1. Åbning med George Floyd-reference
I det værtsløse show var det skuespiller-instruktør Regina King, der åbnede ballet på en måde, som lå så langt fra fordums tiders festlige åbninger a la Billy Crystal, som man kunne komme.
King startede nemlig med at adressere sidste uges skyldig-dom over politibetjenten, der dræbte George Floyd, ved at sige, at havde retten vurderet anderledes, så havde hun haft proteststøvlerne på nu i stedet for stiletter.
Så var showet ligesom i gang.
2. Daniel Kaluuya chokerer sin mor
Daniel Kaluuya vandt som ventet prisen for bedste birolle i ‘Judas and the Black Messiah’, og han holdt en overbevisende tale, der blandt andet hyldede den myrdede Black Panther-leder Fred Hampton, som han spiller i filmen.
Mest vil talen dog nok blive husket for, at han til sidst hyldede livet og tilværelsens tilfædigheder ved at fremhæve, at han jo kun stod der i dag, fordi hans mor og far havde sex. Nede i salen sad hans mor og kiggede på, og hun lignede én, som ikke kunne tro, hvad hun havde hørt. Stod hendes søn lige og snakkede om hendes sexliv fra Oscar-podiet!?
Vi gad godt være fluen på væggen til deres mor-søn-samtale efter showet.
3. Thomas Vinterbergs stærkt rørende tale
Den danske instruktør holdt uden sammenligning showets mest rørende takketale, da ‘Druk’ vandt prisen for Bedste Internationale Film.
Han startede med at bemærke, at det var større end noget, han kunne forestille sig – før han rettede sig selv og indrømmede, at han faktisk havde forestillet sig Oscar-sejren uendeligt mange gange, og at han har skrevet takketaler i sit hoved, siden han var barn.
Mod slutningen af talen blev det alvorligt og rørende, da Vinterberg fremhævede sin datter Ida, der omkom i en trafikulykke fire dage inde i optagelserne af ‘Druk’.
»Vi savner hende, og jeg elsker hende«, sagde han blandt andet og mistede et øjeblik stemmen, mens øjnene løb i vand.
»Det her er et mirakel, der lige skete – og du er en del af det mirakel. Måske har du trukket i nogle tråde et sted, jeg ved det ikke. Men den her er til dig«, sagde han til sidst, da han adresserede Ida direkte.
4. Glenn Close danser
I nattens eneste reelle showelement afholdt ‘Judas and the Black Messiah’-skuespiller Lil Rel Howery en lettere akavet musikquiz, hvor han forhørte Andra Day, Daniel Kaluuya og Glenn Close, om hvorvidt tre sange af sorte musikere fra filmhistorien havde været Oscar-nomineret.
Det kulminerede, da Glenn Close viste sig som et sandt leksikon på sit spørgsmål – og eksalteret af succesen indvilligede i at sætte kroppen i bevægelse til E.U.’s ‘Da Butt’-hit fra 1988, hvor hun i den grad gjorde brug af sin egen bagdel for at afslutte indslaget.
Det affødte showets måske største bifald i salen.
5. Frances McDormand hyler som en ulv
Frances McDormand så nærmest trist ud, da hun gik på scenen sammen med resten af ‘Nomadland’-holdet for at modtage prisen for Bedste Film. Og hun startede med at irettesætte sin instruktør Chloé Zhao, der sagde, at hun nu ville give ordet til Fern, navnet på McDormands karakter i filmen – hvorefter McDormand lidt småirriteret slog fast: »No, I’m Fran«.
Derefter kom der dog et lille smil på, før den dobbelt Oscar-vindende skuespiller uventet brød ud i et langt ulvebrøl. Det viser sig dog at have en alvorlig baggrund. Det var nemlig en hilsen til filmens lydmikser Michael Wolf, der tragisk begik selvmord i marts.
6. Emerald Fennell var bange for Steven Soderbergh og hylder ‘Fede fritimer’
Emerald Fennell – som mange nok vil kende som Camilla Parker Bowles i ‘The Crown’ – vandt prisen for bedste originale manuskript for ‘Promising Young Woman’, som hun også har instrueret.
Og i et show med mange lidt lange og ikke specielt ophidsende taler kom hun med noget af den småfebrilske begejstring, man forbinder med Oscar.
Hun startede eksempelvis med at sige, at produceren på showet, Steven Soderbergh, havde pålagt de nominerede at have en god velforberedt tale, men at hun ikke havde lavet sine lektier og derfor var bange for den Oscar-vindende instruktørkollegas reaktion.
Og så hyldede hun sin »fiktive mand« Zack Morris fra 90’er-komedieserien ‘Saved by the Bell’, som hun åbenbart havde et nært åndeligt slægtskab med, da hun voksede op!
7. Sydkoreansk veteran flirter med Brad Pitt
Yuh-Jung Youn er en stor skuespiller i hjemlandet Sydkorea, men mindre kendt på vestlige breddegrader.
Det har dog ændret sig i denne prissæson, hvor hun har været en favorit for sin præstation som pudsig og poetisk bedstemor i ‘Minari’. Hun har holdt flere charmerende takketaler, som ved den britiske BAFTA, hvor hun kaldte briterne snobbede, og også ved Oscar leverede hun varen, da hun vandt prisen for bedste birolle.
Hun fik prisen overrakt af ingen ringere end Brad Pitt, og det syntes den 73-årige skuespillere tydeligvis var lidt af en oplevelse. »Mr. Brad Pitt. Endelig! Dejligt at møde dig«, sagde hun.
»Hvor var du, da vi optog filmen?«, sagde hun med reference til, at Pitt faktisk er executive producer på ‘Minari’, men altså tilsyneladende ikke var fast mand på optagelserne.
Hun sendte også en kærlig hilsen til de andre nominerede i kategorien og sagde, at det i sidste ende blot handlede om held: »Jeg er heldigere end jer«, slog hun fast i sin tale, der affødte smil og grin i salen.
8. Chloé Zhao hylder det gode i mennesket
‘Nomadland’-instruktør Chloé Zhao er født i Kina, før hun flyttede til USA, og hun er kendt for at skabe tætte bånd med mennesker i de miljøer, hun skildrer. Hun tilbragte således flere år i de områder, hvor hendes første to film inden ‘Nomadland’ blev til.
Hun blev kaldt til Oscar-podiet to gange i løbet af aftenen, først da hun vandt for bedste instruktør. Og her leverede hun en smuk tale, hvor hun citerede et gammelt kinesisk digt, hun er vokset op med, og som kunne oversættes til: »Folk er ved fødslen i deres natur gode«.
»Jeg har altid fundet det gode i de folk, jeg har mødt«, sagde hun og beskrev dermed noget af hemmeligheden i sin evne til at skabe empatiske portrætter af mennesker i udkanten af det amerikanske samfund, som vi normalt ikke oplever på film.