‘Fauda’-bagmand er klar med nervepirrende spionserie – se traileren til ‘Tehran’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Var du vild med Netflix-hittet ‘Fauda‘ og amerikanske ‘Homeland‘, kan du nu også se frem til Apple TV+’s kommende spionserie, ‘Tehran’.

Niv Sultan spiller hovedrollen som den kamptrænede hacker og Mossad-agent Tamar Rabinyan, der bliver sendt på sin første mission til den iranske hovedstad Teheran for at afmontere en atomreaktor. Missionen slår fejl, og det efterlader Rabinyan i Iran under dække af sin undercover-identitet. I Teheran møder hun sine biologiske rødder og forelsker sig i en iransk demokratiaktivist, hvilket bringer hendes mission i fare.

Traileren lover brutale forhørsscener og nervepirrende undercovermissioner med skæbnesvangre konsekvenser for konflikten mellem Iran og Israel til følge.

Moshe Zonder, der skrev hele første sæson af førnævnte ‘Fauda’, har skabt serien med Dana Eden og Maor Kohn. Russiske Daniel Syrkin instruerer alle seriens otte afsnit. På skuespilssiden får Sultan blandt andet selskab af de to ‘Homeland’-skuespillere Shaun Toub og Navid Negahban.

‘Tehran’ får premiere den 25. september på Apple TV+

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af