’Love Child’: Gribende dansk dokumentar af boyhoodske dimensioner
CPH:DOX. Den dygtige danske dokumentarist Eva Mulvads ‘Love Child’ er en episk kærlighedshistorie, et politisk flygtningedrama, en eksistentiel skæbnefortælling og et coming of age-historie, der nærmer sig boyhoodske dimensioner.
Mulvad har gennem seks år fulgt det iranske par Leila og Sahand og deres lille søn, Mani, som er flygtet fra Iran til Tyrkiet for kærligheden. Tilbage i Iran levede Leila i et ulykkeligt ægteskab, som landets strenge ægteskabslove forbød hende at bryde ud af. Sahand var hendes elsker, som i hemmelighed blev far til Mani. Men da straffen for utroskab i Iran kan være dødsstraf for mænd og stening for kvinder, flygtede parret for at leve sammen som familie.
Filmen skydes dramatisk i gang af en video fra Sahand dagen før, de flygter, tilbage i 2012. »Jeg ved ikke, om jeg er i live i morgen«, siger han. Men heldigvis når de helskindet til Istanbul, hvor filmen samler op. I hvert fald fysisk. Psykisk er de skåret midt over. Lykkelige over endelig at leve sammen. Men fortvivlede over at have sagt farvel til deres familier og det liv, de kender. Leila græder i telefonboksen, da hun må meddele sin mor, at hun aldrig kommer hjem igen. Senere fortæller hun sin terapeut om den tomhed, hun føler ved ikke at høre til nogen steder. Og om sin dårlige samvittighed over for sin familie, der må leve med skammen over Leilas i styrets øjne ugerning.
I det hele taget er det en stor omvæltning for den lille familie at gå fra et stabilt liv med gode jobs til en usikker fremtid. Også for lille Mani, der hidtil kun har kendt Sahand som en onkel. Nu skal han pludselig acceptere ham som far.
Parret har planer om at rejse videre til Canada, men bliver fanget i et bureaukrati, da den syriske flygtningekrise rammer. Og som årene går, bliver Mani mere og mere tyrkisk.
Uden at stoppe unødige forklaringer ned i halsen på publikum lader Mulvad tålmodigt familiens historie udfolde sig gennem klassisk observerende scener. Filmen følger familiens hverdag på tæt hold, med op- og nedture, kærlighed, usikkerhed, frustrationer over at leve i limbo og kampen for at opnå asyl gennem FN og for at få Sahand anerkendt som far til Mani. Den lange optageperiode giver filmen både episk schwung og en følelse af intimitet mellem familie og instruktør (der også tæller medinstruktørerne Lea Glob og Morten Ranmar). Tidens gang følger vi gennem Mani, som vokser op for rullende kamera.
Eva Mulvad har med film som ‘Vores lykkes fjender’ om en kvindelig politiker i valgkamp i Afghanistan, ‘Det gode liv’ om en mor og datter på røven i Portugal og ‘Med døden til følge’ om en mordtiltalt mand i Roskilde Byret bygget bro mellem samfundsmæssige og det menneskelige eksistentielle. Det gælder i den grad også ‘Love Child’, der er en universel kærlighedshistorie med både psykologiske og sociologiske dimensioner, som giver flygtningedebatten et gribende menneskeligt ansigt.
Filmen havde verdenspremiere på Toronto Film Festival og har været udtaget til en række andre store festivaler som IDFA, DOC NYC, Chicago, Göteborg og nu CPH:DOX. Det er Eva Mulvads både størst anlagte, internationalt mest succesfulde og kort og godt bedste dokumentar siden ‘Det gode liv’.
Kort sagt:
Eva Mulvads kærlighedsflygtningedrama ‘Love Child’ er en gribende og episk fortælling, tålmodigt filmet gennem seks år, om at opgive alt for kærligheden, leve i limbo og kæmpe for sin ret til at vælge sin familie.