmann, der indtil sin blodige død nød det søde liv i Menlo Park med kone og tvillingedøtre ved sin side som funklende guldstatuetter.
Knap to årtier senere sidder Cave (Paul) stadig inde for mordet, og hans før så blege, splejsede teenagearme er nu plastret til med hagekors. Men da nye oplysninger i sagen dukker op, vender Poppy på en tallerken. Hvad hvis manden, hun fik dømt dengang, slet ikke er skyldig? Lige i tidsånden og på ægte ‘Serial’-manér forsøger hun at besvare spørgsmålet i en podcast.
Der går ikke lang tid, før Poppys journalistiske næse snuser sig frem til Buhrmann-familien, hvis snavsede hemmeligheder står uberørte – men sprængfarlige – hen efter 19 års tien ihjel. Familiemysteriet er faktisk spændende langt hen ad vejen, og især det giftige forhold mellem tvillingesøstrene Lanie og Josie (begge spillet af Lizzy Caplan) pirrer nysgerrigheden.
Desværre fylder Poppys intetsigende privatliv for meget i en historie med fuld drøn på alle de sædvanlige krimitangenter: Hendes engagement i podcasten tager overhånd og påvirker livet med advokathusbonden med dødkedelige natteskænderier som resultat. Poppys gamle flamme, der er tidligere politimand, kommer også ind fra højre og agerer kækt sidekick i hendes journalistiske efterforskning samt lidt ekstra krydderi til ægteskabskrisen. Og så har Poppy (naturligvis) også haft en hård barndom, hvilket jævnlige flashbacks og kontroverser med farmand er med til at understrege.
Til trods for at seriens forfatter, Nichelle Tramble Spellman, går all in på Poppys familiære baggrund, fremstår hun som en komplet anonym karakter, præcis ligesom resten af seriens persongalleri.
En del af årsagen skal findes i den unaturlige og stive dialog, som selv Oscar-vindende Octavia Spencer må se sig knockoutet af. Således er »I don’t have the words – and I always have the words« en del af Poppys sproglige repertoire, der mest af alt leder tankerne hen mod Donald Trump på en dag, hvor selvtilliden er skruet i bund.
Ingen af karaktererne er synderligt troværdige. Hvordan kan Poppy have vundet en Pulitzer-pris for sin journalistik, når hun slet ikke undersøger sine kilder til bunds (og alligevel groft overtræder samtlige personers privatsfære ved flere lejligheder)?
»Sandheden er den eneste guide«, siger hun, men når hun først har låst sig fast på, hvad hun selv føler er sandheden, er der ingen grund til at kigge sin research efter i sømmene. Ja, det indrømmer hun faktisk selv i første afsnit, da ægtefællen spørger ind til, hvorfor hun aldrig overvejede Warren Caves mulige uskyld dengang for 19 år siden. »Jeg undersøgte det aldrig. Jeg fortalte mig selv, at det ikke betød noget«.
Kort sagt:
Apples ‘Truth Be Told’ ligner alle andre krimiserier.
Anmeldt på baggrund af de syv første afsnit.