KOMMENTAR. Hvor filan er Dev? Hvad skete der efter sæsons tos romatiske cliffhanger? Hvad er meningen, ’Master of None’?!
Det kom bag på mange fans af Aziz Ansaris mesterlige Netflix-komedieserie ’Master of None’, at ophavsmanden og hovedrolleindehaveren stort set ikke medvirker i tredje sæson.
I stedet følger sæsonen – der har undertitlen ’Moments in Love’ – Devs lesbiske veninde Denise (Ansaris samarbejdspartner Lena Waithe) og dennes kæreste Alicia (Naomi Ackie).
Og skønt Ansari stikker hovedet indenfor til en særdeles tåkrummende parmiddag i første afsnit, er det forsvindende småt med info om, hvad der er hændt Dev, siden vi slap ham i sengen med italienske Francesca (som han ikke er sammen med her, snøft).
Til gengæld har Ansari instrueret samtlige fem afsnit og skrevet manuskriptet sammen med Lena Waithe, og hans kunstneriske visioner gennemsyrer således hele projektet. Visioner, hvis åbenbare filmauteur-aspirationer (skudt på 16mm-film!) står i nogen kontrast til seriens tidligere upbeat hudfletning af minoritets-millennials hverdagskvababbelser i et flashy hipster-New York.
På overfladen lægger ’Moments of Love’ sig ganske vist i forlængelse af Ansari og Waithes Emmy-vindende særafsnit ‘Thanksgiving’ i ‘Master of None’s anden sæson (hvor vi også kortvarigt fulgte Denice), men tonalt og visuelt slægter tredje sæson helt åbenbart i stedet selveste Ingmar Bergman på med sin intime og følelsesmæssigt hudløse one-location skildring af et parhold i opløsning.
Historien folder sig ud med en langsommelighed grænsende til det lettere frustrerende – indtil man har vænnet sig til formatet, og finalens smerteligt smukke parforholdsnostalgi vrider ens hjertet som en skruetvinge.
Gearskift efter #Metoo-anklager
Der vil givetvis være dem, der finder Ansaris nye ‘look’ en kende prætentiøs og et klasseeksempel på netop millennial-hipsters nyfundne tendens-kærlighed til alting oldschool »autentisk« (jævnfør hjemmestrik, vinylplader, analogkameraer og nøje sammensat ‘retro’-decor). Såvel som et lidt for åbenlyst forsøg på at give karrieren en makeover efter krænkelsesanklagerne mod stjernen i 2018, der momentant truede med at sende ham i skammekrogen for bestandig.
Dengang fortalte en anonym kvinde til mediet Babe.net, at Ansari havde presset hende til sex efter en date, men i modsætning til anklagerne mod eksempelvis standup-kollegaen Louis C.K. – som indrømmede at have onaneret foran en række kvindelige medarbejdere – gav Babe.nets »afsløring« gedigent bagslag.
Fremtrædende feminister a la Margaret Atwood tordnede imod kvindens forsøg på at forvandle en »dårlig date« til en #Metoo-sag (én af ankerne mod Ansaris person gik på, at han havde serveret rødvin i stedet for hvidvin), og Babe.net drejede ikke længe efter nøglen om som følge af intern splittelse på redaktionen.
Ansari gik under jorden i månedsvis, men vendte i 2019 tilbage til standup-scenen med det anderledes selvreflekterende show ‘Right Now’, hvori han sobert adresserede anklagerne:
»Der var tidspunkter, hvor jeg følte mig virkelig vred og ydmyget og flov, og til sidst havde jeg det bare forfærdeligt over, at den her person følte, som hun gjorde. Men ved I hvad, efter et år har jeg det sådan, at jeg håber, at det var skridt fremad. Det fik mig virkelig til at tænke over tingene, og jeg håber, at jeg er blevet en bedre person«
»Jeg har fået et nyt syn på mit liv. Der var øjeblikke, hvor jeg var bange for, at jeg aldrig ville komme til at lave stand-up igen. Førhen betød det ikke så meget for mig, når jeg efter hvert show automatisk råbte ‘Tak skal I have’ til publikum. Det gør man jo altid«.
»I dag mener jeg det virkelig på et helt andet niveau. I har aflyst, hvad I end ellers ville have lavet i aften og er kommet ud i kulden, og I har ventet i kø og puttet jeres mobiler ned i en åndssvag plastikpose inden showet. I har gjort alt det shit bare for at høre mig tale i en times tid, og det betyder alting for mig. Så tusind tak«, lød det fra Ansari under showet, der også bragte ham til Koncertsalen i DR (komikeren har nære forbindelser til Danmark qua sin danske kæreste).
Er Ansari arvtageren til en ikonisk filmgenre?
Kalkuleret karriereskift eller ej: Ovenpå dén sjæleransagelse er det ikke så underligt, hvis Ansari har skiftet spor som serie- og filmskaber, hvorfor vi måske i dag bør se hans standup-bekendelser som et sidste punktum for en æra:
De dage, hvor Ansari underholdt tusindevis af hujende publikummer i Madison Square Garden er forbi. I stedet har manden taget hul på et nyt kapitel der, hvis ’Moments of Love’ er symptomatisk for de veje, Ansari vil udforske fremadrettet, kan gøre for det moderne amerikanske kammerspil, hvad ’Master of None’ gjorde for komedieseriegenren i 10’erne.
Ja, Ansari er en stiltypisk millennial, men han løfter sin generations kreative troper med imponerende substans og intellekt. Siden ’Master of None’s første sæson har det været oplagt at drage paralleller mellem Ansaris speedsnakkende, neurotiske hovedperson og Woody Allens satiriske skildringer af vaklende maskulinitet i 70’erne, og hvis ’Master of None’s sublime anden sæson var en slags poppet ’Annie Hall’, så er ’Moments Love’ Ansaris melankolske ’Husbands and Wives’.
Ikke ulig Woody Allens arbejdsmetoder skulle Ansari ifølge samarbejdspartneren Alan Yang, der har været medskaber fra ‘Master of None’ fra start af, endog helt have droppet sociale medier og email (og lad os så ellers lægge Ansari-Allen-sammenligningerne ned her … ).
Komikerens engang så sprudlende alter ego Dev måtte på meta-symbolsk vis flytte hjem til forældrene efter karrieredrømmene i underholdningsindustrien brast. Ansari selv skuer mod fremtiden som en af branchens potentielt mest lovende dramainstruktører.
Og jeg kan slet ikke vente på at se, hvad han finder på næste gang.