’The Unforgivable’: Sandra Bullock er politimorder i lidt for simpelt Netflix-drama
Når en kriminel løslades fra fængslet, vil de fleste mene, at straffen er afsonet. Men selvom den officielle straf er overstået, fortsætter kampen i det utilgivende samfund.
I hvert fald ifølge filmen ’The Unforgivable’, som følger Ruth Slater, der skal indsluses i samfundet efter at have tilbragt halvdelen af sit liv bag tremmer.
Filmen er instrueret af tyske Nora Fingscheidt, som efter spillefilmdebuten ’Systembryder’ har kastet sig ud i en international produktion med produceren bag Scorseses ’The Departed’ i ryggen. De har da også landet et stjernespækket cast med Sandra Bullock i spidsen – og i hælene på hende følger Viola Davis, Jon Bernthal og Vincent D’Onofrio.
Vi møder Ruth Slater, som spilles med en sammenbidt og slagen mine af Sandra Bullock, just som hun træder ud i friheden. Gennem brudstykker af tilbageblik løftes sløret for den forbrydelse, der tyve år forinden sendte Ruth bag tremmer. »You’re a cop killer everywhere you go«, understreger betjenten Vincent, som skal kontrollere Ruth i hendes overgang fra indsat til løsladt. »The sooner you accept it, the better«.
Men man forstår, at Ruth ikke er en ondsindet morder, og at der må have været en god grund til, at det gik, som det gik. Selv når Ruth hidsigt angriber sin sambo, som roder rundt i hendes taske, ved man, at det gode findes derinde.
Fængslet har sat sig i hende, men den hårdkogte adfærd synes blot at være en nødvendig skal. I lykkelige flashbacks ser vi den kærlige relation mellem Ruth og hendes lillesøster Katie, som Ruth forgæves har sendt breve til gennem alle de 20 år, hun har tilbragt i fængslet. Kærlighed og håb brænder derinde, og Ruth vil finde Katie for at få vished om, at hun er lykkelig.
Ruth bliver anbragt på et bosted, som huser samfundets utilpassede eksistenser. De, der ikke har andre steder at tage hen. Der går ikke længe, før fortiden haler sig ind på hende – blandt andet må hun besvare et opkald, hvor en ukendt hævntørstig stemme hvæser: »You are gonna pay for what you did«.
Det åbenbares tidligt, at de hævngerrige er den afdøde sherifs efterladte sønner. Den ene har fået nys om, at Ruth er blevet løsladt tidligt på grund af god opførsel, og han vil have sin bror, som er mere tøvende, med på hævntogt.
Siden deres venlige og velmenende far døde, er det gået ned ad bakke. Moren begyndte at drikke, og bitterheden har overtaget. Men de to brødre synes en smule for konstruerede med psykotiske tics og hævnlystne replikker.
Filmen optegner generelt ret hurtigt et billede af karakterenes positioner. Som da Ruth inviteres ind i sit tidligere hjem af de nuværende ejere, som er uden kendskab til husets noget dystre fortid. Man ser velviljen og respekten i deres familiære samvær. Manden, som er advokat, ender med at hjælpe Ruth i hendes søgen efter søsteren.
Imens følger vi lillesøsteren Katie, som lever i en harmonisk, velstillet plejefamilie, men som dog kæmper med et, for hende ukendt, traume fra sin tidlige barndom. Adoptivforældrene har skjult de mange breve, som Ruth har sendt fra fængslet. De har en modstand mod at åbenbare Katie for sin skæbnesvangre fortid, og det er sådan set ganske forståeligt.
Den lidt tyktflydende morale lader til at være, at alle mennesker er gode nok på bunden. Selv de to skurkagtige brødre har også deres at kæmpe med, og til trods for den lidt pludselige udvikling, indgydes vi til også at forstå deres sorg. Det er der som sådan ikke noget i vejen med, men ’The Unbelievable’ kaster sig ikke ud i de modstridende følelser, som temaet ellers indbyder til – og som prægede Fingscheidts ’Systembryder’.
Karakterernes bevæggrunde er tydelige, og det gør filmen for forståelig, for forstående, for simpel. ’The Unforgivable’ kaster sig over et interessant tema, men ender med et uinteressant, sentimentalt godtroende resultat.
Selvom det momentvis er rart at opleve velvilje over for Ruth, og de traumatiske tilbageblikke bidrager til en vis spænding, forbliver filmen flad.
Kort sagt:
Netflix-drama med sammenbidt Sandra Bullock i spidsen vil portrættere det gode i mennesket, men bliver for sentimental og glemmer de spændende spørgsmål, der kan være svære at besvare.