Endelig er kriminelt undervurderet sci-fi-serie tilbage på dansk streaming

HBO Max har støvet et vaskeægte sci-fi-mesterværk af fra tv-guldalderens crescendo. ’Fringe’ var ambitiøs, velspillet og legesyg med sin skøre præmis om gakket videnskab og paralleluniverser – men den fik aldrig den anerkendelse, den havde fortjent, mens den kørte.
Endelig er kriminelt undervurderet sci-fi-serie tilbage på dansk streaming
'Fringe'. (Foto: PR)

Når jeg husker tilbage på livet før streamingtjenesterne, altså hvor flowkanaler som 6’eren og Kanal 5 kørte maratons af alt fra ’Lost’ til ’Criminal Minds’, var der især én titel, der fik mig til at reservere fjernsynet uge efter uge: Sci-fi-serien ’Fringe’.

’Fringe’ løb af stablen fra 2008 til 2013 og var skabt af trioen J.J. Abrams, Alex Kurtzman og Roberto Orci.

Den følger FBI-agenten Olivia Dunham (Anna Torv), der bliver rekrutteret af den mystiske Agent Broyles (Lance Reddick), som skal samle en hemmelig taskforce, blandt andre bestående af den skrupskøre videnskabsmand Walter Bishop (John Noble) og hans fremmedgjorte søn Peter (Joshua Jackson), der får til opgave at afdække en række overnaturlige hændelser.

Seriens modtagelse var i starten en smule lunken, hvilket skyldtes, at første sæson i høj grad bar præg af, at den ledte efter sit eget take på den velkendte sci-fi-formel. ’X-Files’ og ’Lost’ (hvor J.J. Abrams også var kreativ drivkraft) var tydelige inspirationskilder, men i takt med at serien fandt sin egen stemme, blev de øvrige fire sæsoner rost af anmeldere og fandt en loyal fanbase.

Joshua Jackson og Anna Torv i ‘Fringe’ (Foto: PR)

Undervejs var der dog også problemer. Lave seertal truede jævnligt seriens eksistensberettigelse, produktionsomkostningerne var angiveligt for høje, og Fox kvitterede i sidste ende med en uflatterende plads sent fredag aften på sendeplanen.

I 2011 var seertallene historisk dårlige, og ifølge Screenrant var serien tæt på en aflysning, da Fox også skulle bruge kræfter på nye serier som ’Terra Nova’ og ’Alcatraz’.

Det resulterede i, at holdet bag ’Fringe’ hurtigt måtte binde en sløjfe på serien, hvilket på mirakuløs vis kastede en mindeværdig seriefinale af sig i form af den femte og sidste sæson, der tilfredsstillede og belønnede seriens hardcore fans – især med tanke på at tiden og pengene var begrænsede.

’Fringe’ blev aldrig rigtigt anerkendt af mainstreamen, hvilket er en skam, da niveauet og underholdningsværdien var tårnhøj.

I lang tid har serien ikke været tilgængelig på en dansk streamingtjeneste, men nu er den kommet på HBO Max, og i den anledning giver vi de fem primære grunde til, at man bør stifte bekendtskab med den kriminelt undervurderede fortælling.

Anna Torv og Lance Reddick i ‘Fringe’. (Foto: PR)

1. Et overflødighedshorn af talentfulde skuespillere

Anna Torv (siden kendt for ’Mindhunter’) og Joshua Jackson spillede henholdsvis Olivia Dunham og Peter Bishop i serien. Torv var relativt ukendt på daværende tidspunkt, mens Jackson i sine unge år havde medvirket i teenagehittet ’Dawson’s Creek’ som Pacey Witter.

Både Torv og Jackson kæmpede med at få deres respektive karakterer på plads i løbet af de første afsnit, men så sig derefter aldrig tilbage. Torv fandt hurtig en smidig indgangsvinkel til Dunhams kringlede personlighed, der gjorde FBI-agenten lige dele handlekraftig, kompleks og egenrådig. Jackson udviklede sig også imponerende som skuespiller i rollen som Peter, hvor kemien med den uforlignelige John Noble allerede i første sæson sad i skabet.

Foruden de tre hovedrolleindehavere bød ’Fringe’ på en lang række prominente navne i birollerne. ’The Wire’-veteranen Lance Reddick lyste op i rollen som den kontante, men i bunden renhjertede, FBI-chef Phillip Broyles, Kirk Acevedo (’Band of Brothers’) spillede Dunhams loyale kollega Charlie Francis, og selveste Leonard Nimoy og Jared Harris dukkede op i mindre, men vigtige, roller.

Desuden skal de utallige gæsteoptrædener heller ikke glemmes, hvor navne som Chadwick Boseman, Michael Kelly, Christopher Lloyd, Gillian Jacobs, Diane Kruger og Peter Weller kastede yderligere stjernestøv over serien.

John Noble i ‘Fringe’ (Foto: PR)

2. Den gale videnskabsmand

Trods de mange Emmy-værdige præstationer i ’Fringe’ var der næppe noget større award-snub, end at John Noble blev forbigået gennem alle fem sæsoner – hvilket blandt andet fik Nobles kollega Joshua Jackson til at himle med øjnene:

»Nogen bliver nødt til at nominere John Noble. Det er ved at være fjollet nu. Det er på tide«, sagde Jackson til Hollyscope i 2011, hvor Noble på ny var blevet forbigået ved Emmy-showet.

Noble modtog dog en del andre priser, blandt andet en Critics’ Choice Television Award i 2011, som et plaster på såret, men hans manglende Emmy-statuette overskyggede de øvrige anerkendelser.

Noble, der i øvrigt spillede den rablende Denethor i ’Ringenes herre: Kongen vender tilbage’, skabte med Walter Bishop en mindeværdig karakter og øjeblikkelig fanfavorit.

Newzealænderen fik lov til at flekse sine mange variationer og nuancer i en dybt traumatisk rolle som den komplekse videnskabsmand, der konstant bevægede sig på grænsen mellem rørende naiv, køligt afregnende og direkte megalomanisk.

Den gale videnskabsmand er bestemt ikke en original skitse, men når Walter Bishop alligevel var seriens altoverskyggende trumfkort gennem de fem sæsoner, var det, fordi Noble først og fremmest portrætterede Walter som en mand, der var villig til at gå igennem ild og vand for at redde sine nærmeste.

Noble fik ad flere omgange også demonstreret sin uforlignelige komiske timing – især i de scener, hvor forfatterne lod hans karakter trippe på LSD eller en anden euforiserende substans.

Peter Weller i ‘Fringe’ (Foto: PR)

3. De højtravende temaer

Forfatterne på ’Fringe’ var ikke bange for at flirte med de helt store temaer.

J. Robert Oppenheimer nævnes hyppigt i serien for at understrege konsekvenserne af videnskabelige gennembrud. Walter må i flere afsnit sande, at hans uovertrufne intelligens og virke som videnskabsmand har medført flere katastrofer – både for ham selv og for andre.

I det forrygende afsnit ’White Tulip’ udspiller der sig en intellektuel samtale mellem Walter og en anden videnskabsmand (spillet af Peter Weller), hvor en fascinerende diskussion om religion og videnskab giver et overraskende nuanceret og tankevækkende perspektiv på de to udgangspunkter.

Et tema som skæbne var også en genganger i flere afsnit, hvor karaktererne møder alternative versioner af dem selv fra et parallelt univers – hvilket giver dem rum for at reflektere over deres eget liv.

I sidste ende var seriens kerne dog kærligheden mellem en far og hans søn, hvilket var med til at holde ’Fringe’ på jorden, når den blev meget højtflyvende i sine koncepter. Forholdet mellem Walter og Peter var altid seriens største styrke, og holder man ved indtil sidste sekvens i femte sæson, bliver man også velbelønnet.

Afsnittet ’Lysergic Acid Diethylamide’ af ‘Fringe’ (Foto: PR)

4. Kærligheden til sci-fi-genren

Ligesom Walter gennem serien eksperimenterer livligt med diverse former for rusmidler, var noget af det bedste ved ’Fringe’ den ukuelige kærlighed til sin genre samt den legesyge stil.

I afsnittet ’Lysergic Acid Diethylamide’ (blandt andet skrevet af Oscar-vinderen Akiva Goldsman) føres vi ind i Olivas underbevidsthed, hvor seriens format ændres til animation – hvilket naturligvis er lige så syret, som afsnittets titel antyder.

I afsnittet ’Black Blotter’ er der en vidunderlig sekvens, der er ren homage til ’Monty Python’-universet, og det kontroversielle ’Brown Betty’-afsnit blander elementer fra musicalgenren og klassisk film noir.

Eksperimenterne til trods var ’Fringe’ først og fremmest et sci-fi-værk, og det skinnede igennem i størstedelen af seriens afsnit, hvor den fik alt, hvad den kunne trække med paralleluniverser, tidsrejser, telekinese, androider og superkræfter.

Og så var kærligheden til genren også åbenlys, når veteraner som Leonard Nimoy, Christopher Lloyd og Peter Weller smukt bidrog med helhjertede gæsteoptrædener.

Leonard Nimoy i ‘Fringe’ (Foto: PR)

5. Støt stigende anerkendelse

Til trods for den fine kritik blev ’Fringe’ aldrig nogen Emmy-darling. I alt blev det til to nomineringer indenfor henholdsvis lyd og effekter. Hverken skuespillerne, instruktørerne eller forfatterne på serien nåede at skrabe én eneste nominering til sig.

Leonard Nimoy understregede frustrationerne ganske fint i 2012 på Twitter efter endnu en sæson uden nomineringer: »Ingen Emmy-nomineringer til ’Fringe’. Latterligt. Så meget talent. Så meget hårdt arbejde. Så meget fantasi«.

Seriens eftermæle bærer heldigvis præg af stor respekt frem for de negative seertal og den tumultariske levetid på Fox, og det kan blandt andet ses hos store medier som Indiewire og Rolling Stone, der begge hylder ’Fringe’ som et overset mesterværk inden for sci-fi-genren.

’Fringe’ står med andre ord tidens tand – og det er altså på ingen måde for sent at blive en del af dens støt stigende kultfølge.

’Fringe’ kan ses på HBO Max.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af