Der er én scene fra ’Når støvet har lagt sig’, som Katinka Lærke Petersen husker klarest.
I afsnit 2 af den nye DR-serie tropper hendes karakter, Ginger, op hos Borgerservice for at høre, hvornår hun får tilbudt en bolig. Efter to år som hjemløs skulle hun nu gerne ligge øverst på ventelisten, men alt håb punkteres fuldstændig, da en sagsbehandler fortæller, at hun slet ikke findes i systemet. Frustrationerne stiger Ginger til hovedet. »Hvad er det, du ikke forstår!?« skriger hun ad kvinden på den anden side af skranken med en kraft, der også overrasker hende selv. Til slut forlader hun stedet i afmagt.
»Jeg kunne virkelig forstå hendes følelser. Jeg har det til fælles med Ginger, at min retfærdighedssans er stor. Jeg finder mig ikke i en skid. Jeg er det sødeste menneske, synes jeg selv, men hvis nogen er nederen over for mig, så siger jeg det også«, fortæller Katinka Lærke Petersen.
Dagen inden vores samtale i DR Byen, fik hun lov at se de tre første afsnit af serien, der er skabt af Dorte Høgh og Ida Maria Rydén og har Milad Alami (’Charmøren’) ved roret som konstituerende instruktør. Fortællingen handler om otte karakterer før, under og efter et fiktivt terrorangreb i København. Netop scenen hos Borgerservice vakte en stærk reaktion hos hende, fordi det var den, hun gik til casting på for et års tid siden:
»Da jeg så scenen i går, blev jeg næsten rørt. Ikke fordi jeg tænkte ’hold kæft hvor er du fed’, men på grund af den rejse, jeg har været på. Fra at gå til casting på den scene og så at se den nu – det er vildt«, fortæller den 28-årige skuespiller, som blev uddannet fra Den Danske Scenekunstskole i Odense i 2018 og siden har været på udkig efter arbejde. Nu tager hun første karriereskridt i sin debutrolle, der altså er en af de helt tunge af slagsen – i bedste sendetid på DR1.
»Jeg havde aldrig turdet drømme om det her. En hovedrolle i en tv-serie er jo det fedeste. Så får man virkelig lov til at følge en karakter. Selvom der er otte karakterer, og vi derfor deles om skærmtiden, så er det stadig en vanvittig udvikling at få lov til at spille. Hold kæft, jeg kan næsten ikke forestille mig en federe rolle, for jeg er så glad for min«.
Kan du fortælle mere om, hvilken rejse Ginger kommer på?
»Hun har aldrig haft det nemt. Hun har haft dårlige kort på hånden fra start af. Hun er en survivor. Hun er vant til at blive svigtet fra alle sider, både hjemmefra og af systemet, så hun har mistet tilliden til alting. Det betyder, at hun til tider fremstår hård, fordi hun skal overleve i verden. Men hun kender stadig til kærlighed, og hun er jo et menneske. Vi rummer alle sammen alt, så det var vigtigt for mig, at hun ikke bare blev en karikatur på en hjemløs. Det er ikke det, hun er. Hun er blevet hjemløs. Det er ikke det, der definerer hende. Det er bare en omstændighed.
Hun er også lidt selvdestruktiv. Hun har lavet den sandhed for sig selv, at det er alle andres skyld i stedet for hendes egen. Hun har det virkelig hårdt, og det kan man godt se på hende. Det har været en vild maske at få lov til at tage på. Også for min forfængelighed. Jeg er pisseforfængelig som privatperson – en rigtig tøsetøs. Jeg elsker makeup, jeg skal i bad hver dag, og jeg helst gerne se bedst muligt ud. Det er ikke lige det, som den her rolle kan, og det er fedt«.
Har du researchet på at være hjemløs?
»Ja, jeg har researchet lidt på det. Jeg har været ude og snakke med Projekt Udenfor og set den dokumentar, der hedder ’52 dage som hjemløs’, som virkelig gjorde indtryk på mig, og som jeg vil anbefale alle at se. Men manuskriptet har givet mig utroligt meget. Og så har jeg ikke lagt mit fokus på at spille hjemløs, men at spille mennesket. Et menneske, der tilfældigvis og desværre er hjemløs«.
Hvordan var det at være med på en stor tv-produktion?
»Det er altid mega grænseoverskridende at blive kastet ud i en situation, man ikke er vant til. Man møder nye mennesker, og man vil rigtigt gerne have, at de skal synes, man er skidedygtig. Og man får det jo ikke nødvendigvis at vide. Du skal bare gå ind, og så skal du levere et stykke arbejde. Jeg begyndte at tænke: ’Okay, du skal ikke fokusere på, om de kan lide dig, eller om det, du laver, er fedt. Du skal bare gøre det bedste, du kan, og være dig.’ Det kan jo også være svært, ikke? Men det fungerede, og Milad har også været rigtigt god til at komme hen og sige ’pissefedt!’, så jeg fik selvtillid og troen på, at det, jeg laver, er godt«.
Har du forberedt dig på at blive eksponeret for så stort et publikum?
»Jeg ved ikke, om jeg har forberedt mig på det. Men jeg har tænkt rigtigt meget på det. Jeg er en totalt følsom person, og jeg synes, det er lidt grænseoverskridende og svært at vide, at lige om lidt kommer alle til at have en mening om det, man laver, når det nu er noget, man elsker så meget at lave. Man vil så gerne have, at folk synes, det er fedt, så man kan få lov til at lave noget mere.
Det er så grænseoverskridende at se sig selv. Det tror jeg, alle synes, med mindre man er en af de gamle ræve, der har prøvet det 100 gange. Man er altid sin egen værste kritiker. Jeg har egentlig ikke lyst til, at andre mennesker skal have en mening om mig som person. Men det følger jo med at være skuespiller. Jeg har det sådan, at jeg tror på det bedste i mennesker, og jeg håber bare, at folk er gode, og at der ikke er nogen originaler, der kommer og banker på min dør«.
Hvordan fandt du ud af, at du gerne ville være skuespiller?
»Jeg har altid haft et kæmpestort temperament, og jeg spænder bredt. Når jeg er glad, så er jeg rigtigt glad, og når jeg er sur, er jeg fucking sur. Det kan sgu svinge rimelig voldsomt. Jeg har samtidig altid elsket at være på, at være fuld af energi og være højrøstet. Da jeg var lille, ville jeg faktisk gerne være bolsjekoger, og derefter ville jeg gerne være dyrepasser.
Men i folkeskolen fik man et blad, hvor man kunne melde sig til windsurfing, klatring og så videre, og der meldte jeg mig til en teatergruppe. Vi opførte ’Snehvide og de syv små dværge’ som krimi, hvor jeg skulle snigmyrde alle dværgene. Der kunne jeg mærke det rush, man får, når man står på en scene. Jeg fik på en eller anden måde lov til at være i et rum, hvor der var plads til alle de følelser, jeg havde. Det var okay at være sådan én, der gerne vil ses og høres og gerne vil få folk til at grine og føle noget. Man kunne lege med hinanden.
Man kommer virkelig tæt på mennesker i den her branche. Det, synes jeg, er skønt – især i Danmark, hvor vi er så kropsforskrækkede. Der er ikke nogen, der kigger hinanden i øjnene. Hvis man får øjenkontakt i bussen, tænker folk: ’Hvem er du? Vil du noget?’ Vi er sgu så indelukkede. Det er den her verden ikke, og det kan jeg enormt godt lide«.
Hvad synes du, er dine kvaliteter som skuespiller?
»Jeg synes selv, at jeg er god til empati og indlevelse – at sætte mig ind i andre menneskers følelser og liv. Jeg tuder, bare jeg ser en syltetøjsreklamen fra Den Gamle Fabrik. Der skal ikke så meget til, før jeg virkelig føler, jeg kan mærke andre mennesker. Jeg synes nogle gange, at verden er lidt hård for folk, der føler, som jeg gør. Jeg kan blive påvirket, hvis nogen cykler forbi mig på gaden og råber ’fuck dig, så se dig dog for!’. Men det kan jeg virkelig bruge i det her fag.
Jeg har en hjerne, der ikke husker, hvad jeg har lært i historie og geografi i gymnasiet. Jeg husker ikke noget, med mindre jeg synes, det er spændende. Jeg er for eksempel også så dårlig til at se nyheder. Når der kommer et indslag om økonomi eller en bank, der er gået konkurs, så kan jeg bare ikke huske det bagefter. Men når jeg sætter mig ned og læser et manuskript, så husker jeg det. Jeg kan lære det lynhurtigt, fordi jeg synes, det er så spændende«.
Hvad er næste skridt i karrieren?
»I første omgang skal denne her serie bare ud. Hvad der kommer bagefter, må tiden vise. Jeg håber, at verden synes, den her serie er lige så god, som jeg selv synes. At de kan mærke historien og karaktererne. Og at de selvfølgelig synes, at jeg er dygtig og gør det godt, så jeg kan få noget mere arbejde.
Jeg håber virkelig, at jeg kommer til at lave film. Det er det, jeg altid har drømt om. Det er nørderiet og detaljerne, jeg synes er det sjoveste. Det er de mindste ting, du arbejder med. Et enkelt blik kan gøre, at man forstår scenen. Bare du som skuespiller tænker følelsen, så kan den ses på kameraet. Jeg kan vildt godt lide, at der skal så lidt til, for at en følelse eller stemning brænder igennem på skærmen«.
Nye afsnit af ’Når støvet har lagt sig’ kommer hver fredag på DRTV og vises søndage kl. 20 på DR1.