’The English Game’: Fodboldhistorien ‘Downton Abbey’-style er en herlig guilty pleasure på Netflix
»’Downton Abbey’ for drenge og mænd« har flere allerede lidt hånligt døbt Netflix’ nye britiske miniserie om den professionelle fodbolds spæde historie.
En af seriens hovedforfattere, Julian Fellowes, skabte således også gråguldsseriemonstret om den aristokratiske Familien Crawley. Gentagelsen af den konservative succesformel med et hyggeligt periodedrama skildret gennem sammenfletningen af arbejderklassen og det højere borgerskab er påfaldende.
I ’The English Game’ er omdrejningspunktet den engelske rigmandssøn Arthur Kinnaird og den skotske arbejder Fergus Suter. Historiske personer og kulturbærere, der på hver deres måde var med til at forme spillet på og uden for banen i slutningen af det 19. århundrede. For den fodbold, vi kender i dag, bygger på et brud med det højere borgerskabs amatørtilgang.
’Amatør’-begrebet kommer af det latinske ’amare’, altså ’at elske’. Fodbold skulle være en lukket gentleman-sport for overklassen, der havde overskuddet til at nyde boldspillet uden økonomiske incitamenter. Professionalismen og dermed de stenrige pengemænd, der dominerer fodboldscenen i dag og besværliggør stadionindgang til de fattigste, udspringer på absurd vis af arbejderklassens omfavnelse af spillet som lys i mørket og behovet for at gøre sig gældende på øverste plan.
Serien starter således i 1879, hvor den løvemankede Kinnaird (Edward Holcroft fra ’Kingsman’-filmene og ’Alias Grace’) som anfører for de gamle privatskoledrenge fra Old Etonians i FA Cuppens kvartfinale skal møde et upåagtet hold af møllearbejdere fra nordvestengelske Darwin. Det, de arrogante høje hatte ikke ved, er, at Darwins træner/fabrikschef har hentet de to skarpe skotter Jimmy Love (James Harkness) og Fergus Suter (Kevin Guthrie) mod betaling under bordet.
Old Etonians står i deres skyblåfarvede trøjer til en knusende 5-1 sejr ved pausen, da lille Suter som en anden Pep Guardiola overbeviser sine tonsende medspillere i de fængselsstribede klæder om at benytte banens plads gennem bevægelse og afleveringer i stedet for datidens velkendte taktik bestående af hovedløst frembusende dribleture.
Kampen ender 5-5. Old Etonians er rystede. De nægter at spille ekstra tid. Darwin-spillerne vil klage til det engelske fodboldfund FA. Problemet: Old Etonians er FA!
Klassekonflikten er til at føle på. Det gælder også alle de andre konflikter, der højdramatisk og med instrumentalt dunder kastes ind fra siden i hver anden scene. Faderopgør, arbejderoprør, trekantsdramaer, spontane aborter og meget mere. Der bliver smurt mere og mere tykt på med konfliktoptrappende sammenfald i løbet af seriens femårige handlingsforløb over seks afsnit, hvoraf danske Birgitte Stærmose (’Darling’) har instrueret halvdelen.
Men giver man sig hen til det, er der meget fornøjelse at finde i den bundtraditionelle kredsen om anstændighed, moral og ære, i velcastede Holcroft og Guthries rendyrkede klasseinkarnationer og i de mange bombastisk, patosfyldte replikudvekslinger. Som i første afsnit mellem Darwins træner James Walsh og Fergus Suter om betydningen af FA Cup-trofæet:
Walsh: »Tænk, hvad det ville betyde at se mænd som os vinde den«
Suter: »Det er drømmen«
Walsh: »Jeg vil gerne vågne og vide, at det er mere end en drøm!«.
Og så er der selve fodboldkampene, hvor selv ikke en sønderklipning kan skjule, at danske Serie 4-spillere havde virket mere overbevisende som stand-in. Som med så mange andre fodboldgengivelser i film og serier ligger underholdningen – med undtagelse af vanvittige ’Kung-Fu Soccer’ – i dramaet uden for og op til selve kampene.
Et drama, der udover de mange fuldfede set-up/payoffs er spækket med historiske sammenskrivninger (Blackburn-holdene Rovers og Olympic bliver til ét) og usandheder (Fergus Suter var stenhugger). Men også et drama, hvor Julian Fellowes og hans medforfatteres klassebetonede succesformel spiller overraskende godt sammen med overgangen fra galante knoldesparkere til betalte arbejderdrenge med strategiske visioner og som i fortællingens fremdrift giver den professionelle fodbolds fremkomst et episk tilsnit.
’The English Game’ er en forbudt fristelse, der i sin dramatiske fedme næsten, men også kun næsten, klumper sammen. En lækker tyk mormorsovs.
Kort sagt:
Skaberen af ’Downton Abbey’ smører tykt på med konflikter og klassekarikaturer i dramatiseringen af den professionelle fodbolds tilblivelse. Så læg dig bare fladt ned og overgiv dig til dette overskuelige indtag guf fra den klassiske engelske dramafabrik.