’The Letter Room’: Danske Elvira Linds Oscar-kandidat med Oscar Isaac er bemærkelsesværdig

Contra. Porno. Terror.

De tre ord står skrevet med sprittusch på tavlen i det lokale, hvor fængselsbetjenten Richard sidder. Hans opgave er at tjekke alle de breve, der bliver sendt til fængslet, igennem, se om der gemmer sig contrabands mellem siderne eller forbudte planer mellem linjerne, og scanne dem ind på en computer.

Det sidste er en procedure, fortæller administrationschefen, der skal følges »af juridiske årsager, jeg ikke kan komme nærmere ind på«.

Det kedeligt mondæne arbejde er omdrejningspunktet i danske Elvira Linds kortfilm ’The Letter Room’, der har mulighed for at vinde en Oscar ved weekendens prisuddeling. Med hjælp fra den mesterlige hovedrolleindehaver Oscar Isaac (stjerne i film som ’Ex Machina’ og ’Star Wars’ og i øvrigt Linds mand) har hun skabt et charmerende underspillet fængselsdrama, hvor det amerikanske fængsels effektive system udrydder medmenneskelighed, som Round-up udrydder ukrudt, og Richard er den tidsel, der genstridigt kæmper imod.

Fængselsbetjenten er ikke en figur, vi kender som specielt sympatisk. Men det går hurtigt op for én, at Richard er anderledes: Han småsludrer med de indsatte om bøger, han har anbefalet dem, og da en anden betjent fortæller grafisk om en kvinde, han har været med på date med, er det tydeligt, at Richard ikke er komfortabel med den slags vulgær locker room talk.

Han er en enspænder, der bruger sin tid på at se spansksproget tv og minutiøst notere i en lille bog, hvad han har lavet den dag og hvornår. Han har også en drøm om at gøre mere gavn i fængslet end bare at patruljere gangene. For eksempel har han læst om nogle forsøg, hvor voldelige indsatte er blevet roligere af at være i nærheden af nuttede dyr. Men da han med glæde takker ja til en stilling i kommunikationsafdelingen, ender han i postkontoret, langt fra menneskelig kontakt.

Funktionen, han skal udfylde, er maskinel. Han er et filter, de indsattes begrænsede kontakt med omverdenen passerer igennem, og proceduren er standardiseret ned til mindste detalje. Så når Richard møder et brev, hvor afsenderen truer med at skade sig selv, rækker han ud til fængselsadministrationen og møder svaret: Det er der ingen procedure for at håndtere, pårørende er uden for vores område.

Brevets afsender hedder Rosita, og modtageren er en mand ved navn Cris, der sidder på dødsgangen. Rosita skriver lidenskabelige og længselsfulde breve om sit afsavn og om at kunne mærke Cris’ hænder på sin nøgne hud. Og Richard, der ikke får anden nydelse end at spise budding direkte fra køleskabet og bladre i pornomagasiner, læser hendes breve grundigt.

Dér, i et gudsforladt postkontor med ukendte menneskers liv scannet ind på en computerskærm, blomstrer Richards medfølelse i fuldt flor. Han tager et moralsk ansvar på sig og blander sig i den umulige kærlighed.

Isaac spiller fornemt den excentrisk empatiske betjent, men det er den fortælling, Lind har konstrueret, der for alvor gør ’The Letter Room’ bemærkelsesværdig. Mødet mellem Richard og det kolde bureaukrati er dragende og – takket være den kortfattede administrative chef Irene – sjovt. Og så opridser det på simpleste vis et etisk dilemma i den moderne verden, nemlig grænsen mellem den enkelte og de institutioner, man arbejder for.

Det er 30 minutters koncentreret drama, der efterlader én med mange spørgsmål – som for eksempel hvornår Elvira Linds spillefilmdebut kommer.

---

Kort sagt:
Danske Elvira Linds 30 minutters Oscar-nominerede fængselsdrama er dragende og charmerende.