’Why Don’t You Just Die!’: Russisk voldsorgie er en galgenhumoristisk julegave, der bliver ved med at give
Det er lidt nervepirrende at møde svigerfar for første gang.
Derfor er der ikke noget at sige til, at Matvei (Aleksandr Kuznetsov) står med lidt småklamme håndflader uden for døren og ryster lidt på fingeren, mens han samler mod til at trykke på ringeklokken.
Nå ja, og i den anden hånd har han en hammer, for han er der for at slå kæresten Olyas (Evgeniya Kregshde) far, Andrei (Vitaliy Khaev), ihjel.
Hvorfor?
Fordi hun har sagt, at det gamle perverse svin voldtog hende, da hun var lille. Så høj på kærlighed og vrede er ridderen i denimklædt rustning klar til at tage kampen op mod den afskyelige kæltring. Der er bare lige den detalje, at Andrei er et ordentligt brød af en panserbasse, og hvis der er noget, filmhistorien har lært os, så er det, at russere er uhyre svære at slå ihjel.
Og heri ligger meningen med titlen på instruktør og manuskriptforfatter Kirill Sokolovs gloriøst vanvittige ’Why Don’t You Die!’.
Tonen bliver hurtigt slået fast, da filmen indledes med følgende citat af den irske forfatter og satiriker Flann O’Brien (nom de plume for Brian O’Nolan):
»He did not live to know who the winner was«, står der i fine røde kyrilliske bogstaver, lidt samme nuance som de litervis af blod, der bliver spulet ud over interiøret i Olyas forældres lejlighed, hvor det meste af filmen er hensat til.
Til trods for den foruroligende beskyldning, som er grunden til, at vores helt er på hævntogt, er det en absurd og sjov voldssymfoni. Den første (af mange) nærkampe udspiller sig mellem Matvei og Andrei, og det er ikke ligefrem polerede slagudvekslinger i bedste John Wick-stil.
Næh, det er tunge og grimme slag, der lander lige i dunken med brutal effektivitet, hvor alle mulige og umulige (som et ordentligt skrud af et billedrørsfjernsyn) genstande bliver brugt af duellanterne. Vildskaben og kreativiteten leder tankerne hen på Guy Ritchies tidlige film, hvor vild leg med kameraet og en sprudlende omgang med voldsakter blev krydret med skøn galgenhumor i replikkerne.
Dialogen er ikke helt på samme niveau som den engelske gavflab, men ikke desto mindre er ’Why Don’t You Just Die!’ vanvittig underholdende.
Sokolov inddeler filmen i kapitler, som hver især giver indblik i, hvorfor de forskellige karakterer ender i lejligheden. Udover Andrei og Matvei dukker femme fatale-datteren Olya op, men også panserens underkuede kone Tasha (Elena Shevchenko) og hans korrupte makker Yevgenich (Michael Gor) bidrager til blodbadet.
At der måske er alternative motiver for at ønske Andrei død, bliver herligt og elegant åbenbaret, da den skaldede far skyder efter sin wannabe-morderiske svigersøn med et haglgevær. I stedet for at blæse knoppen af er det en sagesløs sofapude, der eksploderer, og en regn af fjer og dollars fylder stuen. Findes der to mere klassiske motiver for voldsudgydelser end sex og penge?
Der er en fin balanceakt, hvor filmen lige nøjagtig undgår at blive ubehagelig at se på. Karaktererne ligger perfekt i grænselandet mellem simple karikaturer og velafrundede mennesker af kød og blod (bogstavelig talt).
Ikke siden Timur Bekmambetovs to rablende actioneposser ’Night Watch’ og ’Day Watch’ har jeg siddet med så stort et smil på fra ende til anden under en russisk film.
’Why Don’t You Just Die!’ er slet og ret kalendergaven, som bliver ved med at give. Og er man lidt corona-deprimeret, er her månedens ekstratip. Normalt er rulletekster ikke det mest spændende i verden, men efter det overraskende fine cover af ’House of the Rising Sun’ (filmen har et fedt westerninspireret score, der er rent umami for ørekanalerne), kom den:
I et fuldkomment anarkistisk angreb på trommehinderne bliver der brølt »Fuck you« og sunget på russisk af bandet The Hatters, som selv beskriver deres stil som »gypsy folk street alco-hardcore on soulful instruments«. Sjældent har en sang og et band matchet så perfekt med en film.
Na zdarovye!
Kort sagt:
’Why Don’t You Just Die!’ er en uventet flirt under misteltenen, der med blod og knastør russisk galgenhumor hænger ved i flere dage som den allerbedste vodkarus.