Det var ikke just Oscar-nattens komiske højdepunkt, da Rebel Wilson og James Corden iført kluntede kattekostumer og miserabel makeup entrerede scenen for at præsentere vinderen af Bedste visuelle effekter.
Ideen var sjov nok, og de to ‘Cats’-skuespillere har generelt ikke været sene til rive hånden, der har fodret dem og lægge afstand til Tom Hoopers katastrofale missemusical igennem helt prissæsonen (illoyalt? Oh, well). Men joken rakte ikke længere end til lidt improviseret pote-tjatten til mikrofonstativet, der stod i ærgerligt tam kontrast til Wilsons ellers voldsomt underholdende ‘Cats’-stikpiller til BAFTA-showet i sidste uge.
Som seer kunne man blot trække lidt på skuldrene, men forbundet for visuelle effekter i Hollywood har til gengæld taget sketchen ilde op. For man kan ikke være bekendt at spotte den kategori, man er på scenen for at hylde, mener forbundet.
I en pressemeddelelse er Visuel Effects Society således i dén grad ude med kløerne efter Akademiet:
“Forbundet fokuserer på at anerkende, fremme og ære visuelle effekter som en kunstform – og sørge for, at de mænd og kvinder der arbejder med VFX bliver ordentligt værdsat.
I går aftes da Oscar’en for Bedste visuelle effekter blev præsenteret, valgte producenterne at gøre visuelle effekter til en punchline og antydede, at dårlige effekter var skyld i ‘Cats’ ringe performance. Men bedste visuelle effekter i verden kan ikke redde en dårligt fortalt historie.
På en aften, der handler om at ære talentfulde artisters arbejde er det utroligt skuffende, at Akademiet gjorde visuelle effekter til grin. Det devaluerede et internationalt samfund af geniale VFX-folk som laver fantastisk, udfordrende og visuelt bjergtagende arbejde for at forløse filmmagernes visioner.
Vores kunstnere, teknikere og nytænkere fortjener respekt for deres utrolige bidrag til filmisk underholdning og bør ikke blive præsenteret som syndebuk for billige grin. I fremtiden håber vi, at Akademiet vil ære VFX-faget ordentligt – og alle de andre fag, som fotografering og redigering – for vi fortjener det«.
På den ene side er det overordnet forståeligt, at forbundet føler sig trådt over tæerne. På den anden, må man også se i øjnene, at ‘Cats’ – der bar præg af absurde effektløsninger fra a-å og oprindeligt blev sendt i biograferne med hovedrystende ufærdig VFX – ikke ligefrem er repræsentativ for den form for »fantastisk« arbejde, Akademiet gerne vil honorere. Og som forbundet selv har interesse i at slå på tromme for som »innovativt«.
Ingen gider at blive slæbt igennem kattebakken, men måske misfornøjelsen i dette tilfælde skyder forbi målet?