‘Aziz Ansari: Nightclub Comedian’: Ny standup-special på Netflix er som at tage en lyn-øl med din sjoveste ven

De dage, hvor Aziz Ansari som en af få standuppere i historien havde Madison Square Garden i sin hule hånd, føles efterhånden som en svunden tid.

Ikke blot fordi stadiumstørrelse standup-shows under coronaen blev reduceret til nostalgiske drømme fra en mere sorgfri verden (snart ikke længere, fingers crossed!), men fordi Ansari selv er en ganske anden mand i dag, end dengang han foran 12.000 mennesker sendte skarpe zingers ud over scenekanten iført lige så skarptskårent jakkesæt.

Den Emmy-vindende komiker, der brød igennem i ’Parks and Recreation’ og senere skabte Netflix-seriemesterværket ’Master of None’, har været på en turbulent dannelsesrejse over de seneste fire år, siden han i 2018 blev anklaget for seksuelle krænkelser af en unavngiven kvinde.

For selvom sagen genererede et heftigt backlash rettet mod anklageren selv (hvis beretning om en akavet date blev kritiseret for at underminere MeToo-bevægelsens vigtighed), er det en markant mere selvreflekterende Ansari, der i dag ser publikum og sine egne privilegier i øjnene.

Det så vi allerede i det fremragende, Spike Jonze-instruerede show ’Right Now’ fra 2019, hvori Ansari ­lagde sig fladt ned og erkendte, at han havde taget sin succes for givet for længe og haft tendens til at gå i rasende forsvar frem for at lytte til kritik.

Vi så det i tredje sæson af ’Master of None’, hvori han trak sig som hovedrolle og i stedet trådte bag kameraet for at udleve nye, kunstneriske ambitioner i en åbenbaring af et afdæmpet parforholdsdrama.

Og vi ser det igen i den aktuelle Netflix-special ’Nightclub Comedian’, hvori Ansari bogstaveligt talt går tilbage til rødderne i Comedy Centrals lillebitte kælderlokale i New York. Samme intime scene, hvor han debuterede for 20 år siden.

Jakkesættet er udskiftet med sweater og strikhue, og skønt looket formentlig er klasket sammen med en vis skelen til tour-de-bodsgang, er surprise-settet – optaget over et par aftener i december – i sig selv taknemmeligt blottet for selvfed humblebrag-ydmyghed.

Det er et kort show, bare 29 minutter, men det forhindrer ikke Ansari i at komme rundt om snart sagt hvert et aktuelt emne, man ville forvente i en Netflix-special på halvanden time. Der er tematiske gentagelser fra tidligere optrædener, heriblandt vores sygelige afhængighed af teknologi (fliptelefonen flashes), der føles lige lovligt skuffesikre, men antivaxxere, Biden-regeringen og Timothée Chalamet (!) får også en tur, så man knækker sammen på sofaen.

Er det overraskende? Ikke just. Ej heller er det grænseoverskridende provokerende eller åbenlyst polarisende.

Men psst, vil du høre en hemmelighed? Succeskriteriet for vedkommende standup anno 2022 er ikke partout Twitter-shitstorms, hyggehomofobi eller god gammeldaws misogyni leveret af omvandrende Angry man yells at cloud-memes.

I modsætning til en række af sine vingeskudte midaldrende kolleger – ingen nævnt, ingen glemt – er en af Aziz Ansaris store styrker den sympatiske, selvudleverende intimitet, han fremelsker med sit publikum, og som får den halve times special til at føles som en hurtig øl med den sjoveste person, du kender.

Hvis den person var Aziz Ansari.

Man griner i lige så høj grad af sit eget og komikerens vestlige navlepilleri, der kontinuerligt spiddes på kornet, som af »de andre« – a la førnævnte antivaxxere. For det gavner sgu ikke at trække fronter op, minder Ansari os om, og runder i et mere sobert øjeblik onklens død af corona, der har sat sig dybe spor i hans egen familie.

Hvor showet halter en smule, er når Ansari går i kødet på newyorkernes tilbagerullede samfundsbevidsthed post-Trump med det aber dabei, at han sådan set ikke længere selv bor i New York, men i London (med sin danske forlovede – når han namedropper en ven ved navn Mathias, er man næsten sikker på, at det må være fra den danske vennekreds).

Ansaris kunstneriske identitet drejer således ikke længere helt så naturligt om hjembyen, og skønt showet krydres med klip til hans første optræden på Comedy Central, får man en fornemmelse af, at Ansari endnu ikke selv helt har besluttet sig for, om ’Nightclub Comedian’ i virkeligheden snarere er et lunt farvel til en æra end en tilbagevenden til udgangspunktet.

Jeg kunne snildt have brugt en time mere i hans selvskab på klubben, ligesom jeg også godt kunne have ønsket mig en my mere bid i selvsatiren. Men var jeg underholdt? Absolut. Kneb jeg simpelthen en tåre af grin, da Ice Cubes vaccineskepsis blev positioneret over for selvsammes entusiasme for invasive lavementer?

Det skal ikke kunne afvises.