‘1883’: Veteranskuespiller leverer karrierens bedste præstation i ny westernserie
Yellowstone er ikke kun navnet på den kendte amerikanske nationalpark.
Det er også titlen på en af de største amerikanske kabel-tv-succeser i nyere tid. Sidste afsnit af sæson fire på Kevin Costner-serien havde således 14,7 millioner seere, et imponerende tal i disse streamingtider.
Serieskaberen Taylor Sheridan har om nogen perfektioneret neo-westernformlen det seneste årti. Hans manuskripter til ’Sicario’ og ’Hell or High Water’ fik stor ros, og sidstnævnte kastede endda en Oscar-nominering af sig.
Instruktørdebuten ’Wind River’ (teknisk set anden film, men han anerkender ikke horrorfilmen ’Vile’ som hans) cementerede Sheridans som en af sin generations fremmeste westernfortællere.
Og nyeste skud på stammen er en spinoff til ’Yellowstone’, hvor man i nu fire sæsoner har fulgt familien Dutton og deres kamp mod forskellige personer, der truer familiens ranch og til tider liv i nutidens Montana.
’1883’ er til gengæld en oldschool western: Vi er i året fra titlen, og Dutton-familien er endnu ikke blevet en magtfaktor i Montana. Faktisk er de slet ikke kommet dertil endnu.
Serien tager sin begyndelse i Texas, nærmere betegnet Fort Worth. Her ankommer James Dutton (countrysangeren Tim McGraw) til byen for at proviantere og møde resten af sin familie, inden de skal begive sig nordøst på for at starte et nyt liv.
Vejen dertil er ikke nem, så familien tilslutter sig en gruppe af europæiske nybyggere, som vil til Oregon. Deres guides er de to tidligere soldater Shea (Sam Elliott) og Thomas (LaMonica Garrett), en no bullshit-duo, der er noget nær ærketypen på cowboys.
Den ligefremme nybyggerfortælling bliver akkompagneret af småfilosofiske voice-overs fra James’ datter Elsa (Isabel May). Det er gennem hende, at skønheden i den vilde natur og det hårde liv bliver highlightet, nærmest som var det hos maestroen Terrence Malick.
’1883’ er virkelig en smuk serie, hvor der er kælet for detaljerne. Den fremstår nærmest som en farvestrålende version af HBO-unikummet ’Deadwood’, dog ikke helt i samme mesterlige luftlag.
Mindre kan dog også gøre det.
Serien har en følelse af rå autenticitet, der langt hen ad vejen er med til at fastholde interessen, selv når der ikke er megen fremdrift i historien. For det går til tider lidt sløvt med at komme fremad i de tre afsnit, som anmeldere har fået stillet til rådighed.
Det helt store trumfkort i ’1883’ er til gengæld Sam Elliott.
Skuespilleren med det prægtige overskæg har været en del af Hollywood i snart en menneskealder og har medvirket i et hav af film, inklusive den moderne westernklassiker ’Tombstone’ om den famøse skududveksling mellem Wyatt Earp, hans brødre og Doc Holliday mod en gruppe slyngler, og ’The Big Lebowski’, hvor han gav den som mystisk og charmerende fortæller.
Så det er ikke for ingenting, når jeg siger, at rollen som Shea er en af hans ypperste præstationer – hvis ikke den bedste.
Første gang vi møder ham, sidder han foran sit hus. Vi følger ham indenfor, hvor hans datter og kone ligger døde af kopper. I takt med at han bevæger sig tættere på deres dødslejer, begynder han at hulke. Dybe indåndinger kan ikke bremse tårerne, der pibler frem, da han ser sin døde datter i sengen, og sammenbruddet er totalt, da han sætter ild til huset. Ikke kun for at stoppe smittefaren, men også lægge det gamle liv bag sig.
At Elliott har pondus og karisma til at levere en troværdig badass, har der aldrig været tvivl om. Få mennesker ser så cool ud som ham, og den hypnotiske stemme veksler elegant fra det følelsesblødt forførende til at sende isninger ned ad ryggen.
Pudsigt nok medvirker den skuespiller, der har fået mest opmærksomhed i serien, i under fem minutter. Ingen ringere end Tom Hanks dukker op i et flashback som nordstatsgeneralen George Meade, hvor han siger knapt tyve ord.
Lidt på samme måde dukker Billy Bob Thornton op som lovmanden Jim Courtright – en lidt større rolle, men stadig kortvarigt
Det bliver spændende at se, hvem der ellers dukker op undervejs ’1883’, men ellers bør man se serien for Sam Elliots fremragende præstation og Taylor Sheridans ferme evne til at stykke en fascinerende westerfortælling sammen.
Kort sagt:
Sløve øjeblikke til trods er westerserien ’1883’ seværdig for miljøskildringen og især for Sam Elliot, der giver en af karrierens bedste præstationer.
Anmeldt på baggrund af tre afsnit.