Catherine Pattinama Coleman og Anita Beikpour svarer Geeti Amiri i ’Shorta’-debat

Catherine Pattinama Coleman og Anita Beikpour svarer Geeti Amiri i ’Shorta’-debat

For en uge siden kritiserede de to danske filmskabere Catherine Pattinama Coleman og Anita Beikpour actionfilmen ’Shorta’, som fik fem stjerner i Soundvenues anmeldelse, for at være en stereotyp skildring af unge brune mænd. Det har i dag fået debattør Geeti Amiri til tasterne. Hun mener, at de to kritikere selv umyndiggør de unge brune danskere. Her svarer Pattinama Coleman og Beikpour på Geeti Amiris debatindlæg.

Geeti Amiri gør sig tydeligvis mange antagelser om vores personer, hvilke miljøer vi begår os i og vores motivationer for vores kritik. Det synes vi er ærgerligt, både fordi hun ikke kender os privat, og fordi det ikke burde være nødvendigt for at gå i dialog med vores kritik af ‘Shorta’. Vi ved, at man som brun stemme i den offentlige debat forventes at blotlægge sin egen personlige historie, men det insisterer vi på, at vi ikke behøver.

Vi siger hverken, at brune mænd bør portrætteres som helte for at nuanceres, eller at der ikke findes sociale problemer blandt etniske minoriteter. Vores kritik går på den stereotype fremstilling af brune mænd, som vi ser i ‘Shorta’ og i dansk film generelt – og hvordan disse fremstillinger kan være med til at legitimere racistisk politik og lovgivning.

Amiri affejer os med, at vi er »identitetspolitiske«, og at vi umyndiggør unge brune danskere ved at gøre dem til ofre. Det er et meget klassisk eksempel på, hvordan magtkritikker gøres ugyldige, fordi de er for »akademiske« eller »virkelighedsfjerne«, og hvor dem, der italesætter problemet, bliver gjort til problemet. At tale om, hvordan bestemte grupper undertrykkes og stigmatiseres, er ikke det samme som at fastholde dem i en offerposition eller at sige, at de aldrig kan blive en del af samfundet. Vi undrer os over, hvorfor Amiri hellere vil kritisere os som personer end at diskutere den stereotype repræsentation og undertrykkelse, som vi italesætter.

Og så til det mere substantielle: I følge Amiri er politibetjente »hverdagens helte«, »som knokler for at give danske drenge af etnisk herkomst en anden tilværelse«. Der findes muligvis dem, som bliver betjente med den slags gode intentioner. Men først og fremmest håndhæver politiet statens lovgivning – i Danmark anno 2020 er en stor del af den lovgivning racistisk. Dertil kommer generel raceprofilering og politibrutalitet mod brune og sorte mennesker.

Vi synes, det er prisværdigt, at Geeti Amiri kæmper en kamp med fagpersoner på gulvet og i boligområderne for, at brune drenge får flere muligheder. Vi tror på, at kampen sker på mange fronter på én gang, og at man ikke vinder noget ved at svine hinanden til i den offentlige debat.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af