Den mest skræmmende film jeg har set … er fuld af oompa loompaer

Henover sommeren konfronterer vores filmskribenter deres værste frygt og skriver om den mest skræmmende film, de nogensinde har set. I dag skriver Mathilde Johanne Kristiansen om en oplevelse, hun aldrig kommer til at give videre til sine ufødte børn.
Den mest skræmmende film jeg har set … er fuld af oompa loompaer
'Charlie og chokoladefabrikken'.

SOMMERSERIE – DEN MEST SKRÆMMENDE FILM JEG HAR SET. Coulrofobi er navnet på en kendt fobi. Det beskriver frygten for klovne. »Nothing’s scarier than a clown«, som Carrie Bradshaw formulerer det i ’Sex and the City’.

Selv lider jeg af Oompa Loompafobi, der i lige linje kan spores til Tim Burtons remake af Roald Dahls børneklassiker ‘Charlie og chokoladefabrikken’ fra 2005.

Der er mange grunde til, at mine endnu ufødte børn aldrig nogensinde kommer til at se filmen om ludfattige Charlie Bucket, der i selskab med fire pragteksemplariske møgunger kommer på besøg på Willy Wonkas på alle måder fucked up slikfabrik. Hvor køer får pisk, for at fløden skummes, og lyserøde får barberes fri for candyfloss. Hvor alt kan spises, men intet ser lækkert ud. Bestyret af Willy Wonka, der i Johnny Depps fortolkning vækker mindelser om den gamle gakkede ‘South Park’-parodi på Michael Jackson, Martin Jefferson. Det er Peter Pan-syndrom, og det er unheimlich ad helvedes til.

Tim Burton sikrer sig, at man ved, at filmen er creepy fra start. Da jeg var barn, elskede jeg, når man i Fjernsyn for dig kunne følge fabriksproduktionen af alt fra nøgler til kartoffelchips, men selvom introsekvensen i ‘Charlie og chokoladefabrikken’ blot viser en fabriksproduktion af chokolade, giver synet af animeret metallisk kakaosprøjtning tilsat Danny Elfmans underlægningsmusik mig lyst til at slukke i gru.

Filmens grundpræmis er i sig selv uhyggelig: Fem børn går ind på en chokoladefabrik, og kun en af dem kommer uskadt ud igen. De bliver henholdsvis til blåbær, strukket papirsflade, angrebet af egern og smidt i en affaldsskakt, der kun undlader at brænde dem ihjel ved et tilfælde. Alt sammen på trods af, at børnene havde deres forældre med til at beskytte dem.

Men alle de voksne ledsagere, med undtagelse af Charlies elskelige bedstefar, svigter deres voksenansvar. En af Dahls pointer er netop, at forældrene ødelægger deres børn med dårlig opdragelse og falsk kærlighed, hvilket måske er det mest tryghedsforstyrrende overhovedet. Men selvom ‘Charlie og chokoladefabrikken’ tigger og beder om en freudiansk fortolkning, vil jeg lade den del ligge.

Oompa loompaerne.

For synes du ikke, det lyder ubehageligt indtil nu, skal oompa loompaerne nok få skovlen under dig i deres alvidende vigør som bittesmå græske guder i farverige latexdragter.

Det værste starter, da børnene er udvalgt og ankommer til Wonkas fabrik, der kun har en stor dør og ingen vinduer. Det vil sige ingen flugtveje, jo dybere du kommer ind i heksens pandekagehus.

At Willy Wonka byder velkommen med et dukkeshow, der bryder i brand, er andet faresignal.

Den tykke dreng Augustus Gloop – inkarnation af den femte dødssynd i Roal Dahls frygtindgydende moralunivers – når knap nok at drikke sig i den nære chokoladedød, før oompa loompaerne lystigt synger »Augustus Gloop will not be harmed«, efterfulgt af en upassende lykkelig trompetfanfare.

Oompa Loompaerne, der i Tim Burtons film inkarneres af en kalejdoskopisk overvældende mængde kopier af skuespilleren Deep Roy, har et afstumpet musikalsk forhåndskendskab til ulykke. Intet er mere skræmmende end en oompa loompa.

Johnny Depp i ‘Charlie og chokoladefabrikken’.

For Oompa Loompaerne er chokoladeslaver importeret fra Loompa Land. De kommunikerer med tegnsprog i stedet for at tale, men synger skæbnesvangre vers om børnesadisme med stemmer, der har forskellige tonelejer, men ellers er helt ens.

Hvorfor kan oompa loompaerne synge, men ikke tale? Hvorfor gør de entre sejlende i et vikingeskib på ecstasy til lyden af millitante jungletrommer, totalt fremmedgjorte fra deres slaveposition?

Hvorfor ved oompa loompaerne, at alle børnene vil begå hybris på chokoladefabrikken? Hvorfor danser de glade omkring i synkronparader, når en dreng fanges i et lufttæt glasrør med udsigt til at drukne i chokolade?

Der er syv dødssynder, men heldigvis kun fire afstumpede børn på besøg på Charlies Chokoladefabrik.

Der er til gengæld en tilsyneladende uendelig strøm af oompa loompaer.

Burton slutter ækelheden af med at begå en sand oompa loompa-harakiri. For hvem fortalte i sidste ende historien om Charlie Bucket? En oompa loompa i jakkesæt, briller og posh britisk dialekt. En alvidende fortæller og en oompa loompa på samme gang. Så bliver det altså ikke mere uhyggeligt.

Intet er mere skræmmende end en oompa loompa. Derfor er der intet mere skræmmende end ‘Charlie og Chokoladefabrikken’.

’Charlie og Chokoladefabrikken’ kan ses Netflix, Viaplay, C More og Blockbuster.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af