Så er det officielt: ‘Riget’ vender tilbage – med ildevarslende undertitel

Så er det officielt: ‘Riget’ vender tilbage – med ildevarslende undertitel
Den oprindelige 'Riget'. (Foto: Henrik Dithmer)

Det har været rygtedes i årevis, men nu er det endelig, endelig, endelig officielt: Lars von Trier kommer med en afslutning på sin banebrydende tv-serie ‘Riget’.

Serien om det verdslige såvel som overnaturlige liv på Rigshospitalet kørte to sæsoner i 1994 og 1997, men Trier fik aldrig lavet den planlagte tredje og sidste sæson, og selvom han har taget tilløb flere gange over årene, har det kun været lige ved og næsten, mere og mere besværliggjort af at flere af de oprindelige hovedrolleindehavere – som Ernst Hugo Järegård, Kirsten Rolffes og Holger Juul Hansen – døde.

Men nu sker det altså. Den nye sæson, som ifølge en pressemeddelelse godt kan ses uafhængigt af de to første (det kan næppe anbefales), får undertitlen ‘Exodus’, og højst overraskende vil den få premiere på Viaplay som en Viaplay Original, før den bliver vist på DR. Serien, som altså kommer til verden som et samarbejde mellem Viaplay, DR og Zentropa, går i optagelse i det kommende år, og premieren ventes at blive i 2022.

Hvem vi kommer til at se på skærmen i ‘Riget Exodus’, vides endnu ikke, andet end at det bliver en blanding af gamle og nye ansigter. Blandt de skuespillere, som medvirkede i den oprindelige serie, og som stadig er aktive i dag, er Søren Pilmark, Ghita Nørby, Udo Kier, Peter Mygind og Laura Christensen.

Lars von Trier. (Foto: Peter Hjort)

‘Riget’ var Lars von Triers folkelige gennembrud, en blanding af soap, sitcom og horror, der dels afslørede Trier som en stor humorist, dels gjorde hans eget ansigt kendt i befolkningen – han introducerede hvert afsnit med djævletegn og en legendarisk reference til at »tage det gode med det onde« – og dels frigjorde ham fra det perfektionistiske filmsprog, han havde dyrket i sine første film. ‘Riget’ instruerede han selverklæret med venstre hånd.

Serien var banebrydende både for danske tv-serier og for måden, man lavede film såvel som spillede skuespil herhjemme, hvilket blev en forløber for dogmebevægelsen.

I anledning af 20 års-jubilæet for ‘Riget’ fik vi de involverede – fra Peter Aalbæk Jensen til Henning Jensen og Peter Mygind (Trier havde dengang selvpålagt mundkurv på) – til at fortælle historien om serien.

Her beskrev Peter Aalbæk Jensen blandt andet, at ideen til den oprindelige serie kom til verden, efter Trier og han manglede penge til at finansiere Triers kommende film, ‘Breaking the Waves’.

»Vi snakkede om, at vi kunne lave en tv-serie for DR og få dem til at betale hele lortet og på den måde holde butikken gående i nogle måneder. Egentlig troede vi ikke rigtigt på, at den ville sælge. Ingen gad at se danske tv-serier dengang. Men når man er på røven, bliver man jo glad for hver 50 kroner, man kan få.

Uden nogen planlagte ideer hev vi DR ind til et møde. Lars foreslog DR at lave en spøgelsesserie, hvilket DR ikke var interesseret i. Efter det afslag sad vi på 5. sal i Ryesgade og kiggede ud af vinduet og fik øje på Rigshospitalet. Lars vendte sig om mod DR-kommisæren og foreslog, at vi lavede en spøgelseshistorie – men fra Rigshospitalet. Vi fik ordren«.

I det store tilbageblik kan man også læse om, hvordan Trier instruerede serien fra sin campingvogn, fordi hans fobier forbød ham at gå ind på hospitalet, om hvordan han spillede pus med sine skuespillere, og om en rundtosset premiere.

Lars von Trier, hvis seneste film var ‘The House That Jack Built’ (i øvrigt et projekt, der startede som en tv-serie, indtil Trier blev træt af, at alle andre også lavede serier), er kommet med en kryptisk udtalelse i forbindelse annonceringen:

»Grænser findes i mange former: Som streger med linealer på hvide papirer (dog ofte usynlige for en tilfældigt besøgende på de faktiske geografiske lokationer).  Grænsernes streger kan udføres illustrative for ikke at sige ganske fiktive og ondskabsfulde. Med blød, rød farve, næsten usynlige og til fulde måske endda ‘stiplet’, som en slags undskyldning eller slet og ret – af skam. Men stregerne hænger der altså i ufattelige mænger og udgør tilsammen de ‘Revirer’, indbyggerne er stærke nok til at holde. Ud- og indrejse foregår ofte med vold, for den besøgende er naturligvis forventet at returnere efter sit ærinde.

På jorden er ‘Maskinen, der får alt til rulle (altså alt liv)’ betinget af de konflikter, stregerne, helt som var det en tanke, provokerer til.

Om Exodus i praksis betyder ud-rejse eller ind-rejse afhænger af vinklen, man betragter grænsen fra, men ordet beskriver simpelthen, at en større mængde individer samlet krydser en blyantsstreg.

Hvorfor?….. Der er blevet uligevægt i godt og ondt! Grænsen er nået, i hvert fald på Riget…. Men nemt og ublodigt ka’ jeg ikke bevidne, det bliver, at få verdens syv astrale låse dirket synkront op med lægeblod«.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af