Stjernespækket basketserie fortæller om virkelige ikoner: »De øjeblikke, du tror er bullshit, er dem, vi ikke kunne opdigte«

Efter succesen med ’The Last Dance’ kommer den ventede fiktionsserie om Magic Johnson og L.A. Lakers med et væld af stjerner om bord. Vi har mødt hele holdet.
Stjernespækket basketserie fortæller om virkelige ikoner: »De øjeblikke, du tror er bullshit, er dem, vi ikke kunne opdigte«
'Winning Time'. (Foto: HBO Max)

Den ekstremt populære og vellykkede dokumentarserie ’The Last Dance’ gav forrige år et unikt og underholdende indblik i Michael Jordan og Chicago Bulls’ storhedstid i 90’erne.  

Selvom Michael Jordan stadig anses som en af de største sportsstjerner nogensinde, var der en tid i basketball-historien før ham. En tid, der var præget af en lige så stor personlighed, nemlig legenden Magic Johnson. En tid, hvor storhed og magt var den drivkraft, der gjorde verden opmærksom på basketball-sporten.  

Det er den tid, ’Winning Time: The Rise of the Lakers Dynasty’ tager os tilbage til.  

Fiktionsserien, der snart kan ses på HBO Max, handler om forretningsmanden Jerry Buss (John C. Reilly), der i 70’erne købte basketball-holdet L.A. Lakers og for alvor satte sporten på verdenskortet. 

John C. Reilly og Quincy Isaiah i ‘Winning Time’ (Foto: HBO Max)

Bag serien står Max Borenstein og Rodney Barnes, og foran kameraet er der prominente kræfter:  

Ud over John C. Reilly blandt andre Adrian Brody, Jason Clarke, Jason Segel, Sally Field, Gaby Hoffman, Michael Chiklis, Tracy Letts og det nye talent Quincy Isaiah som Magic. 

Da vi mødte hele holdet over en videoforbindelse, gjorde Borenstein og Barnes det klart, at de ser ’Winning Time’ som en tidskapsel fra en periode, hvor basketball og rivaliseringen mellem to af sportens største personligheder, Larry Bird og Magic Johnson, transformerede populærkulturen.  

»Der er noget primalt og fundamentalt ved atletiske konkurrencer. Det er grunden til, at der aldrig har været en kultur, der ikke har haft en form for sport. Det er et af de mest fundamentale aspekter af det at være menneske. Det er ikke krig, alle kan blive venner igen bagefter, men det har de samme elementer. Og det er også godt drama», siger Borenstein.

»Vi har ikke lavet denne historie for at give folk en masse viden om basketball i 80’erne, vi bruger denne fantastiske historie om basketball i 80’erne som en linse til en æra og til de menneskelige erfaringer«.

Menneskerne bag ikonerne  

At fortælle en sand historie er forbundet med et stort ansvar. Især når det er en historie med så stor kulturel indflydelse på store dele af den vestlige verden. 

Og selvom skaberne har været nødsaget til at tilpasse tidslinjen og karakterne, så serien opretholder den rette spændingskurve, har der været én tommelfingerregel, de aldrig afveg fra: 

»De dele af historien, hvor du læner dig frem, når du ser den, og siger ’vent et øjeblik, det kunne umuligt have været sket’, det er de elementer, vi absolut ikke måtte opdigte. De dele skal være sande. (…) De øjeblikke, hvor du vil kalde BS (bullshit, red.), de aspekter kunne vi ikke opdigte«, fortæller Max Borenstein og tilføjer, at det har ligget ham meget på sinde at fortælle historien med en stor mængde respekt og kærlighed for menneskene bag karaktererne og alt det, de gav til verden og kulturen.  

»Så jeg håber, at hvis og når nogle af dem beslutter sig for at se serien, vil de føle den kærlighed«, siger han.  

Quincy Isaiah som Magic Johnson i ‘Winning Time’ (Foto: HBO Max)

Også hovedrolleindehaver John C. Reilly følte et stort ansvar ved at vide, at der er et ægte menneske bag karakteren, og at Jerry Buss’ familie stadig er i live og kan se skildringen.  

Reilly, der er et »meget privat menneske«, ville selv have følt sig splittet, hvis nogen skulle fortælle historien om hans fars triumfer og tragedier.   

»Det var bestemt noget, jeg tænkte på hver dag. Fordi jeg virkelig føler med folk, hvis privatliv bliver delt (…) Det sagt så var både Jerry og Magic offentlige figurer. Og de er en del af vores offentlige historie, verdenshistorien og underholdningshistorien«, fortæller skuespilleren, der havde sin egen måde at håndtere skildringen af Jerry Buss: 

»Jeg prøvede ikke at finde ud af, hvad der var ægte, og hvad der ikke var. Jeg vidste aldrig, om noget var kunstneriske valg, taget af manuskriptforfatterne, eller baseret på historiske fakta. Fordi jeg var nødt til at spille det hele, som om det var ægte«  

I rollen som Magic Johnson ses det nye stjerneskud Quincy Isaiah. Han mødte ikke selv basketstjernen i forbindelse med rollen, men i arbejdet med rollen lærte han nye sider af ham at kende.

»Jeg talte ikke med ham, men Magic var et ikon. At vide, hvem han var, har haft stor indflydelse på mig (…) Jeg vidste han var god, men ikke at han var god, før jeg landede denne rolle. Jeg vidste, at han ejede biografer og Starbucks. Jeg kendte ham som den person, der lavede mere end 500 millioner dollars, efter han var NBA-spiller«.

Kvinder i en mandsdomineret verden 

Selvom persongalleriet i ’Winning Time’ primært er præget af mænd med enorme egoer, som konstant stræber efter storhed og magt, er det samtidig tydeligt, at de kvindelige karakterer har sat et stort aftryk på historien – både seriens og virkelighedens.  

Sally Field spiller for eksempel Jerry Buss’ mor, Jessie. 

»Hun voksede op i denne mandeverden, og hun prøver at give Jeanie lidt information om, hvordan man skal navigere i den. Vi ved, at hun var meget vigtig for Jerry og hans udvikling som menneske. Så vi har forsøgt at skabe et billede af en kvinde, der er mor til den mand, han endte med at blive«, fortæller hun. 

Hadley Robinson, der spiller Jerry Buss’ hustru Jeanie, ser de store kvindelige karakterer som indbegrebet af udtrykket om, at bag enhver stor mand står en endnu større kvinde: 

»Du ser en masse kvinder støtte mænd, som er frontløberne i denne serie, men jeg tror, det anderledes ved Jeanie måske er, at hun er den næste generation, så hun kan tage ved lære af de andre og på den måde gøre det bedre. Hvilket er virkelig sejt at se, fordi hun nu er den kontrollerende ejer af The Lakers, så noget må have virket«. 

Gaby Hoffman beskriver sin karakter, Claire, der var den første og eneste kvindelige daglige leder i en så stor sportsklub, som et menneske, der godt ved, at hun er den klogeste person i rummet og den, der gør sit arbejde bedst og ser tingene klarest.  

John C. Reilly, Gaby Hoffman og Sally Fields i ‘Winning Time’ (Foto: HBO Max)

Selvom Claire har været kvinde i en mandsdomineret verden i årtier, når vi møder hende i pilotafsnittet, er der alligevel noget særlig i hendes forhold til Jerry Buus, der ikke ligner nogen anden mand, hun tidligere har arbejdet med.  

»Han opdager, hvem hun er, hvad hun har lavet før, og hvad hun er i stand til«, fortæller Hoffman, og det giver hende mulighed for at udvikle det, hun godt selv vidste, hun var i stand til.    

Begrebet »stærk kvinde« forstår skuespilleren kendt fra serier som ’Girls’ og ’Transparent’ dog ikke. For hende er styrke uafhængig af kønsidentitet: 

»Det handler om at være sig selv til fulde. Og det inkluderer naturligvis en masse svagheder, en masse kompleksitet, en masse styrke og en masse af alting. Hvis du er heldig nok til at få lov til at udtrykke alle de ting som en person i verdenen, lever du et rigt liv«, siger hun. 

Også seriens kvindelige støtte til superegoet Magic Johnson, Cookie, besidder en jordbundenhed, der har afgørende betydning i serien. 

»Hun er en søjle for det store ego, Magic er. Altså, han kalder sig selv Magic«, griner Tamera Tomakili, der spiller Cookie, og forklarer, at Cookie er fornuftens stemme, der minder Johnson om, hvad det vigtigste er bag al glitteret og glamouren.  

Hun lover, at kvinderne kommer til at fylde meget i løbet af serien: 

»Vi er ikke kommet så tæt på de kvindelige karakterer endnu, men det er uundgåeligt, at vi kommer det«. 

Winning Time’ kan ses på HBO Max fra 7. marts. 

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af