VENEDIG FILM FESTIVAL. Intet kan forberede dig på det episke vingefang af Denis Villeneuves ‘Dune’, den mest overbevisende og ambitiøse start på en franchise, siden ‘Ringenes herre’ og ‘The Matrix’ indvarslede en ny æra af blockbusters.
Filmen er baseret på Frank Herberts ikoniske og stærkt indflydelsesrige sci-fi-hovedværk af samme navn fra 1965 og fortolker universelle problemstillinger som religion, totalitarisme, kolonialisme, klima og messiasskikkelser, som egentlig er blevet vist på lærredet mange gange før. Alligevel føles det, som om man ser dem for første gang gennem den mesterlige linse af instruktøren bag film som ’Sicario’, ’Arrival’ og ’Blade Runner 2049’.
‘Dune’ lykkes med alt det, som gik galt i instruktørens første forsøg på at puste liv i en franchise med netop ‘Blade Runner 2049’. Filmen er et overrumplende og gåsehudsfremkaldende spektakel, forankret i visuel (og sonisk!) historiefortælling og stærke skuespilpræstationer fra et ubegribeligt stjernespækket cast.
Villeneuve bruger den første time på detaljeret worldbuilding, som man sjældent ser i tidens blockbustere.
Timothée Chalamet spiller unge Paul Atreides, arving til en af de mest magtfulde slægter i det intergalaktiske kejserrige. Hans far Leto (Oscar Isaac) er den retfærdige hersker, som får til opgave at forpagte ørkenplaneten Arrakis, der tidligere har været underlagt Harkonnen-slægtens totalitære styre.
Deres leder, Baron Vladimir Harkonnen (Stellan Skarsgård), har udpint Planeten for det dyrebare spice, Melange, der muliggør interstellar-rumfart og desuden kan give overmenneskelige kræfter, men Atreides vil rette op på skaden og skabe en alliance med planetens oprindelige folk, Fremen (anført af Javier Bardem og flankeret af Zendaya).
Scenen er sat for en magtkamp af episke proportioner. For pludselig er Atreides-huset centrum for et skyggespil, der spiller de store huse ud mod hinanden i et forsøg på at svække dem begge.
Villenueve tager sig god tid til at levendegøre de forskellige fraktioner af universet. Der er eksposition, men det føles aldrig forceret. Alt er bundet op om et visuelt overlegent univers, som fokuserer på det taktile: rumskibe i bevægelse, de forskellige planeters særegne natur, karakterernes kroppe. Ingen information er overflødig. Og så leverer Hans Zimmer et fantastisk score af de helt store.
Efter en time er man så dybt investeret i universet, at Villeneuve ville kunne slippe afsted med meget. Men han strammer blot grebet med nogle af sine mest effektive suspense-scener siden ‘Sicario’ (ja, der er sandorme!).
Chalamet er glimrende i hovedrollen som den unge arving. Han plages af syn om en nært forestående hellig krig udkæmpet i hans navn og tvivler på sine evner som kommende leder for en nation. Hvilket kun tager til, da han erfarer, at den magtfulde Bene Gesserit-orden, som hans mor (Rebecca Ferguson) er en del af, har ført kampagne for at udråbe ham som en sagnomspunden messias, der skal forene den splittede galakse.
Langsomt må han gribe ansvaret, mens en nøje orkestreret fælde lukker sig om familien. Det vidner om Villenueves mesterskab, at han ikke forfalder til store, unødvendige set pieces, men fokuserer lige så meget på det politiske spil og de komplekse bagvedliggende dagsordner, der vækker mindelser om ‘Game of Thrones’ i sine tidlige velmagtsdage. Det gør det så meget mere effektivt, når alt pludselig bryder ud i lys lue.
’Dune’ er blevet beskrevet som notorisk umulig at filmatisere, en vedholdende påstand som David Lynchs version fra 1984 kun forstærkede. Men Villeneuve har gjort det umulige, selvom kampen for at fuldføre fortællingen langt fra er slut.
Filmen dækker nemlig kun første halvdel af Herberts første bog, og planen er, at fortællingen skal strække sig over yderligere to spillefilm og muligvis en tv-serie. At Villeneuve ikke forsøger at levere en afsluttet fortælling med masser af løseender som med ‘Blade Runner 2049’, er en af grundene til, at ‘Dune’ fungerer så godt.
Men hvis filmen ikke sælger nok billetter, så vi ikke får de planlagte efterfølgere, der stadig er på manuskriptstadie, vil det være en hån mod alle filmelskere.
For ’Dune’ er slet og ret noget af det bedste, Hollywood har præsteret på denne skala i mange år.
‘Dune’ får dansk biografpremiere 16. september.