’537 Votes’: Fængende HBO-dokumentar viser, hvordan feje tricks blev integreret i amerikanske valg
Måske er det en romantisering af fortiden, men jeg husker politik som mere anstændig i gamle dage. Hvor modstanderne nok drillede, men ikke hadede hinanden, gav hånd, lod den anden tale ud og brugte deres energi på at duellere om politik frem for at sværte modkandidaterne til personligt.
Med få dage til et amerikansk præsidentvalg, som eksperter allerede spår vil skabe massivt kaos og muligvis opstand, og den siddende præsident har udtalt, at valgfusk er den eneste forklaring på et eventuelt nederlag, er det oplagt at spørge, hvornår det her shitshow startede.
Et godt bud er valget i 2000 mellem demokraten Al Gore og republikaneren George W. Bush, som instruktør Billy Corbens HBO-dokumentar ‘537 Votes’ dykker ned i. Som folk over en vis alder vil huske, var det et historisk tæt (titlens 537 stemmer) og notorisk beskidt og omdiskuteret valg, hvor der gik over en måned med fintællinger i Florida, inden valget blev afgjort til Bush’ fordel i højesteret.
Svagere i hukommelsen – i hvert fald for undertegnede – står nok den forhistorie til det tætte løb i Florida, som Corben bruger den første veloplagte halvdel af filmen til at fortælle og argumentere for havde direkte indflydelse på valgresultatet: På Thanksgiving i 1999 redder en gruppe fiskere den femårige cubanske dreng Elián Gonzáles op af havet uden for Miami. Hans mor og 11 andre cubanere er druknet under forsøget på at flygte fra Cuba til USA, omkommet på flugten, mens hans far stadig var i Cuba.
Nu startede en kamp om forældremyndigheder mellem Eliáns far og hans familie i Miami, der kæmpede for, at drengen skulle blive i USA for at ære morens ønske. Miami har et stort cubansk samfund, som stod på Miami-familiens side. Men sagen bredte sig til langt ud over byens grænser og helt op på statslederniveau i USA og Cuba og som genstand for en lang juridisk kamp op gennem det amerikanske retssystem. Det blev også en kæmpe historie i de landsdækkende medier, som filmen formidler gennem satiriske klip fra blandt andet ‘The Daily Show’ (filmens største tidsmarkør er, hvor ung Jon Stewart ser ud), ‘Saturday Night Live’ og ‘South Park’.
Her indtager også den populære cubansk-amerikanske demokratiske borgmester i amtet Miami-Dade County, Alex Penelas, en hovedrolle i sagen og filmen. Penelas blev kaldt »det store cubanske håb« og anset som landets mest prominente politiker med latinobaggrund. Derfor vakte det opsigt, da han modsatte sig rettens beslutning om at udlevere Elián til Cuba og sagde, at han nægtede at bruge ressourcer eller politibetjente på at fjerne drengen fra familien.
Det cubanske eksilsamfund så udleveringen som forræderi, og det fik ifølge filmen mange cubansk-amerikanere til at hævne sig på regeringen ved at stemme republikansk. Det hjalp ikke Al Gore, at Alex Penelas, hvis støtte han i den grad havde brug for, brændte ham af til et vælgermøde i Miami. En udåd, som Gore senere ’takkede’ Penelas for og de facto smadrede hans politiske karriere.
Jeg var dødfanget af hele denne kulørte forhistorie, der smukt væver det lokale, nationale og internationale drama sammen, der byder på lige dele patos og politiske intriger. Corben fortæller veloplagt med 90’er-musik og tv-klip fra æraen, flettet sammen med interviews med politiske analytikere. Da vi halvvejs inde i filmen når til selve valget, mister filmen desværre lidt pusten og træder ind på et mere velkendt territorium. Her savnede jeg kilder på et højere niveau end lokale politikere og journalister, og jeg følte ikke, at filmen fortalte mig noget decideret nyt om den meget veldækkede proces efter valget.
Tankevækkende er det dog, hvor fatalt demokraterne fejlede, fordi de prøvede at spille et ærligt spil. Som tv-værten Rick Sanchez kommenterer: »Mens demokraterne sidder og prøver at finde frem til, hvordan de skal gøre det rigtige, finder republikanerne ud af, hvordan de vinder«. Den fejl har demokraterne ikke begået igen: Nu bruger alle beskidte tricks, der synes at blive mangedoblet ved hver valgkamp.
Og med den indsigt og advarsel kan vi jo glæde os til på tirsdag.
Kort sagt:
Som perfekt opvarmning til præsidentvalget fortæller dokumentaren ‘537 Votes’ om Al Gores nederlag i Florida i 2000, der blev starten på amerikansk politiks beskidte drejning – og om hvordan hele polemikken startede med en nødstedt femårig cubansk dreng.