’We Own This City’: Folkene bag ‘The Wire’ har lavet en ny uomgængelig politiserie
Kalder alle ’The Wire’-fans!
For 20 år siden skabte David Simon og George Pelecanos verdens bedste serie med udgangspunkt i Baltimores politi og deres forsøg på at få bugt med byens dominerende narkogangstere: Et kalejdoskopisk, uhørt dybdegående blik på de gennemtrængende problemer i byens bærende institutioner, fra skolerne til politikerne.
Siden har de sammen lavet glimrende HBO-serier om blandt andet New Orleans efter Katrina-orkanen (’Treme’) og New York i 80’erne (’The Deuce’), men nu vender de tilbage til udgangspunktet.
Med ’We Own This City’ genindsætter de sig selv på de gader, som Simon selv kender indgående fra sin fortid som krimireporter på The Baltimore Sun, men serien er heldigvis andet end erfarne serieherrer, der hviler sig op ad fordums storhed.
For midt i det knivskarpe perspektiv på, hvordan magthavernes kynisme forplanter sig som kræftceller hele vejen ned gennem et samfund, undervurderede ’The Wire’ måske den råddenskab i politienhederne selv, som med George Floyd og Black Lives Matter-bevægelsen for alvor har fået verdens bevågenhed. ’The Wire’ var spækket med dovne, alkoholiske, grove, dårlige og pressede politifolk, men sympatien var også grundlæggende på deres side, og den racebetonede brutalitet var serien ingen nævneværdig eksponent for.
Men det er til gengæld ’We Own This City’, der over seks timelange afsnit zoomer skarpt ind på et kulsort kapitel i Baltimores politihistorie: Specialenheden Gun Trace Task Force, der havde til opgave at få ulovlige våben væk fra gaderne, men som udviklede sig til en moralsk korrumperet forbrydergruppe i sig selv, anført af brushanen Wayne Jenkins, der stjal penge fra både forbrydere og almindelige borgere, plantede bevismateriale og sågar solgte de stoffer, han konfiskerede, tilbage til byens narkohandlere.
Fortællingen bygger på Baltimore Sun-journalist Justin Fentons bog, der udrullede hele affæren, og som Simon og Pelecanos med nidkær respekt for de autentiske detaljer omsætter til fiktion. Det er i starten dialog- og fagtermtungt, når vi følger advokaten Nicole Steele fra Justitsministeriet, der forsøger at optrevle de problemer i politiet, som blandt andet førte til den 25-årige sorte man d Freddie Grays død efter tæsk fra politiet i Baltimore i 2015, et drab, der førte til store protester, som serien også berører.
Fordi Simon aldrig kunne drømme om at lefle for seerne med poppede Adam McKay’ske forklaringsgreb eller traditionelle cliffhangers, skal man hænge godt på.
Stilen er nok ikke for alle, men personligt synes jeg aldrig, det bliver kedeligt. Dels fordi Simon er en mester i med få virkemidler at gøre alle bifigurer interessante, selvom vi egentlig ikke ved så meget om dem, og dels fordi han og Pelecanos for første gang arbejder med en dynamisk tidsstruktur, hvor vi hopper frem og tilbage i handlingsforløbet, der i sig selv er så dramatisk og vanvittigt, at man måber over, at det finder sted i USA og ikke i en underudviklet bananrepublik.
I hvert afsnit følger vi både FBI’s efterforskning af våbenenheden og deres afhøringer af implicerede og skruer uret tilbage til gruppens velmagtsdage. Og her er der smæk for skillingen.
Jon Bernthal, der har lavet et grundigt researcharbejde hos lignende enheder i Baltimore, giver den hele armen som den selvretfærdige, aggressive og karismatiske Jenkins, der på den ene side er familiemand og hyldet politimand og på den anden liv brænder sine stjålne penge af på prostituerede og som foresat lokker sine menige politifolk med i sit fordærv.
Bernthals vibrerende gestik er lige ved at kamme over, men i en generelt så underspillet serie, hvor det handler mere om sagen end om karakterernes indre liv, er han samtidig en naturkraft, der driver hver eneste scene frem med intensitet og uforudsigelighed.
I sidste ende er det dog Simon og Pelecanos evne til at bringe nuancer ind i populærkulturens behandling af virkelige begivenheder, der hæver ’We Own This City’ over de fleste andre serier.
Vi forstår makrostrukturerne i beskrivelsen af, hvordan politikernes war on drugs banede vejen for politiets brutalitet til at begynde med. Hvordan krigsretorik kræver erobringer, hvordan politikernes krav om statistikker i positiv udvikling, som de kan flashe over for vælgerne, omsætter sig til overfladisk politiarbejde, der handler mere om at få knaldet tilfældige borgere for diminutive forseelser end at rydde op i den egentlige krimninalitet. Hvordan politiets hårdføre adfærd har betydet, at de hverken kan rekruttere kilder eller objektive domsmænd, fordi så mange af byens indbyggere har et ladet forhold til ordensmagten.
Vi ser også, hvordan politifolkene i dag har et hav mobilkameraer rettet mod sig, så snart de træder ud af patruljevognen, og at det har ført til, at mange politifolk slet ikke gider foretage anholdelser mere af frygt for et ende i offentlighedens gabestok, hvorfor kriminaliteten i en by som Baltimore blot er steget.
Virkeligheden er kompleks, og ’We Own This City’ indfanger det eminent, uden at man er i tvivl om skabernes indignation, inklusive ’King Richard’-instruktør Reinaldo Marcus Green, der har instrueret alle seks afsnit.
Det kan godt være, der også var sorte betjente i The Gun Trace Task Force, men framingen af afroamerikanske mænd som kriminelle, blot de sidder ved kantstenen foran deres eget hus, er uden skyggen af tvivl racistisk ladet. Og som vi har set i Ava DuVernays overbevisende dokumentar ’13th’ skaber det uanset de bagvedliggende motivationer et racemæssigt skævvredet samfund, når så mange sorte mænd oplever alt fra chikane til deciderede overfald og ubegrundede anholdelser fra politiet.
Mens hovedparten af serien er nøgtern sagsfremstilling, til tider nærmest dokudramatisk, er der også enkelte øjeblikke af vemod eller resignation, der sætter sig som en klump i halsen – som det lille træk på skulderen hos borgerrettighedsadvokaten Nicole, når hendes unge kollega spørger, om hun ikke er vred over tingenes tilstand.
Måske er der tilmed et lille håb at spore midt i seriens kontante domfældelse over et gennemråddent system. For en gang imellem sker retfærdigheden fyldest? Det er dog langt fra sorthvidt – der er noget at diskutere bagefter.
’The Wire’-fans vil finde fornøjelse i at spotte en række alumni i nye roller – heriblandt et par eksgangstere på den anden side af loven – men har man aldrig set klassikeren, skal man nu heller ikke holde sig tilbage.
Meget bedre skildring af, hvordan de utilgivelige mord på sorte mænd som George Floyd og Freddie Grey kunne ske, får man ikke på tv.
Kort sagt:
’We Own This City’ er en uomgængelig miniserie om råddenskab i politiet fra folkene bag ’The Wire’.
Anmeldt på baggrund af hele serien.