Hvad skal vi med endnu en streamingtjeneste, tænker du måske allerede nu – og jeg bebrejder dig ikke.
Streamingkrigen buldrer fortsat derudad, og vil man være opdateret på nyt indhold, kræver det mindst en håndfuld streamingabonnementer i folden.
Alligevel vil jeg ikke tøve et sekund med at anbefale den amerikanske streamingplatform Criterion Channel til alle filmnørder, der vil have udvidet sin smag og udfordret sin filmkanon.
På platformen finder man mere end 2000 filmklassikere, der spænder over stumfilmtiden, Hollywoods guldalder, New Hollywood og en lang række europæiske nybrud som den franske nybølge i 1960’erne og italiensk neorealisme i 40’erne foruden asiatisk og afrikansk film. Helt frem til aktuelle festivalperler som Pedro Costas fremragende ’Vitalina Varela’ og Maya Da-Rins ditto ’The Fever’.
Alt sammen formidlet af nogle af verdens dygtigste filmformidlere, som kontekstualiserer og sammensætter filmene i nytænkende temaer, der er en endeløs kilde til inspiration. Man kan dårligt besøge hjemmesiden i et par minutter, før man støder på en sjælden perle, man måske aldrig havde hørt om, men som straks må tilføjes til ens hastigt voksende watchlist.
Kigger man på den månedlige liste over film, der forlader tjenesten, kan man få akut filmstress, når man (ofte forgæves) skal forsøge at nå at lukke alle ens huller, inden de forsvinder fra tjenesten. Criterion Channel er nemlig som oftest det eneste sted, man kan se filmene herhjemme.
Smittende entusiasme
Streamingtjenesten blev lanceret i 2019 af det legendariske Criterion-mærke, der i årtier har udgivet filmklassikere på fysiske medier – ofte i eksklusive bokssæt, som får enhver filmelskers mund til at løbe i vand.
Som en fugl føniks udsprang platformen af Criterions tidligere streamingpartner FilmStruck, der tilbød et lignende udvalg af filmklassikere, men som blev lukket og slukket i 2018, fordi moderselskabet Warner Media vurderede, at der ikke var nok penge i at satse på nichetjenester – til trods for omkring 100.000 betalende abonnenter.
Sådanne betænkeligheder har bagmanden bag Criterion Channel, Peter Becker, heldigvis ikke. I et interview med Indiewire forklarede han, at missionen ikke er at tjene store penge på platformen, men at tilgængeliggøre filmhistorien for det cinefile publikum, som hungrer efter mere variation, end Netflix, HBO Max og Disney+ kan tilbyde.
Nørdefaktoren er høj: Så vidt jeg ved, er Criterion Channel et af de eneste steder, man digitalt kan se film med gammeldags kommentarspor. Det er også her, man kan se filmskabere som Safdie-brødrene, Barry Jenkins, Sofia Coppola og Guillermo del Toro dele deres begejstring for udvalgte film i tjenestens katalog i interviewserien ’Adventures in Moviegoing’.
Men det betyder ikke, at man behøver være erklæret cinefil for at nyde godt af platformen. Alle, der er nysgerrige på at få udvidet sit filmsyn, kan uden tvivl hente inspiration i programteksterne, der skinner med smittende entusiasme og en livsvigtig passion for at udbrede kendskabet til filmhistorien.
Den mest markante forskel på Criterion Channel og mainstreamtjenester som Netflix, Disney+ og Amazon er, at de ikke ser filmene som en vare, men som et værk.
Her er ingen algoritmer, der styrer ens opmærksomhed mod svinedyre blockbustere og indespærrer en i en labyrint af anbefalinger, som en computer har udregnet på baggrund af ens seneste streamingvalg. Anbefalinger, som sjovt nok næsten altid peger tilbage mod Netflix’ originalproduktioner.
Criterion Channel forsøger ikke at styre ens opmærksomhed og indsnævre ens valg i en lukket boble, hvor man primært får mere af det samme. Her handler det netop om at åbne op for helt nye oplevelser og give seeren mulighed for at gå på opdagelse i et løbende opdateret filmprogram kurateret af filmkloge mennesker af kød og blod.
Som Becker sagde i Indiewire-interviewet: »Jeg siger ikke, at algoritmer er forfærdelige, men de er ikke gode værktøjer til at lede en på opdagelse. De kommer ikke til at tage dig med på et eventyr«.
Uvurderlig opposition
Criterion har ikke ambitioner om at være et nyt filmstudie som Netflix og Amazon. De producerer ikke, men graver de oceaner af filmhistorisk guld frem, som ofte ikke kan ses andre steder.
Særligt herhjemme er der et massivt hul i markedet, når det gælder film af ældre dato. Filmstriben og Blockbuster kan præstere en del klassikere, men udvalget er mindre end hos Criterion, mens det heller ikke bliver kurateret tilnærmelsesvist lige så elegant. Du skal dybest set vide, hvad du gerne vil finde, før det kan lykkes.
Den eneste hage er, at Criterion Channel officielt kun er tilgængelig i Nordamerika. Men tjenesten har utallige brugere over alt i verden takket være VPN-tjenester, som kan hjælpe én med at oprette et abonnement. Når først man er oprettet, kan man nemlig frit bruge tjenesten fra de danske breddegrader.
Ligesom den beslægtede platform Mubi lever og ånder Criterion for at videreføre en filmtradition, som i den grad er under pres i en tid, hvor store franchises og intellectual properties dominerer.
De slår begge et beundringsværdigt slag for filmkulturel dannelse og -historiebevidsthed, der er eroderet over de seneste mange år – og som har trange kår herhjemme, hvor de statslige støttemidler desværre ikke går til at tilgængeliggøre og udbrede kendskabet til filmkulturelle klassikere af international karat.
Criterion fik ganske vist kritik for at negligere film af kvindelige og sorte filmskabere så sent som i 2020, men efterfølgende har programholdet gjort en stærk indsats for at sætte fokus på de stemmer, som ofte er blevet overset, når filmhistoriebøgerne er blevet skrevet. Filmhistorikken er ikke statisk, men skrives løbende, og det ansvar påtager Criterion sig gladelig – blandt andet når de hiver udskældte værker som Paul Verhoevens ’Showgirls’ frem fra lyset og præsenterer den som det mesterskab, det i virkeligheden er.
Criterion Channel er stedet, hvor man kan opleve en fuld retrospektiv af den ikoniske afroamerikanske filmskaber Melvin Van Peebles, fokustemaer på kvindelige filmskabere som ’Zola’-instruktør Janicza Bravo og ’Atlantique’-instruktør Mati Diop foruden en endeløs strøm af velvalgte klassikere fra det gamle Hollywood, japansk og fransk film.
Som opposition til mainstream-streamingtjenesterne, for hvem det ikke kan svare sig forretningsmæssigt at forpligte sig til filmhistorien, udfylder Criterion et uvurderligt hul i markedet.