‘The Bubble’: Judd Apatows covid-komedie for Netflix er karrierens dårligste film
‘The Bubble’ foregår på et britisk gods, Clifton House, hvor velhavere kan søge tilflugt under COVID-19 og hænge ud sammen uden mundbind, konstante tests, og hvad vi andre dødelige nu ellers har måttet døje med de sidste par år.
Her mødes en broget bunke skuespillere for at indspille en dinosaurfilm, ‘Cliff Beasts 6’, og redde et nedlukket Hollywood fra truende kollaps.
Judd Apatows ottende spillefilm som instruktør starter med morsomme sammenstød mellem celebrity-kultur og de prosaiske aspekter af en epidemi, som vi alle kender så godt. »Jeg er en stor fan«, siger poderen til skuespilleren Carol Cobb (Karen Gillan) , hvorefter han skal jage en pind op i næsen på hende.
For at få lov at være i boblen skal også celebre skuespillere først gennem 14 dages isolation. Vi følger i en morsom montage Carol grovæde, lave workout, se ‘Love, Actually’ (»Hun elsker dig, og du er premiereministeren«, hulker Carol til Hugh Grant foran fjerneren med munden fuld af mad), så man bliver mindet om de tidligere stunder i 2020, hvor vi alle sammen var spærret inde med rødvin, ‘The Queen’s Gambit’ og surdejsbrød.
Der er enkelte morsomme detaljer i filmens indledning, men øjeblikket virker også forpasset. Karakterer taler stadig om vaccinen som frelseren, men vi sidder i 2022 og tænker allerede nostalgisk tilbage på dengang, vi læste om smittetal og virusvarianter i stedet for Tredje Verdenskrig og Will Smith. Boblen er sprunget, nye problemer er kommet til i stedet.
Fair nok. Sådan er det med film. Det er et langsomt medie. Værre bliver det dog, når skuespillerholdet skal i gang med at lave filmen, og ‘The Bubble’ muterer: Den går fra at være halvanstændig corona-satire til en slags halvkikset fætter til Michael Winterbottoms syrlige mockumentary ‘Tristam Shandy’ og Ben Stillers sprudlende meta-vietnamfilm ‘Tropic Thunder’.
Det står sløjt til på settet blandt de isolerede skuespillere. Man fornemmer, at den seneste omgang Jurassic World-lignende franchise nok heller ikke bliver mesterværket i serien. Instruktøren på den fiktive ‘Cliff Beasts 6’, spillet af Fred Armisen, er en dummernik, der har vundet ved Sundance-festivalen for at filme sin arbejdsplads under lockdown på sin Iphone.
Skuespillerne, især David Duchovnys Dustin Mulray, er mest optagede af at omskrive manuskriptet, så de kan få et dybt klimabudskab ud af endnu en dinosaurfilm. Imens følger pengegriske producere løjerne fra deres egne bobler på fjerne sandstrande og lover bål og brand, hvis ‘Cliff Beasts 6’ ikke bliver til noget.
‘The Bubble’ bobler over med Hollywood-selvhad og nem satire, der med en sløv kniv stikker ud efter TikTok-influencere, opbyggelig bullshit-livsfilosofi, tarvelig CGI og grådige Hollywood-chefer. Enkelte optrin er morsomme, andre vil sikkert få kendere af filmbranchen til at nikke med genkendelse og et bittert drag om munden.
Men karaktererne er uhåndgribelige som luftspejlninger og pinligt plancheagtige i deres letkøbte angreb på tidens dårskab, til trods for at nogle af dem virker modellerede over rigtige skuespillere. I hvert fald oplevede jeg en lighed mellem Sean Knox (Keegan-Michael Key) og The Rock.
Filmen leger kispus med virkeligheden i voldsom grad og burde måske have været lavet med skuespillere, der spiller sig selv i stedet. ‘The Bubble’ forsøger at være meta på en raffineret måde, men den bliver ufrivilligt meta i kraft af, at filmen, man sidder og ser på Netflix, virker som et mindst lige så syndigt rod som den sequel til en sequel til en sequel, karaktererne i filmen prøver at flikke sammen.
Jeg har elsket Judd Apatows film i 20 år. Synger gerne en lovsang også for deep cuts som ‘This Is 40’ og ‘Funny People’. Mandens cv er frygtindgydende, når man medtænker, at han også har haft en finger med som producer i nylegendariske komedier som ‘Anchorman’, ‘Bridesmaids’ og ‘Superbad’.
Med den her film har han alvorligt trådt forkert. Efter en times tid fanget i ‘The Bubble’ sidder man med samme usikkerhed om, hvad der egentlig foregår, som man gjorde, da Armando Iannuci tog på en kæntret rumrejse i HBO-floppet ‘Avenue 5’. Og man opdager endda, at der er over en time tilbage endnu …
Kort sagt:
Judd Apatow har flere gange vist, at han kan vise nye sider af sit humoristiske talent. I både ‘Trainwreck’ og ‘King of Staten Island’ blæste anderledes vinde, der brød med de tidlige Frat Pack-films mandehørm. I ‘The Bubble’ er Apatows gyldne berøring og komiske intuition stort set fraværende. Efter den første halve time er filmen kriminelt usjov, og man ønsker sig faktisk, at man i stedet kunne få lov til at se en af de kiksede CGI-actionfilm, som den forsøger at gøre sig morsom over.