Adèle Haenel, som spillede kvinden i flammer, Héloïse, i ’Portræt af en kvinde i flammer’ har ikke lavet film, siden den og hun tog verden med storm i 2019. Det kunne ellers uden tvivl have været hendes vej ind i international film og verdensomspændende stjernestatus.
Men i et nyligt interview med det tyske magasin FAQ (via The Film Stage) afslører hun, hvorfor hun har holdt sig til teater i de seneste tre år.
»Jeg laver ikke film mere af politiske grunde. Fordi filmindustrien er absolut reaktionær, racistisk og patriarkalsk. Vi tager fejl, hvis vi siger, de magtfulde handler af god vilje, og at verden bevæger sig den rigtige vej under deres gode og til tider udygtige ledelse. Overhovedet ikke. Den eneste ting, der flytter samfundet strukturelt, er social kamp. Og i mit tilfælde,er kampen at forlade industrien. Jeg forlader industrien for altid, for at kunne være en del af en anden verden, en anden filmindustri«.
Haenel skulle have været med i den franske instruktør Bruno Dumonts kommende film ’L’Empire’, hvilket hun havde glædet sig til.
»Først tænkte jeg, det så sjovt ud, en slags Luke Skywalker i rummet. Problemet med den sjove facade var, at den forsvarede en mørk, sexistisk og racistisk verden. Manus var fuld af jokes om cancel culture og seksuel vold. Jeg prøvede at diskutere det med Dumont, fordi jeg troede, den slags dialog var mulig«, siger hun til FAQ.
Det var ikke første gang, Haenel oplevede modvilje mod forandring. Denne gang besluttede hun sig bare for, at det også skulle være sidste gang for hende. Hun afviser ikke, at det er muligt, at hun kommer tilbage i små film af filmskabere, hun stoler på. Men hun opsummerer:
»Hvis jeg blev i filmindustrien, ville jeg blive en slags feministisk garanti for denne maskuline og patriarkalske industri. Min drøm er at gøre det tydeligt, at industrien forsvarer en kapitalistisk, patriarkalsk, racistisk, sexistisk verden af strukturel ulighed. Det betyder, at industrien arbejder hånd i hånd med den globale verdensøkonomi, hvori alle liv ikke er lige«.