CPH:DOX. De tre unge outsidere, Josephine, Mareridt og Jay, har i en jysk provinsby fundet et fællesskab og en identitet i goth-kulturen med alt, hvad dertil hører af hanekam, kranier og ansigtspiercinger.
Men en dag forelsker Josephine sig i den lidt ældre Jan. Og kan det mørkrandede venskab mellem trekløveret holde til, at hun pludselig kigger andre veje end goth-miljøets darkness?
Frigge Fri er uddannet fra Den Danske Filmskole i 2013, og ’Klub Kranium’, der er aktuel på CPH:DOX, er hendes første film i spillefilmlængde.
Hvordan opdagede du Josephine?
»Jeg havde en ret vild periode i researchen af min film, hvor jeg gik amok med at følge en masse unge mennesker på Instagram, som jeg syntes brugte platformen til at udtrykke sig selv i en eller anden unik grad. En dag støder jeg så på profilen ‘Girly_Goth’. Jeg kunne med det samme mærke en enorm styrke og upoleret råhed, men også en længselsfuldhed, som resonerede vildt meget i mig«.
»Jeg kontaktede så denne her unge pige, Josephine, og blev med det samme opslugt af hendes univers. Midt ude på en nordvestjysk mark havde Josephine skabt sit eget lille slags helle – et ungdomsværelse, der spraglede af vildskab og kedsomhed. Parykker i alle farver, en fugleunge i glas og en masse knogler fra de roadkills, hun fandt på sin scooter, når hun susede rundt i byen Fjerritslev«.
»Der gik ikke langt tid, før jeg opdagede, at hun var en del af en helt særlig gotisk trio med den ekspressive og konstant skabende maximalist Mareridt og den reflekterende og tænksomme kristne Jay«.
Hvorfor var hun – og goth-vennerne – et spændende fokus for en film?
»Sort læbestift, 12 centimeter høje plateausko og rævekranier ser jeg som oplagte ingredienser til en ungdomsfilm. Der er en fantastisk eksplosiv visualitet i deres miljø, som giver mig enorm lyst til at skabe billeder«.
»Jeg elsker, hvordan Josephine, Mareridt og Jay alle tre leger med deres selvfremstilling, og hvordan de hele tiden udforsker deres identitet og skubber til normerne. Samtidig bruger de alle tre deres uudtømmelige kreativitet til at kanalisere både det voldsomt dystre og det skrøbelige følelsesliv ud. Inde bag den sorte mørke makeup gemmer der sig tre unge venner, der ligesom så mange andre, kæmper med at finde deres ståsted, oplever uvenskab, flytter hjemmefra og mærker blomstrende kærlighed«.
»Jeg synes, det er vigtigt at fremhæve filmens klipper Esben Bay Grundsøe, som i den grad med humor finurlighed og dyster voldsomhed har skabt en struktur i filmen, der ligesom de medvirkende er helt sin egen«.
Hvad kan goth-kulturen specifikt, som beriger vores trekløvers liv? Og hvorfor er det så truende for det fællesskab, da Josephine forelsker sig i Jan?
»Mareridt sagde engang til mig, at ’Goth er en platform for ekstreme følelser’, og det synes jeg faktisk beskriver det rigtigt godt. De tre medvirkende er som alle andre unge propfyldt med følelser. Men de har alle tre på hver deres måde oplevet at være uden for det større fællesskab og har derfor ikke haft rum for at dele dette følelsesliv – før de mødte subkulturen goth«.
»Selvfølgelig handler det også en masse om stil og æstetik, men mest af alt oplever jeg, at det, der beriger Josephine, Mareridt og Jay ved goth-kulturen, er, at der ikke bliver stillet en masse spørgsmål til deres behov for at eksperimentere, udtrykke sig og bryde med normerne. Men i takt med at Josephine pludselig forelsker sig hovedkulds i den smukke Jan begynder hendes sorte hjerte at banke for noget andet, og det skaber udfordring for den gotiske trekløver«.
Hvordan synes du, filmen beskriver det at vokse op i en lille by i Jylland? Var du bange for at komme til at lave en bashing af provinsmentaliteten?
»Jeg tænker, at de fleste har stærke følelser forbundet med, hvor de er vokset op, det har jeg i hvert fald. Og det har Josephine i særdeleshed også. For sådan en som hende betyder det at vokse op i en lille by, at der ikke er mange at spejle sig i og dele sine interesser med. Så når Josephine går rundt med sine lysende grønne øjenvipper og pink paryk, skiller hun sig tydeligt ud fra de andre jævnaldrende gæster på Crazy Daisy i Fjerritslev. Så omgivelserne kommer unægteligt til at stå som en stor kontrast til Josephine – ligesom det for Mareridt gør det, når han bliver råbt af ved Lyngby Storcenter«.
»Man kan selvfølgelig både føle sig ved siden af normen, hvis man bor i en lille provinsby og i en storby. Heldigvis spiller de sociale medier og virtuelle fællesskaber en vigtig rolle for vores unge generation, fordi det har gjort det meget nemmere at finde fællesskaber omkring subkulturer på internettet både herhjemme og på tværs af landegrænser«.
Kan du selv spejle dig i tematikken omkring at føle sig udenfor i konforme omgivelser?
»Min største drivkraft har igennem hele tilblivelsen af filmen været netop at kunne spejle mig i tematikken. Jeg har særligt i min barndom og tidlige ungdomsliv følt mig både udenfor og forkert i de omgivelser, jeg har færdes. Jeg voksede op i Husum, en forstad til København, og udover et par nære venskaber var jeg en særling, der sad og tegnede og forsvandt helt væk i andre universer«.
»Det var først i min sene teenagealder, da jeg skiftede skole, at jeg oplevet en total samhørighed med andre unge. Det var enormt befriende at pludselig tro på sig selv og ikke være bange for, at der skulle findes noget, der var forkert at mene eller interessere sig for. I denne film har jeg syntes, det var vigtigt at give stemme til netop nogle af dem, der ikke er en del af det konforme Danmark«.
Hvad håber du, publikum tager med fra filmen?
»’Klub Kranium’ hylder de stærke, men samtidig sårbare outsidere. Forhåbentligt vil filmen både virke som et solidarisk spejl for dem, der falder udenfor, og også som et hug på intolerance, social kontrol og middelmådigheden i os alle. Jeg håber, at publikum får rusket op i de fordomme, der kan være over for det, der stikker ud i vores samfund«.
»Ligesom jeg håber, at filmen kan give mod og styrke til dem, der på grund af normerne holder igen med at udtrykke sig. Og så ville det gøre mig meget glad, hvis den opfordrede os alle til at forblive nysgerrige på hinanden som mennesker«.
Hvad vil du gerne bidrage med eller ændre i dansk film de kommende år?
»Jeg er mega draget af den ungdom, der er lige nu. Jeg oplever, at der er store bevægelser i gang, som stiller et tiltrængt spørgsmålstegn ved mange samfundsstrukturer og forstår at rykke ved fastgroede opfattelser af identitet. Jeg oplever, at vi alle kan lære rigtigt meget af vores ungdom. Derfor vil jeg gerne lave flere film om unge til unge (men de gamle må da også gerne se med)«.
’Klub Kranium’ kan ses på doxonline.dk.