’The New Mutants’: Stærkt forsinket ’X-Men’-film lukker franchisen med tamt teenagegys
Grueligt meget har ‘The New Mutants’ været igennem, siden den første teaser for ’X-Men’-spinoffet begyndte at cirkulere for mere end tre år (!) siden.
Først besluttede 20th Century Fox at foretage gennemgribende reshootsfor at gøre filmen mere uhyggelig, efter en rendyrket gysertrailer modtog god respons fra publikum.
Siden blev Fox opkøbt af Disney, der satte genindspilningerne i bero og udskød premieredatoen ad flere omgange, eftersom studiet mente, at filmen kun havde »begrænset boxoffice-potentiale«.
Endelig kom den globale COVID19-pandemi på tværs og skubbede udgivelsen til dette efterår, hvor man nu langt om længe kan opleve det hidtil sidste kapitel i serien af ’X-Men’-film, før Disney indlemmer mutanterne i deres stadig mere altomfattende Marvel Cinematic Universe.
Faktisk blev de planlagte reshoots aldrig gennemført og ifølge instruktør Josh Boone flugter det færdige resultat nøje med hans oprindelige vision for filmen. Det virker dog mest som et letkøbt dække for det kaotiske produktionsforløb, for ‘The New Mutants’ er endt som en akavet krydsning mellem superheltehorror og young adult-drama, der lægger sig til den snart lange række af mislykkede mutantfilm.
Omdrejningspunktet er den 16-årige Cheyenne-pige Danielle (Blu Hunt), som indlægges på en lukket institution, efter en tornado har tilintetgjort det lokale reservat og dræbt alle indbyggerne – undtagen Dani. På hospitalet fortæller den kølige læge Dr. Reyes, at Dani i virkeligheden er en mutant og må skærmes fra omverdenen, indtil hun har lært at kontrollere sine endnu ukendte kræfter.
Dani sendes derfor i behandling med de øvrige beboere på mutanthjemmet, der tæller den undseelige, skotsk-katolske Rahne (Maisie Williams), den brasilianske rigmandssøn Roberto (Henry Zaga), den kejtede bonderøv Sam (Charlie Heaton) samt den platinblonde russer Illyana (Anya Taylor-Joy), som med sin hånddukke Lockheed gør sig særligt umage for at genere den nye patient.
Hver især gemmer de på et personligt traume, forårsaget af deres mutantevner, og samtidig slås de alle med at få styr på en hormonel cocktail bestående af spirende seksualitet og potentielt dødbringende superheltekræfter. Imens begynder mystiske hændelser at finde sted mellem murene i den forseglede anstalt, som langsomt truer med at vriste besindelsen fra de unge mutanter.
Idéen om at fortælle en coming of age-historie som horrorfilm er slet ikke så tosset, som man umiddelbart skulle tro. Arthouse-gys som ‘Lad den rette komme ind’, ‘Raw’ og ‘Thelma’ er alle fremragende eksempler på, hvordan blodudgydelser og paranormale fænomener kan fungere som metaforer for ungdommens angst, usikkerhed og emotionelle turbulens.
Desværre ender Boones forsøg på at splejse dæmonisk horror med hangout-stemning à la ‘The Breakfast Club’ bare som et stilforvirret miskmask. Helt fjollet bliver det eksempelvis, når kvintetten hælder sovemiddel i Dr. Reyes aftenkaffe for at holde fest i korridorerne. Det skyldes især, at de fem unge mutanter aldrig fremstår som andet end karikaturer af teenagere, hvis personligheder ikke stikker dybere end deres påtagede accenter.
Det bliver ikke bedre af, at ‘The New Mutants’ ikke er spor uhyggelig.
På skift hjemsøges de fem mutanter af fortidens blodige minder uden det nogensinde føles rigtig farligt. I stedet får deres vidt forskellige mareridt blot filmen til at fremstå konfus og retningsløs. Der findes sikkert en god historie bag de tatoverede slendermen i silkeskjorte, der forfølger Illyana, men har man ikke kendskab til tegneserieforlægget, virker de bare som generiske bad guys.
‘The New Mutants’ var oprindelig tænkt som første del i en selvstændig trilogi, der kunne give universet en tiltrængt genstart oven på skuffelser som ‘X-Men: Apocalypse’ og ‘Dark Phoenix’. I stedet bliver filmen det foreløbigt sidste indslag i mutantsagaen, der næsten kun kan blive bedre fra nu af.
Kort sagt:
Det lykkes slet ikke for instruktør Josh Boone at give de famlende X-Men et sidste skud ungdommelig energi, som mutanterne ellers desperat har brug for.