’Pray Obey Kill’: Mord, religion og sex i Sverige er blevet til en medrivende HBO-serie
På en lille bakke i Knutby i Sverige, lige ud til landevejen, ligger tre huse på stribe. I det første blev en mand, Daniel Linde, forsøgt dræbt 10. januar 2004. Samme aften blev en kvinde, Alexandra Fossmo, fundet død i huset ved siden af, og fem år forinden døde en anden kvinde, Heléne Fossmo, i samme hus. I det sidste hus boede Åsa Waldau, kendt som Jesus’ forlovede og lederen af Sveriges mest berygtede kult.
Bakken var omdrejningspunktet for en svensk menighed, som havde helliget deres liv og gerning til pinsebevægelsen. En barnepige, Sara Svensson, tilstod at have skudt Alexandra og Daniel, men følte sig fysisk og følelsesmæssigt manipuleret til det af Helge Fossmo – et af kirkens overhoveder og husbond til både Alexandra og Heléne.
Mord, religion og sex? Én af Sveriges mest omtalte kriminalsager både på landsplan og i verdenspressen sendte Knutby-sagens mindste detaljer på forsiden. Men selvom der faldt dom dengang, er der sidenhen samlet ubesvarede spørgsmål til bunke. Handlede Sara alene på drabsnatten? Hvordan var Helge indblandet? Og hvilken rolle spillede Jesu brud?
I HBO Nordics ’Pray Obey Kill’ helliger de to graverjournalister Martin Johnson og Antong Berg flere år til at finde svar på disse spørgsmål. De inddrager sågar Helge Fossmo selv, der i dag sidder fængslet på livstid. Den indsatte præst stiller spørgsmålstegn ved efterforskningens blinde tiltro til Saras forklaring og negligering af Åsa Waldaus rolle i hele sagen. Han mener ikke, at Knutby-sagen er efterforsket til ende.
Det står hurtigt klart, at Knutby er en kompliceret størrelse. Faktisk så uoverskuelig, at Johnson og Berg bygger et miniaturelandskab for at overskue den lille bakke. Som et fysisk holdested placerer de politibiler, som de stod på gerningsnatten, og vurderer distancer mellem værelserne i Fossmo-parrets hus. De måler decibel på et revolverskud, indhenter telefondata fra 17 år gamle mobiler og tester skuddistancer på grisehud. De kæmper for at få sagen til at fremstå lige så skarpt som deres dukkehus.
Berg og Johnsons samtaler om alt fra telefonlister til modstridende beviser fungerer godt til at formidle rejsen ind i sagens afkroge. De er langt inde i stoffet, men alligevel gode til at træde ud, se det hele ovenfra og stille de rigtige spørgsmål.
Samtidig har de haft held til at skabe adgang til en hidtil lukket verden. De har interviewet en stor del af Knutby-menighedens tidligere medlemmer, politimænd involveret i sagen og selvfølgelig den dømte Helge Fossmo. Menigheden er opløst, manipulationen aftaget, og nu vil folk gerne snakke. De får sågar fat på et kronvidne, der ellers har tiet siden dengang.
En politimand sammenligner Knutby med ’Twin Peaks’, og den forbindelse har serien ladet sig inspirere af på billedsiden og stemningsopbygningen. Men selvom byen har sine aparte skikkelser og relationer, fremstår Knutby mest af alt som en samling almindelige svenskere, der mistede fodfæstet. I jagten på evig frelse blev de forført af en ’ond gud’ og hans kommende brud. Hvordan de gennemsnitlige svenskere blev religiøst hjernevasket, føles næsten mere interessant end den kultiske mystik.
På den måde er ’Pray Obey Kill’ ikke en banebrydende dokumentar om kultens natur eller mekanismer. Og det havde givet serien dét ekstra, hvis den havde fortalt mere om sagens egentlige ofre: Alexandra Fossmo, Daniel Linde og Heléne Fossmo. Deres død, og knappe overlevelse, fremstår mere som symptom end tragedie, og den vægtning føles skæv.
Men de to journalisters både saglige og insisterede tilgang til emnet og de involverede er seriens krog. De seks afsnit dækker hver deres aspekt af sagen, og ikke ét sekund føles spildt. På den måde føles ’Pray Obey Kill’ som det ultimative dokument om Knutby-sagen.
Kort sagt:
Jagten på at forstå Knutby-sagen og dens kult foldes medrivende ud i ’Pray Obey Kill’ gennem to graverjournalisters hårde, men til tider sensationsjagende, arbejde.
Anmeldelsen er baseret på alle seks afsnit.