’Not Okay’ starter med en uskyldig løgn på Instagram, men ender et meget dystert sted
»Har du nogensinde haft et så brændende ønske om, at nogen lagde mærke til dig, at du var ligeglad med, hvorfor de lagde mærke til dig?« spørger Danni Sanders med tårer i øjnene.
Foran hende ruller memes med hendes latterliggjorte ansigt over skærmen, imens YouTube-videoer sammenligner hende med Hitler.
De negative røster vælter frem fra alle digitale hjørner, og på Twitter flyder en lind strøm af dødstrusler. Kælling, luder, sociopat er blandt de mange skældsord, inden det hele sluttes af med et iskoldt »Dræb dig selv«.
På internettet kører hadmaskinen i døgndrift, og som Danni erfarer i filmens indledende flashforward, tager det blot et millisekund at gå fra dagens helt til årets skurk online.
Danni Sanders (Zoey Deutch) er, hvis man skal tro hendes Instagram, en typisk ung kvinde i 20’erne, der lever det fede liv, som hun konstant snapper og poster misundelsesværdige glimt fra.
Men, som det så ofte er tilfældet med sociale medier, er det hele en velpoleret facade, der dækker over et ungt menneske i krise.
Hun har ingen venner, bliver overset på sit arbejde og selv hendes mor finder på alskens undskyldninger for at slippe for sin datters selskab.
Man kan sådan set godt forstå hende, for Danni er ikke et videre sympatisk menneske, når hun har mere travlt med at tylle Starbucks-iskaffe end at lære sin kollegas navn.
Derfor kommer det heller ikke som den store overraskelse, da hun ser sit snit til at pynte lidt på sit liv ved at photoshoppe sig selv rundt på en falsk rejse i Paris for at score stort på alle trin af livets rangstige: Socialt, fagligt og romantisk.
Det er her, hvor ’Not Okay’ tager en dyster drejning. For da den franske hovedstad rammes af et voldsomt terrorangreb, fanges Danni i sit eget fupnummer.
Hun tager offerrollen på sig og får umiddelbart alt, hvad hun drømmer om – opmærksomhed fra sin chef, sit crush og nye venner – men maler samtidig sig selv op i et digitalt hjørne.
For som man siger: Internettet glemmer aldrig, og netop her skinner ’Not Okay’ i glimt med sit budskab om, at man bør overveje nøje, hvordan man præsenterer sig selv online.
Selvom filmen starter ud som en sukkersød romcom, forandres den langsomt til et dystert og ganske ubehageligt indblik i trangen til at være noget, bare et eller andet, på sociale medier.
Danni, hvis personlighed er sammenstykket af typiske fordomme om Gen Z og Instagram-besatte millennials, er så forhippet på at skabe et glansbillede af sig selv, at hun forkaster den dårlige samvittighed og i stedet griber enhver chance for at misbruge offerkortet.
Da hun starter i en støttegruppe og hægter sig på skoleskyderi-offeret Rowan (Mia Isaac), tænker man, at nu må hun da stoppe, inden hun går for vidt, men i stedet katapulterer hun sig selv over grænsen med den ene forrykte løgn efter den anden.
Det tragiske er dog mest af alt de øjeblikke, hvor man næsten bliver i tvivl om, hvorvidt filmen er baseret på en sand historie, fordi den føles så realistisk.
Vi er så vant til, at folk kaster sig ud i bizarre stunts i jagten på likes, følgere og status, og når tragedierne rammer i den virkelige verden, flokkes mennesker til Twitter, Instagram og Facebook i håbet om at få 15 minutters berømmelse med et viralt opslag.
Og det er her, hvor ’Not Okay’ – især båret af en hjerteskærende Mia Isaac og Zoey Deutch, der er øretæveindbydende på den helt rigtige måde – formår at skabe en oplevelse, som man bare ikke kan ryste af sig.
For trods den indledningsvist lette tone dykker filmen alligevel ned i den indflydelse, som de store platforme har på vores liv og adfærd, og som på ingen måder er sjovt eller underholdende, men ikke desto mindre er særdeles aktuelt og relevant.
De sociale medier kritiseres ofte for at forringe teenagere og unge kvinders selvværd ved at foranstalte fremstillingen af photoshoppede idealer om det perfekte liv og den perfekte skønhed.
Og det er netop denne fælde, som Danni bliver et symbol på, da hun prøver at fikse sit ganske gennemsnitlige liv med en ny persona online, hvorefter det hele eksploderer med vidtrækkende og foruroligende konsekvenser.
At filmen så tager lidt for mange svinkeærinder ved også at kommentere på andre af internettets typiske og mest kontroversielle debatter som skoleskyderier, racisme og kvindehad er beundringsværdigt, men i sidste ende lidt for kaotisk.
Det er næsten ærefrygtindgydende, hvor mange referencer til memes (heriblandt et genialt take på Paris Hiltons ikoniske ’Stop being poor’-top) og historiske internet-øjeblikke, som ’Not Okay’ formår at diske op med, hvilket formentlig er resultatet af at have den 27-årige Quinn Shephard bag både kamera og manuskript, for hun forstår at skildre internetkultur mere flydende, end hvad vi ellers er vant til.
Men det trækker samtidig fokus fra filmens udforskning af bagsiderne ved at leve sit liv igennem apps på ens mobiltelefon, og derfor ender ’Not Okay’ også med en lidt indestængt afslutning, hvor hverken Danni eller seeren får den fulde forløsning.
Spørgsmålet er dog, om vi overhovedet har behov for en konklusion, der banker ulemperne ved tjenester som Instagram ind i hovedet på os.
Vi ved jo godt, hvor galt det kan gå på sociale medier, når vi med filtre og stive smil fylder feeds med hvide løgne om vores tilværelser.
Derfor fungerer ’Not Okay’ også bedst, når den ikke prøver at fremstå som et moralsk kompas, men derimod som en påmindelse om, at alle online kan gå fra helt til skurk på nul komma fem, hvis bare vi er desperate nok.
Kort sagt:
’Not Okay’ er mere end okay som en løftet pegefinger om, hvordan vi sælger os selv og vores liv online, og hvor galt det kan gå, når vi pynter på sandheden.