Feras Fayaad blev persona non grata i dansk film, efter Ekstra Bladet i 2020 bragte en række kritiske artikler, der anklagede ham for alt fra løgn til krænkelser.
Den syriske instruktør Fayaad står bag de to Oscar-nominerede dokumentarmesterværker ‘Last Men in Aleppo’ og ‘The Cave’, som begge var dansk produceret.
Men han blev i efteråret 2020 centrum for en MeToo-sag, som igangsatte et større opgør med krænkelser i dansk film, kulminerende i en underskriftindsamling, hvor over 600 filmfolk støttede op om at skabe et bedre arbejdsmiljø i dansk film.
Efterfølgende har branchefolk i krogene argumenteret for, at Feras Fayaad blev offer for et karaktermord, og nu tager han selv bladet fra munden i et stort interview i det nyeste nummer af Filmmagasinet Ekko.
Her forsvarer han sig mod nogle af de konkrete anklager fremsat i Ekstra Bladet.
Den mest centrale og omdiskuterede anklage kom fra den tidligere produktionsassistent på Danish Documentary, Emilia Moth, der anklagede Fayaad for at have fortalt alle hendes kolleger ved en fredagsbar, at han tænkte på hende, når han onanerede.
Om den sag forklarer Feras Fayaad i Filmmagasinet Ekko, at joken opstod, fordi han var meget forkølet og havde et stort forbrug af toiletpapir, der lå spredt omkring i klipperummet. Fayaad og nogle kolleger jokede med, hvad toiletpapiret i virkeligheden blev brugt til, men ifølge instruktøren var det ikke ham, der nævnte Emilia Moths navn.
»Jeg har også grint ad joken, men jeg har ikke nævnt nogen ved navn. Den udgave kom ikke ud af min mund«, siger han i Ekko.
Ekstra Bladet betvivlede også, at Feras Fayaad selv lavede optagelser i Syrien til ‘Last Men in Aleppo’, hvilket han ellers har fortalt.
Men til Ekkos journalist viser han optagelser, hvor han efter alt at dømme befinder sig i Aleppo med De Hvide Hjelme, som filmen handler om.
»Det er de første optagelser til ‘De sidste mænd i Aleppo’. De fleste af optagelserne er ikke med i filmen, men det var dem, jeg tog med til København, og som blev brugt til at rejse midler til filmen«, siger han til magasinet.
Ekstra Bladet såede også tvivl om Feras Fayaads beretninger om at være blevet tortureret i et syrisk fængsel, fordi han i forskellige interview har angivet forskellig længde på fængselsopholdet.
I Ekko siger han, at det »altid er pinefuldt for mig at tale om den tid«, og at det er svært at vurdere, hvor længe han var i fængslet, fordi det var under jorden, og man aldrig ser dagslys.
Feras Fayaads vidneberetninger har siden været medvirkende til at få torturbødlen Anwar Raslan til at blive kendt skyldig i tortur og drab ved en retssag i Kobenz i Tyskland.
Feras Fayaad er i Ekstra Bladet desuden blevet anklaget for ikke at udbetale løn til de syriske fotografer og journalister, der hjalp ham i arbejdet med hans første film, men han forklarer til Ekko, at han intet havde at gøre med budgetterne generelt, og at han selv kæmpede for at få løn.
Og om sit påståede fusk med sit cv, som Ekstra Bladet også har skrevet om, fortæller han, at han rigtig nok skrev en parisisk filmskole på sit cv i sin karrieres spæde start, men han siger til Ekko:
»Men jeg har aldrig brugt cv’et til noget. Det har ikke haft nogen betydning for de film, jeg har lavet. Jeg bad også mit tidligere selskab Larm Film om at fjerne skolen fra min biografi«.
I Ekko-artiklen bliver Feras Fayaad ikke forholdt anklagerne om, at han blev smidt hjem fra en sydkoreansk festival i 2017 efter at have krænket en kvinde fysisk og verbalt. Og han bliver heller ikke spurgt til beretningerne om intimiderende oplevelser fra en anden dansk kvinde omkring Danish Documentary.
Feras Fayaad bor i dag i Berlin. Han forklarer til Ekko, at han mener, han er blevet en syndebuk for den danske filmbranches problemer, og han ikke har et behov for at arbejde i Danmark igen.
Emilia Moth bliver ikke spurgt til instruktørens forklaring i Ekko-interviewet.
Man kan læse det fulde, store interview i den nyeste, fysiske udgave af Filmmagasinet Ekko.