(NB! Afsnittene ligger i forkert rækkefølge på Amazon Prime. Følg guiden til sidst i artiklen for at se serien på den rigtige måde)
Vi skal ned under tribunerne, hvor highschoolens udskud gemmer sig.
Året er 1980 på William McKinley High i Detroit-forstaden Chippewa, og i allerførste scene lurer vi på de hashrygende og let usoignerede modsætninger til den kernesunde græsbelagte skueplads, hvor skolens dronninger og konger boltrer sig. En 20-årig James Franco fortæller om, at han er blevet smidt ud af kirken på grund af sin blodige band-t-shirt.
»Er det ikke meningen, at de skal tilgive én?« spørger han. »Jeg tror på Gud, mand, han spiller trommer for Led Zeppelin, og hans navn er John Bonham!« nærmest skriger en 19-årig Jason Segel.
Så er ‘Freaks and Geeks’ i gang. Den ultimative outsiderserie.
Det er vovet at starte med at lade en ukendt karakter fortælle en anekdote. Vovet at tale om gud i første scene. Men med Franco og Segels uovervindelige karisma bliver startscenen ungdomsseriens svar på en Tarantino-film.
Som titlen antyder, skipper Paul Feig og Judd Apatows ‘Freaks and Geeks’ fra 1999 mestendels cheerleaders og jocks til fordel for en gruppe sentudviklede nørder og sociale underdogs. Men selve historien om, hvordan verdens bedste highschool-serie blev til, er også historien om den ultimative underdog.
Når man ser på serien i dag, er det svært at forstå, at den ikke blev en succes.
De fleste af seriens talenter foran og bag kameraet er i dag superstjerner i Hollywoods elite. Foruden Franco og Segel tæller castet en 16-årig Seth Rogen, der finpudser sansen for tørre spydigheder, og en fuldstændigt umiddelbar, smuk og nasal 23-årig Linda Cardellini.
Seriens ophavsmand Paul Feig blev senere kendt for hitfilmen ‘Bridesmaids’, der blev et nybrud i komedier til kvinder. Judd Apatow har formet den moderne amerikanske komedie i 00’erne og produceret ‘Girls’, 10’ernes mest toneangivende serie.
Men i en tid, hvor en dårlig sendetid kunne ødelægge alt, landede den ellers både kritikerroste og kultdyrkede serie på det forkerte sted, det forkerte tidspunkt.
Faktisk blev den aflyst efter mindre end en hel sæson. Der blev indspillet 18 afsnit, hvoraf NBC i første omgang kun sendte 12, hvorefter de blev presset af fans til at sende tre mere.
To ender af i highschool-hierarkiet
Flere kaldte dengang ‘Freaks and Geeks’ deprimerende. Hvilket er en gigantisk misforståelse. For trods sin altomfavnende mission om ikke at opreklamere ungdommens usikkerhed er det samtidig verdens sjoveste ungdomsserie.
Søskendeparret Lindsay og Sam Weir fungerer på bedste ‘Beverly Hills’-maner som indgangen til to forskellige vennegrupper i hver deres ende af highschool-hierarkiet: De seje, hashrygende sidsteårselever i ‘Freaks’-gruppen og »The Geeks«: den førsteårsstuderende Sam, der med kumpanerne Bill og Neil deler en forkærlighed for at parodiere idolerne Bill Murray og Steve Martin. En drengetrio man skal være lavet af sten for ikke at komme til at holde af, når de sammen forsøger at navigere uden om bøller, hjertesorg og altid at blive valgt sidst til gymnastik.
Handlingen sættes i gang, da det tidligere dydsmønster Lindsay, i chok over sin bedstemors død, som en slags hippietidens ‘Booksmart’ beslutter sig for at bruge sidste skoleår på at smide duksekluddene, sin superkristne veninde Millie og ‘mathlete’-holdet på porten til fordel for at komme ind i varmen hos skolens klike af Freaks.
Det er en vennegruppe bestående af Daniel Desario (Franco), der er dum, men smuk, hans kæreste Kim Kelly, spillet rasende og øretæveindbydende af Busy Phillips, Segels følsomme trommesætsentusiast Nick Andopolis og Rogens mimikløse stener Ken.
Men Lindsay er anderledes end sine nye venner. For selvom hun er forelsket i ideen om at gøre oprør, kæmper hun samtidig med en modvilje over at skuffe sine elskelige republikanske firkantsforældre – blandt andet den hysterisk morsomme Mr. Weir (Joe Flaherty), en klassisk Vietnam-veteran, der aldrig tøver med at nævne døden som naturlig konsekvens af alle regelbrud:
»You know who used to cut class? Jimi Hendrix. You know what happened to him? He died«.
Selv bøllen er et rigtigt menneske
‘Freaks and Geeks’ blev produceret og sendt første gang i 1999. Men seriens grundkonflikt er langt mere kompleks end samtidige serier som ‘Beverly Hills’ og ‘Dawson’s Creek’, der – lige meget hvor hårdt de prøvede at være i øjenhøjde med seerne – emmede af løftede pegefingre og teenagere, hvis forhold til deres forældre var enten tamt eller ensidigt oprørsk.
Udtrykket er præcist lige så gråt og uinspirerende, som man forestiller sig, at en kedelig amerikansk forstad i 1980 må have set ud. Karaktererne ser lidt fedtede ud, og de går i det samme kedelige tøj. Der er ingen stilnostalgi til salg som i farverige ‘Stranger Things’.
Men den store kærlighed til den realistiske ungdomsfortælling blev også dens undergang.
Fordi historien var så vellykket i sin autentiske skildring af en teenagetilværelse, hvor tingene ikke nødvendigvis falder i Hollywood-hak, bad tv-cheferne Feig og Apatow om at implementere flere åbenlyse sejre for karaktererne og gøre serien mere »upbeat«. Det stejlede de over. Og kvitterede blandt andet – efter de vidste, at serien blev droppet – med en sidefortælling om en smuk ung kvindelig tubaspiller i skolens orkester med både mandlige og kvindelige kønsdele.
Men til trods for at serien ikke engang fik en hel sæson, er ‘Freaks and Geeks’ også den mest flerdimensionelle ungdomsserie nogensinde.
Selvom det er Weir-søskendeparret Lindsay og Sam, der er hovedpersonerne, får samtlige bikarakterer en selvstændig plotlinje. Som Sams ven Neil, den jødiske standup-afficinado, der gør oprør mod sin fars affære ved at begynde at bugtale. Eller den håbløse badboy Daniel, som viser sig at have sine fattige forældre på nakken. Den evigglade Nick, som kun hans stramtandede millitær-far kan få ned med nakken, mens hans trommesæt holder ham oppe, indtil han bliver sendt i hæren på grund af dårlige karakterer.
Selv Lindsays gamle veninde Millie, en Jesus-freak, bliver løbende nuanceret som en virkelig god veninde, der hviler mindst lige så meget i sin egen nørdethed som i troen på vorherre.
Selv skolens lede cheerleader og bøller får deres øjeblik som rigtige mennesker.
At ‘Freaks and Geeks’ gjorde alle sine hovedkarakterer til hele, elskelige og realistiske typer er mere, end hvad mange ungdomsserier evner eller bekymrer sig om.
Sender ‘Stranger Things’ til tælling
‘Freaks and Geeks’ har fat i begge yderpunkter af teenagetilværelsen. For udover Lindsays vej ind i fællesskabet af antiautoritære hashrygende Pink Floyd-fans følger vi i kraft af den 14-årige lillebror Sam den mindst lige så fornøjelige gruppe af Geeks.
Som standup-fan og komedieentusiast svulmer mit hjerte over af de tre nørdede teenagedrenge Sam, Neal og Bill, der er outcasts på en anden og meget sjovere måde end ‘Stranger Things’-gutterne. Derudover er den 16-årige Martin Starrs elskelige Bill lige nøkket over i sin næsten absurd udseende sammenfaldne holdning og nakketrækslæsben. Starr er og bliver et af de mest undervurderede komedienavne og har efterfølgende beriget såvel ‘Knocked Up’ som ‘Silicon Valley’ med sin evne til at være deadpan bare ved at trække vejret ind og ud med åbne øjne.
I et særligt fantastisk øjeblik ser vi, hvordan Bill, der er barn af en enlig mor, kommer nedslået hjem fra skole og trodser ensomheden med trofaste tv-venner. En scene med så stor lydhørhed over for alle nørder, der havde flere venner på tv end i virkeligheden, der er så fin, at det er til at tude over.
Det er næsten lige så mindeværdigt, da Sam i sit forsøg på at imponere sin flamme Cindy køber et jumpsuit med svaj i en discobutik og glider ned af skolegangen, som var han John Travolta i ‘Saturday Night Fever’. Scenen er lige dele morsom og hjerteskærende, da det desværre ikke møder det forventede bifald. Samtidig er det et sjældent øjeblik, hvor det er en drengs udseende, der forsøges forvandlet.
Frygtindgydende sex
Hvor ‘Freaks and Geeks’ i 1999 ikke passede ind som moderne seriekunst omgivet af mainstreamdyrkende metervarer, er vi i dag i ungdomsseriens guldalder. Tabuerne bliver aflivet som perler på snor i alt fra ‘Euphoria’ til den crazyhormonelle tweenangst-komedie ‘Big Mouth, og ‘Sex Education’.
Men selv i dag er der god grund til at give ‘Freaks and Geeks’ en chance.
Serien handler om sex og kærlighed uden et sekund at tage for givet, hvordan det er ungdommens kerneoplevelse at være ved at dø af skræk over de ting, man har allermest lyst til.
Selvom det er en del af charmen at dåne over teen-Segel som hundehvalpeforelsket i Lindsay, den omskiftelige kærlighed mellem det rå par Daniel og Kim og heppe på lille Sams forelskelse i den lystige cheerleader Cindy Sanders, er det ikke en decideret kærlighedsserie.
Forelskelse og seksualitet er blot elementer i historien, der grundlæggende handler om at finde ud af noget meget banalt: Hvem man er. Hvilket Nick på ‘Freaks and Geeks’-sprog formulerer over for Lindsay i allerførste afsnit: »You’ve gotta find your big gigantic drum kit, you know?«.
‘Freaks and Geeks’ er i sine bedste stunder et sjælefællesskab, hvor man ville ønske, at man kunne få lov til at hænge ud længere end en enkelt sæson. Men det er også en del af seriens magi, at den startede og sluttede på et topniveau med pilot og finale-afsnit, der snildt måler sig med serieguldalderens tunge drenge ‘Breaking Bad’ og ‘Mad Men’.
Jeg er dybt misundelig på alle, der stadig har til gode at se den for første gang.
‘Freaks and Geeks’ kan streames på Amazon Prime, hvor afsnittene dog ligger i den forkerte rækkefølge. Afsnit 1-6 ligger rigtigt, men derefter skal du se den sådan her:
Episode 7 = Episode 11 på Prime (‘Carded and Discarded)
Episode 8= Episode 7 på Prime
Episode 9= Episode 8 på Prime
Episode 10 = Episode 9 på Prime
Episode 11 = Episode 10 på Prime
Episode 12 = Episode 12 på Prime
Episode 13 = Episode 13 på Prime
Episode 14 = Episode 15 på Prime
Episode 15 = Episode 16 på Prime
Episode 16 = Episode 17 på Prime
Episode 17 = Episode 18 på Prime
Episode 18 = Episode 14 på Prime