De mest hypede film fra Sundance-festivalen – fra Peter Madsen-dokumentar til Elisabeth Moss i toppræstation

Den årlige Sundance-festival i Utah er udklækningssted for talrige nye talenter og indiefilm, som vi kun kan drømme om når de hjemlige breddegrader. Blandt årets høst fik disse 11 film særligt mange lovord med på vejen.
De mest hypede film fra Sundance-festivalen – fra Peter Madsen-dokumentar til Elisabeth Moss i toppræstation
'Minari' med Steven Yeun var en af de helst store successer på årets Sundance-festival.

’Minari’

Lee Isaac Chungs semiselvbiografiske film vandt både juryens hovedpris og publikumsprisen på Sundance-festivalen, og de udsendte anmeldere i Utah er rørende enige om at lovprise dens kvaliteter. Den har lige nu en score på 100 procent positive anmeldelser på Rotten Tomatoes.

’Minari’ handler om immigrantparret Jacob og Monica, der tager til en nedslidt gård i Arkansas i håb om et bedre liv. Deres syvårige søn kæmper med sin dobbelte identitet som asiatisk og amerikansk, og det hele sættes på spidsen, da drengens bedstemor flytter ind. Efter ’Sorry to Bother You’ og ’Burning’ fortsætter den tidligere ’Walkin Dead’-stjerne Steven Yeun i rollen som den kæmpende familiefar tilsyneladende med at vise, at han er en af sin generations bedste skuespillere.

Indiewire gav ’Minari’ topkarakter og kaldte den en »rå og levende erindret fortælling«.

 

’Palm Springs’

Den film, det krævede det største checkhæfte at erhverve sig rettighederne til under festivalen, var denne komedie med Andy Samberg i front. ’Palm Springs’ skulle være et friskt take på ’Groundhog Day’-konceptet med sin historie om en ulykkelig mand, der bliver tvunget til at gennemleve den samme dag igen og igen, nemlig sin vens bryllup, hvor han får et godt øje til brudens storesøster.

The Playlist gav topkarakter og beskrev filmen som et »fantastisk eventyr gennem kærlighed og personlig udvikling«, ligesom de skrev, at Andy Samberg og fortællingens anden hovedrolle, Cristin Milioti, var »afhængighedsskabende« i deres »free-wheelin’ loopy style«.

 

‘Kajillionaire’

Miranda July har i årevis været en af de mest distinkte stemmer på den amerikanske indie-scene med de quirky-charmerende perler ’Me and You and Everyone We Know’ og ’The Future’ på cv’et. Der er dog næsten gået et årti, siden sidstnævnte kom til verden, og man har således ventet i spænding på hendes opfølger.

’Kajillionaire’ handler om en kvinde (Evan Rachel Wood fra ’Westworld’), hvis liv vendes op og ned, da hendes kriminelle bankrøvere inviterer en fremmed med til at begå det store kup, de planlægger. Og det virker til, at July lever op til forventningerne.

»De fleste instruktører, der ikke hedder David Lynch, ville ikke være i stand til at håndtere bare ét af de surrealistiske elementer – de ville enten overspille eller underspille det – men July indhyller os effektivt i denne stædigt uforudsigelige verden«, skriver Bilge Ebiri i New York Magazine.

 

‘Shirley’

Josephine Decker fik et stærkt gennembrud på festivalscenen med ’Madeline’s Madeline’, som vores anmelder kaldte »svimlende« og gav fem stjerner, da den blev vist i under CPH PIX-festivalen i 2018.

Nu er hun tilbage med en film, der virker mere bredt appellerende og bevarer samme høje kvalitet. Ingen ringere end Elisabeth Moss får lutter lovord med på vejen for sin hovedrolle som forfatteren Shirley Jackson i filmen, der med The Guardians ord er »et spændende perverst eksempel på, hvad der sker, når biopic-formularens hængsler bliver kastet til side«. Plotbeskrivelsen lyder, at horrorforfatteren Jackson får inspiration til sin næste bog, da hendes mand (altid gode Michael Stuhlbarg) tager et ungt par ind i deres hjem.

Vanity Fair kalder filmen »halsbrækkende« og »spændende«, mens Little White Lies beskriver det som Deckers sjoveste film til dato, men også hendes »mest intime og erotiske«.

 

’Into the Deep’

Australske Emma Sullivan havde i et år arbejdet på en dokumentar om den danske ubåds- og raketbygger Peter Madsen, da han i august 2017 dræbte journalisten Kim Wall på bestialsk og uhyggelig vis. Det ændrede selvsagt filmen radikalt, og ’Into the Deep’ følger ikke mindst de medarbejdere omkring Madsen, der blev efterladt i chok, efter de ufattelige nyheder kom frem.

Både Variety, Hollywood Reporter og Vanity Fair roser filmen i høje toner, mens Indiewire har den med på deres liste over de 15 bedste film, de så på festivalen.

»Sullivan undgår det klamt tabloide. Hun fortæller historien spartansk, uden blod eller skumle violiner. Hendes tilbageholdenhed, hendes nær-fravær fra kameraet, har den paradoksale effekt, at det får filmen til at føles mere personlig«, skrev Varietys anmelder.

’Into the Deep’ får premiere på Netflix senere på året.

 

’Never Rarely Sometimes Always’

Instruktøren bag 2017’s sanselige LGBTQ-perle ‘Beach Rats’, Eliza Hittman, imponerede på Sundance med sin tredje spillefilm, ‘Never Rarely Sometimes Always’.

Historien centrerer sig om to teenagere fra en søvnig provinsby i Pennsylvania, som rejser til New York, for at den ene kan få en abort. Filmen skriver sig dermed ind i den aktuelle abortdebat i USA, men er oprindeligt inspireret af en sag fra Irland, hvor en kvinde døde af infektion i livmoderen, da landets tidligere anti-abortlovgivning forbød et indgreb.

Vanity Fairs Richard Lawson kalder Hittmans film »hjerteknusende«, og Los Angeles Times’ Justin Chang beskriver den som et kuriøst miks af amerikansk og europæisk arthouse-realisme, mens hovedrolleindehaverne Sidney Flanigan og Talia Ryder skulle være »outstanding«.

 

‘The Nest’

Da Sean Durkin vandt prisen for bedste instruktør på Sundance i 2011 med den stærkt foruroligende ’Martha Marcy May Marlene’ med Elizabeth Olsen, blev han spået en stor fremtid i branchen. Alligevel skulle der gå ni år, før Durkin kunne præsentere spillefilm nummer to, ’The Nest’, på festivalen.

Og har den så været ventetiden værd?

Ja, mener en række anmeldere, der kaster roser efter fortællingen om O’Hara-familien, der i 1980’erne flytter fra en finanskriseramt amerikansk forstad til England, hvor faren Rory (Jude Law) er fra. Hustruen Alison (Carrie Coon) er ikke videre entusiastisk, og snart begynder Rorys drømme om en bedre fremtid at krakelere. Der er både køns- og klassekamp på spil i ’The Nest’, og The Guardians anmelder Benjamin Lee erklærede, at historien vil »hjemsøge« ham, mens Leslie Felperin fra ’The Hollywood Reporter’ kaldte filmen »et elegant, foruroligende drama«.

‘The Nest’ får dansk premiere 7. maj.

 

‘Welcome to Chechnya‘

»Et vitalt og akut vigtigt portræt af en hidtil uset humanitær krise«, skrev IndieWires Judy Dry om ‘Welcome to Chechnya‘, der meget vel kan vise sig som 2020’s LGBTQ-hovedværk på det store lærred. Den amerikanske dokumentar er instrueret af David France, og afdækker de voldelige uhyrligheder og religiøst hykleri, Tjetjeniens LGBTQ-miljø bliver mødt med på daglig basis. Og tegner samtidig et billede af, hvor svært det er for de udsatte at forlade landet.

»Hvad end du selv er queer eller ej, så vil filmen efterlade dig rystet«, skrev The Hollywood Reporters David Rooney. Vores forventninger er helt i top.

 

Datteren Sam (Emily Mortimer) leder efter sin mor Kay (Emily Mortimer) i mormorens hjemsøgte hus.

‘Relic’

Japansk-australske Natalie Erika James leverer med sin spillefilmdebut efter sigende en psykologisk horroroplevelse af de store.

’Relic’ skildrer tre generationers kamp for overlevelse i et hjemsøgt hus, som mormoren har overdraget sin datter Kay (Emily Mortimer). Imens familien sørger over morfarens død, bliver især Kays påvirket af husets mange labyrinter og mærkelige lyde, som langsomt lader til at påvirke og overtage hendes psyke.

James debut er allerede blevet sammenlignet med Ari Asters ’Hereditary’, og The Hollywood Reporter er i sin anmeldelse komplet forført af et forrygende lydarbejde og af kameramand Charlie Sarroffs sanselige og krybende tilgang til det utilregnelige hus’ mange hemmeligheder.

 

‘Boys State’

Som del af en årlig sommerlejr, støttet af Den Amerikanske Legion (en forening af krigsveteraner), deltager 1.200 unge drenge i et slags samfundsfagsprojekt, stort set uden voksne til stede.

Ved deres ankomst bliver deltagerne opdelt i to lejre, der hver især blandt andet skal stable et helt parti, en slagplan og et krigsråd på benene, før de kæmper mod hinanden om herredømmet over en midlertidig ministat i Austin, Texas.

’Boys State’ har fået en glimrende modtagelse og vandt dokumentarhovedprisen på festivalen for sit gribende portræt af de unge drenges håndtering af magt, perspektiveret til de amerikanske ledere (som for eksempel Bill Clinton, Dick Cheney og Neil Armstrong), der alle deltog i arrangementet som unge.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af