(Læs først, når du har set finalen på ‘Euphoria’ sæson 2).
Anden sæson af ’Euphoria’ sluttede med et brag og en stående applaus til det teaterstykke, Lexi iscenesatte om sine venners liv.
Lige så begejstret er det dog svært at være for selve sæsonen, der har været præget af nye niveauer af drama, kaos og fuldstændige nedsmeltninger for flere af karaktererne.
Med en udmelding om, at vi kan regne med en tredje sæson, er det på sin plads at lave nogle nedslag i det store persongalleri og se nærmere på, hvordan den nu afsluttede sæson efterlod dem.
Ærgerligt: Kat træder i baggrunden
En af de måske bedste karakterudviklinger i seriens første sæson blev til én af de mest undervældende i opfølgeren.
Kat er nemlig blandt dem, der har måttet træde i baggrunden for at give mere plads til nye karakterer, og det er ikke i sig selv en dårlig ting. Men det er svært ikke at være skuffet over, hvordan hendes fuckfinger til slutshaming og kropsidealer mistede gejsten, og at hun i de få scener, hun havde i sæsonen, slet ikke får lov til at være det power house, vi har set hende som tidligere.
Selvfølgelig skal Kat være ligeså fejlbarlig som alle de andre, hvilket hun med den akavede afslutning på sit forhold med Ethan i den grad fik lov at være. Men når stort set alle karakterer degenererede i deres eget selvhad i denne sæson, var der ikke særlig meget, der skilte sig ud ved Kats historie, og forhåbentlig vender hun tilbage som andet end Maddys sidekick i næste omgang.
Uforståeligt: Cassie reduceret til barbiedukke
Den efter min mening ærgerligste nedsmeltning i ’Euphoria’-kaosset var Cassies. Sæsonen reducerede hende i næsten bogstavelig forstand til en sminkedukke med minimal forståelse for sine venners problemer, et sygeligt behov for anerkendelse og med sit udseende som eneste våben til at få det, hun gerne vil have.
Første sæsons Cassie kæmpede netop med at få lov til at se ud, som hun vil, uden at blive seksualiseret eller undervurderet. Den kamp er for længst glemt.
Interessant: Cal tager sit liv tilbage – og mister det igen
Er det omvendte af penisforlængelse at pisse på sine sko? Det var i hvert fald ikke et forsøg på at markere sit territorium, da Nates far drak sig i hegnet, gav sin familie en opsang og forlod dem til fordel for det homomiljø, han i årevis har længtes mod i det skjulte.
Som den eneste voksne hovedperson kommer Cals historie næsten til at fungere som en spåkugle eller en advarsel om, hvordan de fejl, du begår i teenageårene, kommer til at definere dit liv. Tilbageblikket på hans vej fra ung mand til for tidlig far er et eksempel på et gennemgående tema i ’Euphoria’ om, hvor skadeligt det kan være at undertrykke sin seksualitet.
Og når han både elsker at slikke sin smukke pigekærestes fisse og samtidig er forelsket i sin bedste ven er det også endnu et eksempel på, at serien gør sex og seksualitet til en mere nuanceret, broget, mangfoldig og kompliceret størrelse, end vi ofte ser.
Far/søn-forholdet er derimod ukompliceret corny. Nate arver alle maskulinitetskomplekserne, bliver voldsparat og »dræber« sin fars nye liv. Så mangler han bare at have sex med sin mor for at have udlevet alle Freuds fantasier.
Lovende: Rues håb for fremtiden
Rue skulle gennem nogle lows den her sæson, og det resulterede i et særligt intenst og smertefuldt afsnit, der skilte sig ud som sæsonens bedste. Rue startede med at score en ordentlig kuffert stoffer, i hvad der må være en af de nemmeste drugdeals i historien, men bedst som det så ud til, at hun var ved at falde lidt i baggrunden, hev Jules og Elliot tæppet væk under hende, og hendes fremtid med stoffer ryger i toilettet.
I sin anden sæson har ’Euphoria’ for alvor fejet alle beskyldninger om, at serien glorificerer stoffer, af vejen, og den er lykkes med at gøre det uden at blive belærende eller moraliserende. For der er intet nemt ved Rues vej ud af stofmisbrug, som hun selv understreger ved at gentage statistikken om, at kun fem procent kommer succesfuldt gennem rehab.
Det er en stor bedrift, hvis den kommende sæson har ’Euphoria’ kan fortsætte sin nuancerede fortælling om Rue.
Lidt for ironisk: Lexi ser igennem det hele
En af første sæsons mest oversete karakterer fik mere plads i denne omgang på en lidt usædvanlig måde. Det var nemlig ikke, fordi hendes forhistorie blev fortalt, men derimod var det hende, der fortalte om alt det, hun har observeret, mens hun har holdt sig i baggrunden.
I det teaterstykke, der opføres i løbet af sæsonens to sidste afsnit, gengiver hun mange af første sæsons scener i versioner, der ikke er særlig flatterende for sine hovedpersoner. Og denne afslutning sætter også os seere i en underlig situation: For skal vi nu til at synes, at alt det, vi har fulgt hovedpersonerne igennem, har været fuldkommen latterligt?
Memes som euphoria high, der gør grin med seriens virkelighedsfjerne skildring af, hvordan highschool-elever klæder sig (og får lov til at klæde sig), er gode eksempler på, hvor nemt det er at gøre grin med seriens selvhøjtidelighed og skildring af et ungdomsliv, der med tiden har fjernet sig mere og mere fra virkeligheden.
I det lys kan Lexis teaterstykke virke som en tiltrængt ironisk distance til sine personer. Men for en serie, der altid har gjort sig bemærket for sin empati med sine karakterer, uanset hvor smukke eller grimme de ser ud og opfører sig, er det et look, jeg ikke håber, den tager med sig ind i tredje sæson.
Hjerteskærende: Fez’ kærlighedshistorie
Og endelig er der selvfølgelig sæsonens overraskende kærlighedshistorie.
Det var vel nærmest et eventyr. Sammen med Lexi var Fez en af de hidtil mest oversete personer, og derfor var det så fint at se dem mødes over at stå udenfor – og så hjerteskærende at se deres spirende romance brutalt blive afbrudt.
I første afsnit af anden sæson fik vi Fez’ forhistorie, hvor vi så ham som en kølig drugdealer fra barnsben, men også som et omsorgsfuldt menneske, der har valgt sin egen familie og vogter den med sit liv.
Problemerne har spøgt længe, men de færreste havde nok regnet med, at det i sidste ende skulle koste Ash livet. Måske er det et reality check for Lexi, eller måske er hun blevet så fascineret af Fez’ brutale beskyttertrang og ukomplicerede syn på livet, at deres historie først lige er begyndt.
’Euphoria’ kan ses på HBO Max.