’Cobra Kai’ sæson 5: Skurkene gør ny omgang i Karate Kid-land til underholdende selskab

Det føles som i går, at første afsnit af ’Cobra Kai’ introducerede os til den sande helt fra ’Karate Kid’, Johnny Lawrence (William Zabka).

En misforstået knægt, som reagerede alt for udfarende på de problemer, der opstod i hans liv.

Der hersker nu ingen tvivl om, at han er en good guy, om end han ikke er kommet meget længere end 80’erne mentalt. Han får for eksempel i denne sæson en smartphone, så han kan køre Uber og levere mad, og i hans univers betyder det, at han har en »car-phone«.

Den slags tø-hø-grin er der masser af i sæson 5 af Netflix-serien, og mange af dem rammer plet. Hvad enten de handler om Johnnys håbløse boomer-attitude eller en af de mange elevers oneliners omkring, hvor absurd nogle af de træningsmetoder, de bliver udsat for, er.

For trænes igennem, det skal der.

Cobra Kai – under ledelse af Johnnys gamel sensei John Kreese (Martin Kove) og den nederdrægtige Terry Silver (Thomas Ian Griffith) – vandt i sidste sæson holdkonkurrencen til den årlige All-Valley turnering, og derfor blev Daniel-san (Ralph Macchio) tvunget til at opløse sin karateklub Miyagi-Do.

Silvers hensynsløshed og amoralske opførsel blev hamret hjem i slutningen af forrige ombæring, da han fik smidt Kreese i fængsel for et overfald (som han ikke begik) og bestak en af turneringsdommerne. Kort sagt, han er det dummeste svin på måtten.

Nu stræber Silver efter verdensdominans, og det skal opnås gennem Cobra Kai: Han forsøger at få dem med i den prestigefyldte turnering Sekai Taikai.

Første halvdel af femte sæson er klart den mest fragmenterede. Mange halvløse tråde fra sidste ombæring skal følges til dørs, og nye (og gamle) konflikter skal sættes i gang. Det er også her, at serien famler mest, og det plotmæssige udtryk ryger ned på Disney-Channel niveau, når det er grellest.

Ralph Macchio er især begyndt at være lidt trælst selskab. Han har haft den samme modus i flere sæsoner i træk. Daniel starter ud med at mene, at han kan klare det hele sig, og halvvejs går det op for ham, at han er nødt til at få hjælp.

Som sædvanlig bydes der også på et par gengangere fra de oprindelige film. Efter at være blevet introduceret i sæson 3 bliver den japanske sensei Chozen (Yuji Okumoto) fast inventar som træner i kampen mod Silver og de andre slanger.

’The Bad Boy of Karate’, Mike Barnes (Sean Kanan, der som en af de få faktisk fik en hæderlig karriere efter filmene i diverse soap operas) fra den tredje film, gør et par mindeværdige indtryk, men vi har efterhånden også fornemmelsen af, at serieskaberne gør alt, hvad de kan, for ’Karate Kid’-lore ad libitum. Her slipper de dog godt fra det.

Det er i og for sig meget symptomatisk, at det er skurkene eller tidligere skurke, der gør det bedst. Silver er en formidabel bad guy, der tilfører ’Cobra Kai’ tiltrængt fare. Man er aldrig i tvivl om, at han vil slå ihjel for at opnå sine mål, og den modus operandi giver han gladeligt videre til sine elever.

Men hvor langt er de villige til at gå for at please deres læremester og nå hele vejen til toppen som den ultimative karatekæmper? Det er det centrale spørgsmål i den nye sæson, hvor det tidligere bare har været et af flere.

Er min fjendes fjendes min ven?

Vi får ingen utvetydige svar, men vejen dertil er brolagt med karateslag og flyvespark, og det kan i den grad også noget.

---

Kort sagt:
Tidligere og nuværende skurke kombineret med masser af jokes og slåskampe sikrer, at femte sæson af ’Cobra Kai’ stadig er usvigeligt underholdende selskab.

Anmeldt på baggrund af hele sæsonen.