Lad os slå det fast igen, hvis det skulle være gået nogens næse forbi: Det er et umanerligt flot Oscar-år for danske filmfolk.
’Druk’ blev nomineret til Bedste Internationale Film, Thomas Vinterberg som Bedste Instruktør for selvsamme, instruktør Elvira Lind er nomineret for sin amerikanske kortfilm ‘The Letter Room’ og klipper Mikkel E.G. Nielsen for ’Sound of Metal’.
Det er aldrig tidligere sket, at en dansk instruktør er blevet nomineret. Men ej heller, at en dansk (eller nogen anden skandinavisk) klipper er det. Og det er en helt overvældende følelse, fortæller Mikkel E.G. Nielsen, da vi fanger ham på en telefon.
Siden debuten som klipper på ’Rejseholdet’ i 2000 har Nielsen arbejdet på film som Vinterbergs ’Dear Wendy’, Nikolaj Arcels ‘Kongekabale’ og ’En kongelig affære’ og Cary Joji Fukunagas Netflix-film ’Beasts of No Nation’. Men de mange års erfaring til trods var oplevelsen med ’Sound of Metal’ unik, siger han.
I filmen, instrueret af debutanten Darius Marder, spiller Riz Ahmed en heavy metal-trommeslager, der mister hørelsen. Som publikum følger vi hans oplevelser helt tæt på, da verden, og dermed meget af filmen, pludselig bliver stille, og filmsproget er overrumplende effektivt.
Helt fortjent er ’Sound of Metal’ da også blevet rost til skyerne i både det amerikanske og her på Soundvenue, hvor vi kårede den til en af sidste års bedste film (dens officielle biografpremiere herhjemme kommer efter genåbningen).
Og med seks Oscar-nomineringer ligger dramaet helt fremme i feltet, hvor den både skal dyste om prisen som Bedste Film og Bedste Mandlige Hovedrolle (ligesom Nielsen skriver Ahmed også Oscar-historie i år som den første skuespiller med pakistanske rødder, der har fået en nominering).
Tillykke, Mikkel! Du er blevet Oscar-nomineret!
»Tak! Vi er simpelthen så glade og stolte. Hele holdet bag ’Sound of Metal’ sad og så nomineringerne sammen på Zoom, og det var bare så fedt. Ligesom hele processen har det været. Det har virkelig været en kæmpe gave for mig at være med på den her rejse, og jeg er så taknemmelig for, at instruktøren, Darius (Marder, red.) i sin tid syntes, at det var mig, der skulle klippe filmen. At den så også ræsonnerer så godt med publikum, det er helt fantastisk«.
Hvordan fik du jobbet på filmen?
»Det var især baseret på Netflix-filmen ’Beasts of No Nation’, hvor historien fortælles fra et barns synsvinkel. Jeg ved også, at Darius interviewede mange klippere, for han ledte efter én, der kunne sige ham imod og komme med sine egne ideer. Og det gjorde jeg. Efter optagelserne satte jeg mig ned og klippede en version, der var fire timer lang, som jeg så viste ham. Og så arbejdede vi videre derfra. Jeg sad og klippede i København, lyddesigneren sad i Paris, lydmikseren var i Mexico, og fotografen var fra Belgien. På den måde er det en rigtig verdensfilm«.
Var der nogle særlige udfordringer ved at klippe en film, hvor lydbilledet er så specielt?
»Jeg er faktisk selv trommeslager og er vokset op i en musikfamilie. Jeg er nærmest født i et pladestudie, så jeg kunne virkelig relatere til historien og tematikken. Darius er oprindelig selv klipper, men han gav mig meget frie hænder, og vi arbejdede med at vække sanserne igennem skuespillernes øjne og ører. Når man fjerner en af hovedpersonens sanser, så bliver det en større oplevelse for publikum. Dér skaber man et filmsprog. Det er jo det, der er så magisk med film: At vi stadig kan finde et greb, der gør, at du som seer får en ny oplevelse. Det giver én totalt meget lyst til at arbejde i faget«.
»På grund af filmbranchens størrelse herhjemme har man mulighed for at arbejde på mange forskellige projekter fra reklamer til dokumentar, musikvideoer, spillefilm og tv-serier, og på den måde får man samlet sig en teknisk værktøjskasse med alle mulige ting. Jeg har altid eksperimenteret meget med, hvordan man kan udfordre mediet og løfte barren en smule – helt tilbage fra Filmskolen og senere, da jeg fik arbejde på Christoffer Boes ’Reconstruction’, hvor vi også legede med mediet«.
’Sound of Metal’ er gået rent ind blandt Oscar-akademiets medlemmer. Hvad er dens styrke?
»Jeg tror, at filmens tematik om at finde sig selv, at acceptere stilheden og tingenes tilstand rammer os meget som mennesker lige nu. Vi er låst inde. Vi vil så gerne ud og rejse, men kan ikke. Det er der i hvert fald mange, der er blevet påvirket af, når den er blevet vist i USA«.
»Og så er det jo altså også bare nogle fede skuespillere. Da jeg så materialet tænkte jeg, ’Han er kraftedeme vild, Riz Ahmed’. Og Paul Raci, som har gået rundt i Hollywood i 40 år, uden at vi har set ham – nu er han Oscar-nomineret for Bedste Mandlige Birolle! Han var så stolt og glad på det Zoom-opkald. Det var vi alle. Derudover ser filmen jo også bare fantastisk ud, fordi den er skudt på 35mm«.
Har man nogensinde en forventning om at blive Oscar-nomineret?
»Jeg havde aldrig troet, at det skulle ske. Jeg har arbejdet frem mod det, selvfølgelig, men det er som regel aldrig os uden for USA, der får den slags. Nu er jeg så nomineret som klipper som den første nogensinde fra Skandinavien. Der er ved at komme hul igennem, og ’Parasite’s Oscar-gennembrud gjorde virkelig noget. Folk udefra begynder at henvende sig til os her i Danmark, og jeg er så taknemmelig for, at der også kommer noget opmærksomhed på klipperne, som jo omskriver manuskriptet en gang mere i processen. Derfor deler jeg også det her med alle mine venner herhjemme, som også er klippere«.
»Det er unikt for vores branche, at vi her i Danmark inviterer hinanden til at se og kommentere på hinandens arbejde, både klippere og instruktører. For tænk, hvis nogen havde en god idé, der kunne gøre filmen bedre? Der er ikke noget galt i at lave Marvel-film, men i Danmark er vi alle – fra instruktører til fotografer og klippere – uddannet til at være historiefortællere«.
»Vi har ikke så mange ressourcer som i udlandet, så det er dér, vi kan lave noget særligt. Vi skal hele tiden udfordre os selv, og nogle gange bliver det noget lort, og sådan er det. Men andre gange lykkes det. Og det synes jeg, at det gjorde med ’Sound of Metal’. Det er sådan en film, vi skal sige ja til, for den åbner verden. Jeg kipper i hvert fald med flaget«.