KOMMENTAR. I juni blev den sorte skuespiller Moses Ingram mødt med hadbeskeder på sociale medier efter sin medvirken i ’Star Wars’-serien ’Obi-Wan Kenobi’.
I august fortalte den sorte skuespiller Steve Tossaint, hvordan han havde oplevet »racistisk misbrug« på grund af sin rolle som Corlys Velaryon i ’House of the Dragon’.
Og så er der den aktuelle ’Ringenes herre: Magtringene’, hvor de xenofobiske hagl har udviklet sig til en stormflod af kritik mod serien.
På populære aggregatsider som Rotten Tomatoes ligger publikumsvurderingen langt, langt under den gennemsnitlige anmeldervurdering, og på IMDb har hver fjerde bruger i skrivende stund givet den sjældne bundkarakter 1.
Reaktionen er så bastant, at Amazon ifølge The Hollywood Reporter har valgt at tilbageholde alle vurderinger på Prime Video i 72 timer for at kunne verificere dem og udrydde trolling, efter de noterede sig, at serien blev review bombed, altså overøset med had i noget, der lignede et koordineret angreb.
Der kan selvfølgelig være flere grunde til, at mange ikke kan lide serien. Men det er hævet over enhver tvivl, at en væsentlig del af årsagen til det intense backlash er, at Prime Video-serien er befolket af karakterer med andre hudfarver end hvid.
Harfoots, mennesker og endda en elver er spillet af brune skuespillere, og for nogle har det gjort serien til selve emblemet på alt, hvad de hader ved Hollywood anno 2022: Politisk korrekthed, diversitetsfokus, wokeisme.
Kigger man under lanceringer af trailers og anden markedsføring på YouTube, Instagram mv., erfarer man hurtigt, hvor intens modstanden er i visse fangrupperinger.
Og vi har da selv mærket det på Soundvenues Facebook-side, hvor et af modstandernes primære argumenter også er blevet fremført: Inklusionen af sorte karakterer er i direkte modstrid med Tolkiens værk.
Tolkien-eksperter tilknyttet
Ifølge velverserede Tolkien-eksperter er den påstand noget sludder på alle niveauer. De såkaldte harfoots, hobbitternes forløbere, bliver hos Tolkien beskrevet som havende »mørkere hud«
Og hvis man synes – som nogle ligeledes fremfører – at ’Ringenes herre’ skal afspejle Englands forhistorie og derfor bestå af hvide karakterer, kan man jo passende have in mente, som påpeget af Richard Newby i The Hollywood Reporter, at nogle af de første moderne mennesker i England havde mørk hud.
Når man taler med hjemlige Tolkien-kendere, påpeger de, at forfatteren både i sit værk og som person var en fortaler for fælles menneskelig samhørighed og stærk modstander af racisme, og at én af pointerne i ’Ringenes herre’ er, at de forskellige racer overkommer uenigheder for at bekæmpe en fælles fjende.
Uanset hvor fundamentalistisk de såkaldte fans insisterer på at læse Tolkiens værk, der var fattigt på beskrivelser af hudfarve i det hele taget, er det meget svært at forestille sig, at Tolkien selv ville have insisteret på, at alle karaktererne i frie filmatiseringer af hans ord skulle være hvide. Tror de virkelig på, det var den side af historien, forfatteren ville have placeret sig?
Jeg hører, at Amazon har haft omkring et halvt hundrede af verdens førende Tolkien-eksperter på lønningslisten som konsulenter i tilblivelsen af serien. Netop for at sikre sig, at man i denne viderefabulering over hans univers, som serien nødvendigvis er, ikke sjofler med de mest centrale træk fra hans bøger.
Alligevel mener nogle altså at vide, at Tolkiens eftermæle er blevet tilsværtet af, at en elver i et langt overvejende hvidt cast spilles af puertoricansk-amerikanske Ismael Cruz Cordova. I et interview med Esquire har Cordova fortalt, at han er blevet mødt med »ren og ondskabsfuld hate speech«, siden hans medvirken i serien blev annonceret for to år siden.
»Jeg kæmpede så hårdt for rollen af netop den grund. Jeg følte, at jeg kunne bære den fakkel. Jeg sørgede for, at min elver var den mest elverske, den mest fantastiske, for jeg vidste, at det her ville komme«.
Fortjener tavshed
Den ophidsede fanfraktion vil selvfølgelig til enhver tid insistere på, at de ikke er racister. De har blot svært ved at acceptere, at karaktertyper har en anden hudfarve, end de er vant til. Hvilket er som snydt ud af næsen på mange racisters retoriske krumspring gennem tiden.
Under deres kritik ligger en antagelse om, at Hollywood-produktioner fokuserer for meget på hudfarve i disse år, men det paradoksale er, at det mest af alt er dem selv, der er nærmest fetichistisk optaget af farve. Det er mest af alt dem selv, der reducerer alt til et spørgsmål om race.
I ’Ringenes herre’-universet er der jo i forvejen arter og folkeslag, for eksempel elvere, trolde, kæmper, mennesker og harfoots. Dét er Tolkiens opdeling, så hudfarve er på alle måder underordnet. Fokus på hudfarve er at lægge et helt nyt lag ind i fortællingen, som Tolkien slet ikke har lagt op til.
Som Lenny Henry, der spiller harfooten Sadoc Burrows, så præcist har sagt det:
»I en verden af drager og elver hvorfor er castingen af en sort mand så grænsen for, hvad fantasyfans er klar på at tro på?«
Måske fortjener de racistiske trolls mest af alt at blive mødt med tavshed. Men deres diskurs, som har klæbet sig til serien siden de første castingnyheder, ser ikke ud til at forstumme, slet ikke nu hvor serien som helhed også har fået en blandet modtagelse.
Det er en sørgelig udvikling, at ikke-hvide skuespillere er nødt til at forberede sig på at håndtere grovkornet chikane, når de endelig får chancen i store franchises. Og det er forrykt, når tidens diskussion om wokeisme og politisk korrekthed slår over i ublu racisme.
Taget i betragtning af, at udgangspunktet for alle fans bør være kærlighed, er der utroligt meget had i de værste af dem.
’Ringenes herre: Magtringene’ kan ses på Prime Video.