Ugens boomer
Sæson 9 har budt på et ikke uvæsentligt antal øjeblikke, hvor både Frank og Casper har vist sig fra en mere moden og fornuftig side.
I afsnit 1 hælder de rosé i sig, som var det økologisk glutenfri havremælk i hænderne på en zoomer. Havde man budt Casper på et glas Chateau de Mauny for 15 år siden, var man blevet mødt med et par himmelvendte øjne og en homofobisk kommentar.
I afsnit 2 lærer Casper både at vaske tøj og betjene en støvsuger, i afsnit 6 forsøger han for en gangs skyld at score en kvinde på sin egen alder, og i afsnit 7 leverer han en ordentlig omgang voksenskældud til Fnugs unge venner, efter de inviterer ham på natsurfing.
Okay. Ved nærmere eftertanke er det måske hovedsageligt Casper, der har udviklet sig lidt. For Frank har vel, til en vis grad, altid været cirka 20 år ældre end sin alder. En kendsgerning han atter beviser i sæsonafslutningen ’Venstretricket’.
Efter at have sat en »kæmpe vandbuffet til pipfuglene« op i baghaven trækker Frank sig tilbage til udestuen, hvorfra han med sin fuglekikkert forsøger at overvære den spændende biodiversitet, der snart vil finde sted få meter væk.
I mellemtiden prøver Mia at omdanne sig selv til en menneskelig vifte, da det viser sig, at hun nu er trådt ind i overgangsalderen. Det indebærer selvfølgelig visse kropslige forandringer, som hun gerne vil diskutere med sin mand, der tilfældigvis i dette øjeblik pådrager sig akut selektiv hørelse.
Med fare for at lyde en anelse aldersdiskriminerende går jeg nok ikke helt galt i byen, når jeg påstår, at det hører til et vist segment af ældre mænd at gyse lidt ved tanken om kvindebiologien. Der har de seneste år været stor fokus på at aftabuisere emnet, men det lader ikke umiddelbart til, at Frank er hoppet med på den sporvogn. Tværtimod – selv efter han allernådigst lader Mia booke en tid i hans travle kalender, foretrækker han stadig at smide et opdigtet dødsangstkort fremfor at snakke om Mias tørre skede.
Franks boomerpersonlighed er på én og samme tid bedårende underholdende og en lille kæp i hjulet på det progressive samfund. Men efter 17 år med ’Klovn’ kan man vist roligt sige: Det vidste vi godt.
Ugens bispebjergtrick
Det primære omdrejningspunkt i afsnit 8 er Caspers nye mandeklub. Jeg har egentlig ikke længere tal på, hvor mange loger, klubber, grupper og slæng Casper er medlem af, men til forskel fra de andre, der typisk handler om at drikke dyre øl, spise dyr mad eller køre på dyre cykler, er formålet med denne at dele ens dybeste og mest angstprovokerende følelser med hinanden (og lettere irritation over Slikapotekets dovne ekspedient tæller ikke).
Uheldigvis for Casper (og måske særligt for Simon Kvamm, hvis ulmende selvmordstanker forholdsvis hurtigt bliver »skubbet ind« og dermed »løst«) har et af klubbens medlemmer, Søren ’Pinden’ Pind, valgt at eksekvere et såkaldt »venstretrick« samtidig med Casper selv. Og det går i høj grad ikke an, for så mister tricket jo troværdighed.
Den resulterende diskussion omkring etymologien bag venstretricket er ganske underholdende, og man må indrømme, at begge parter har en ret overbevisende forklaring på trickets oprindelse. Jeg vil dog mene, at Søren Pind nok løber med sejren, da han – med et stemmeleje, der minder meget om en rigtig træt børnehavepædagog – siger: »Det hedder da ikke venstrearm-tricket, Casper, for fanden«.
Ugens gode råd
Casper er forståeligt nok svært utilfreds med Franks bidrag til mandeklubbens samtaleemner og giver ham en velfortjent reprimande på vejen hjem. Heldigvis for os kommer reprimanden i form af en livslektie, vi alle sammen kan tage ved lære af (og med »vi alle sammen« mener jeg mestendels samtlige reality-deltagere!):
»Hellere fake end SUPER uinteressant«.
Det lyder jo forbløffende meget som en casperficeret version af Franks RIN-test. Men det ville da også dårligt ligne Frank at spørge sig selv, om pakkepost-historien var relevant, interessant eller nødvendig. Lidt selvindsigt her ville nok have resulteret i et rungende »nej« til alle tre spørgsmål, og hvordan skulle han dog så have en chance for at leve op til Simon Kvamms kvaler?
Ugens bifigur og citat
Franks tredje visit hos Slikapoteket er bestemt ikke lykkens gang. Han kommer nemlig lynhurtigt i karambolage med kioskens ejermand, der bogstaveligt talt fejer ham ad vejen, hvilket resulterer i episodens første reelt brækkede arm (og, hvis man skal se det på den lyse side, en markant forbedring af Franks historie – en skam at mandeklubben er gået i opløsning!).
Lige inden uheldet finder sted, når kioskejeren dog at komme med den høfligste tilsvining, jeg længe har hørt, hvilket sikrer ham en solid førsteplads i kampen om både bifigur og citat:
»Hvis du tager et slik, uden at du har betalt, uden at du betaler, det er tyveri. Det kalder jeg dig: tyveknægt. Er det okay?«.
Hvorefter Frank finder sin indre Pia Kjærsgård frem og riposterer:
»Ah, mon ikke også du har snydt lidt med noget moms på et tidspunkt?«
Ugens bundlinje
’Klovn’ takker af for denne gang med en udmærket, om ikke prangende, sæsonafslutning. Afsnittet har tre ret underholdende elementer, men ingen af dem formår rigtigt at vride et plot ud af sig. Det hele føles lidt som baggrundshygge til en manglende central historie.
Niveauet bliver heldigvis løftet af en velcastet Søren Pind, stærk improvisation fra Simon Kvamm (der mener, at Thy muligvis er grunden til hans depression – ifølge et unavngivet kulørt sladderblad flyttede han da også derfra igen sidste år, så måske er det ikke helt ved siden af), og en fornuftig sammenfletning af afsnittets tre plottråde.
Afslutningsvis vil jeg, endnu en gang, tillade mig at påpege sæsonens iøjefaldende mangel på pinlighed. Måske har serien udviklet sig, lidt ligesom Casper, og lagt de ekstremt tåkrummende scener på hylden, og det er den selvfølgelig i dens gode ret.
Men det er jo netop ikoniske scener, som da Casper giver Pivert tørt på i paintball, eller da Frank maltrakterer Bodil med en Indiana Jones-pisk, der har cementeret ’Klovn’ som uundgåelig i dansk tv-historie (kan en serie egentlig få sin egen Frederiksbergflise? Det kan Promenade-ejeren Mads måske lige tage til overvejelse).
Hvis jeg skulle nøjes med at give ét enkelt stykke efterkritik til ’Klovn’-holdet, så er det, at jeg savner at have fingeren klar på sluk-knappen. Men det kan en sæson 10 forhåbentlig rette op på!
’Klovn’ kan ses på TV 2 Play.