Bedste nr. 5: ’The Devil’s Advocate’ (1997)
Charlize Theron var bare 22 da hun spillede overfor Keanu Reeves og Al Pacino i den vidunderligt campede, men stærkt effektive 90’er-gyser om magt og korruption i et advokatfirma i New York, ejet af Djævlen selv. Ganske vist er det førnævnte herrer, der indtager hovedrollerne (mens Connie Nielsen kissemisser med begge!), men Therons Mary Ann er filmens humanistiske hjerte.
Hun er mennesket, der går til grunde, idet hun ikke overgiver sin sjæl, og skuespillerens intense portræt af Mary Anns smuldrende sind sætter filmhusbonden Reeves totalt til vægs. En fremragende, tidlig rolle om undertrykkelse og objektificering, der hintede om de mørke psykologiske dybder, Theron senere hen kom til at udforske yderligere.
Kan ses på Blockbuster, YouTube, iTunes og Viaplay.
Bedste nr. 4: ’Young Adult’ (2011)
I Jason Reitmans sorte sadcom er Charlize Theron en succesfuld YA-forfatter i 30’erne, Mavis, der selv stadig lever som og opfører sig som en navlepillende teenager komplet med Hello Kitty-merchandise og lyserøde tracksuits. Mavis keder sig gudsjammerligt, men bliver optændt af en lyst til at opsøge sin highschool-kæreste Buddy (Patrick Wilson), for at genfinde passionen – eneste lille mén er, at Buddy nu er lykkeligt gift og ikke modtagelig overfor Mavis’ anmassende affektioner.
Theron (som også har produceret filmen) forvandler sin karakter til en melankolsk, ensomt og røvirriterende fuck-up, der bogstaveligt talt har skrevet sig selv fast i fortiden, hvorfra hun ikke kan tage sig sammen til at blive rigtig voksen.
Det er et ikke så meget et studie i at miste sig selv, som i aldrig at have følt sig fundet, hverken af sig selv eller andre. Og afmagten lyser ud af øjnene på Theron, der her støber formen for den usympatiske, »uperfekte« kvinde i frit fald, diverse millennial-serier siden har dyrket til hudløshed (især Hannah og Marnie i ’Girls’ er nært beslægtede ’kusiner’).
Kan ses på HBO Nordic, Netflix og Blockbuster.
Bedste nr. 3: ’Mad Max: Fury Road’ (2015)
Med enarmede Furiosa skabte Theron og instruktør George Miller en af alletiders mest ikoniske actionheltinder, der parkerede sit smadrede panserkøretøj ved siden af Ellen Ripleys rumskib i filmhistoriebøgerne. Furiosa lever i en udørk af ild, benzin og død, men selv brænder hun endnu stærkere af hævntørst og foragt i en verden, hvor smukke kvinder er reduceret til konkubiner og rugemødre (Offred fra ’A Handmaid’s Tale’ burde tage noter).
Theron evner at forvandle og udnytte sin fysik så effektivt som nogen anden actionstjerne out there, men endnu mere imponerende er det, hvor sømløst selvsamme evner kombineres med en ømhed og moderlighed, der gør Furiosa til filmens mest helstøbte menneske.
Rygterne om en mulig ’Mad Max’-fortsættelse med Theron i centrum har svirret i årevis, men indtil vi får dén (måske), kan man passende underholde sig selv med skuespilleren og medspiller Tom Hardys anekdoter om, hvordan de i virkeligheden clashede voldsomt på settet.
Kan ses på Netflix, Blockbuster og iTunes.
Bedste nr. 2: ’Monster’ (2004)
Charlize Theron vandt sin karrieres indtil videre eneste Oscar (men ikke den eneste fortjente!) for portrættet af den virkelige, lesbiske seriemorder Aileen Wuornos, hvis liv var én lang række af nederlag, svigt og vold. Den sydafrikanske skuespiller – som startede sin karriere i spotlyset som model – er noget nær ugenkendelig i hovedrollen, og mange medier dengang og siden har svælget ucharmerende feticherende i, at stjernen »turde« spille »grim«.
Det skal dog ikke distrahere fra Therons altopslugende kraftpræstation på skærmen, der lader os mærke, lugte, nærmest smage Aileens desperation, alt imens hun styrer mod en alt andet end lykkelig slutning. Det er frygtindgydende stærkt, også selvom filmhåndværket ikke helt kan matche Therons niveau.
Kan ses på Amazon Prime, Filmstriben, TV 2 Play og Blockbuster.
Nr 1: ’Tully’ (2018)
Hvis ovenstående ’Monster’ ikke allerede havde overbevist én om, at Theron er en kamæleon foran et kamera såvel som en af vor tids største skuespillere, så vil ’Tully’, hvori hun spiller en nybagt mor på randen af depression, endegyldigt gøre det.
Tullys åndsliv er i undtagelsestilstand, mens kroppen – der lækker, blævrer og slæber sig af sted – ikke længere føles som hendes egen, og Theron formidler eminent kvindens følelse af at drukne i slowmotion. Marlo kan dårligt kende sig selv i spejlet, og vi kan dårligt kende Theron, i filmen, der genforenede hende med instruktør Jason Reitman. At Oscar ikke anerkendte præstationen (kanske fordi det handlede om noget så ’kedeligt’ som en husmor?) var kriminelt.
Det er ikke mange Hollywood-skuespillerinder af Therons superstjernestatus – hvis nogen! – der inden for ét enkelt år ville slippe afsted med at slå så effektive slag for både kvindelige agenter i lak og læder, i ’Atomic Blonde’ (2017), og totalt nedkørte, men ditto hårdt-kæmpende husmødre. Rollerne som den toptrænede spion Lorraine og barselsramte (med fed streg under ramte) Marlo, kunne ikke være mere forskellige, men begge repræsenterer kvindetyper, Hollywood traditionelt set har parkeret i firkantede klicheer som sexede sidekicks og comic relief.
De to karakterer såvel som alle fire ovenstående på denne liste kunne godt give én tanken, at Theron, hvis position i filmbyen i dag er stærkere end nogensinde, er på en one-woman mission for at nedbryde Hollywoods kvindestereotyper – én nærkamp og betændt amme-nipple ad gangen.
Og vi hepper gladeligt på hende hele vejen.
Kan ses på Blockbuster, Filmstriben og iTunes.
‘Mad Max: Fury Road’ får repremiere i CinemaxX i 21. august.