’Soldaten’: Dansk krigsveteran slås med PTSD dybt inde i Amazonas-junglen
CPH:DOX. »Der er så mange hippier, der kommer til at hade mig for at skyde de her aber«, siger Henrik grinende til kameraet.
Ironisk nok ligner den langhårede og skæggede mand selv lidt af en hippie, som han står der ved sin boplads i Amazonas-junglen kun iført underbukser.
Henriks umiddelbart afslappede og simple livsstil uden for moderne samfundsrammer kommer ikke af politiske idealer. Han har bosat sig i den peruvianske jungle, fordi han er på flugt fra sin traumatiske fortid. I naturen er der plads til både at have det godt og dårligt, som han selv forklarer det. I samme ombæring påpeger han også absurditeten i, at han faktisk finder det sværere at slå små aber ihjel end at skyde talibanere.
Nikolaj Møllers instruktørdebut ’Soldaten’ er en intim lille dokumentarfilm på knap en time, der følger en PTSD-ramt soldats tilværelse langt væk fra både den frygtelige krigszone i Afghanistan og det for ham uforstående sundhedssystem i Danmark. Vi ser hverken fotografier eller optagelser fra Henriks tidligere liv, men han fortæller en gang imellem om de triste minder, som han bearbejder med ayahuasca-trips og kølende dukkerter i floden.
Henrik er en ærlig fortæller. Han taler oprigtigt om det tragiske tab af sin lillesøster, der er død af kræft – og om den dårlige samvittighed, som stadig nager ham, fordi han drog til Afghanistan i stedet for at være sammen med hende i den sidste tid.
Alligevel oplever man som publikum en åbenlys distance til ham, hvis man ikke selv bærer rundt på et krigstraume. Den frygtelige oplevelse, som det må være at slå andre mennesker ihjel, er umulig at sætte sig ind i.
Distancen skyldes måske også, at ’Soldaten’ berører Henriks fortid så sporadisk. For eksempel savner man lidt, at der blev dykket mere ned i, hvorfor sundhedssystemet ikke var i stand til at yde ham den rette hjælp.
Til gengæld formår Nikolaj Møller, der har en fortid som stillfotograf, at fremkalde mange stemningsfulde billeder af den enestående, vilde og mennesketomme natur. Særligt betagende er en håndfuld nattescener, hvor kun kameraets blitz eller flammer fra et bål lyser op i junglens kulsorte mørke. De atmosfæriske billeder går godt sammen med Henriks ofte rusmiddel-inducerede tilstand, og egentlig måtte instruktøren gerne have skruet endnu mere op for de dialogløse, eksperimenterende passager.
Meget tro mod Henriks limbotilstand i junglen savner fortællingen i ’Soldaten’ noget dramaturgisk fremdrift. Den både bratte og uforløste slutning giver én følelsen af, at filmholdet måske skulle have fulgt hovedpersonen lidt længere, så portrættet af den PTSD-ramte soldat havde budt på større udvikling.
I ’Soldaten’s eftertekst får vi at vide, at Henrik i dag er draget videre til en ny, eksotisk destination. Det havde bestemt været interessant, hvis filmen var taget med på rejsen.
Kort sagt:
Debuterende instruktør Nikolaj Møller har skabt et ærligt og stemningsfuldt om end stillestående portræt af en dansk krigsveteran, der kæmper med PTSD og sorg i junglen.