’Powerpuff-pigerne’ på tegnebrættet som live action-serie

’Powerpuff-pigerne’ på tegnebrættet som live action-serie

Powerpuff-pigerne Blomst, Bobbel og Bellis har i årevis reddet verden inden sengetid. Nu er de et sted i 20’erne, hvor de er ret så desillusionerede med hensyn til livet og pænt trætte af, at deres barndom forsvandt i kampen mod en ultra-ond chimpanse og alverdens øvrige tænkelige og utænkelige monstre. Men er de villige til at genforenes nu, hvor verden har mere brug for dem end nogensinde før?

Således lyder spørgsmålet, der dribles rundt med hos den amerikanske tv-kanal The CW. Her er nemlig kommet et nyt projekt på tegnebrættet, der skal genoplive Cartoon Network-serien ’Powerpuff-pigerne’ som live action-serie med blandt andre Heather Regnier (’Sleep Hollow’, ’Veronica Mars’) og Diablo Cody (’Juno’, ’Jennifer’s Body’) tilknyttet som forfattere og producere.

’Powerpuff-pigerne’ kørte seks sæsoner mellem 1998-2005 på Cartoon Network. Live action-remaket af tegneserie-succesen er endnu ved at blive forfattet, hvorfor det endnu ikke vides med sikkerhed, om projektet er købt eller solgt. Eller endnu vigtigere: Hvem, der kommer til at indtage de titulære superhelte-hovedroller.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af