KOMMENTAR. Politisk rænkespil, drager, en meget kort middellevetid og softcore porno viste sig at være opskriften på en af verdens største seriesuccesser.
’Game of Thrones’ sendte chokbølger gennem vores kultur og etablerede i en årrække et lighedstegn med kvalitets-streaming og meget eksplicit eller decideret voldelig sex. Se bare på den filosofiske robotserie ’Westworld’, der ligefrem svælgede i ufrie, nøgne kvinder og voldtægter.
Kontekstløst kunne sexscenerne i ’Game of Thrones’ findes på gratissider som Pornhub. Her havde kvinder sex som koreograferet direkte ud af en teenagedrengs fantasi, gerne i baggrunden for karakterernes rænkespil. Hvis kvinderne ikke blev betalt for at spille lesbiske for kameraets mandlige blik, elskede de blidt og skånsomt – med mænd. Eller de knaldede koldt og maskulint for at vise, at de er badass. Eller de blev voldtaget. Eller bollede broren.
Den kvindelige repræsentation i Game Of Thrones’ er ikke ældet særligt pænt. Flere af skuespillerne har fortalt, at de følte sig utrygge på settet. Emilia Clarke følte sig presset, inden hun skulle indspille eksplicitte scener som Daenarys, og Iwan Rheon, der spillede Ramsay Bolton, har sagt, at indspilningen af den nærgående voldtægtsscene med Sofie Turner var den værste dag i hans karriere.
I dag har HBO ansat intimitetskoordinatorer til alle produktioner med sex-scener.
Eksplosiv liderlighed
Men det er ikke bare bag kulisserne, at kritikken af de eksplicitte scener er blevet rejst. Selvom pointen med de voldsomme sexscener, ifølge forfatter George R.R. Martin, er at vise middelalderuniverset som et sted, hvor de magtfulde udnytter de svage – eller mænd udnytter kvinder – har serien fået kritik for at bruge seksuel vold som en gimmick.
Serieskaberne skruede da også markant op for det voldsomme indhold sammenlignet med bogforlægget.
Men gudskelov har samtykke nu væltet voldtægten af tronen i serieland, og måske endnu mere spændende ser det ud til, at førstearvingen er kvindelig nydelse. Den aktuelle spinoff ’House of Dragon’ er et brølende tegn på, at lyst og seksualitet nu også er en karakterbue, man kan udforske i sin hovedkarakter – selvom hun er kvinde.
Man kan blot håbe, lillesøster-spinoffen får den samme first-mover-effekt, som ’Game of Thrones’ havde på andre serier og film.
I mainstream-underholdningsindustrien er kvinders første gang typisk forbeholdt kærester eller mænd, de er forelskede i. Men i ’House of Dragon’ afsnit 4 knalder prinsessen og tronarvingen Rhaenyra med sin onkel Daemon, fordi hun bliver tændt af at se andre mennesker have sex på et bordel. Og fordi hun er nysgerrig, måske fordi hun oplever en eksperimenterende, eksplosiv liderlighed – som langt de fleste kvinder jo gør.
Det er da også hende, der aktivt kysser ham.
Og hun knalder efterfølgende nervøst, forsigtigt og fnisende med Ser Criston Cole, fordi han er sød – og fordi hun formodentlig ikke har fået forløsning for sin lyst sammen med sin onkel, der lader hende hænge på bordellet. Begge mænd har hun relationer til, begge anser hende for mere end et følelsesvæsen.
Det afgørende her er ikke, at hun har sex. Det afgørende er, at serien undersøger, hvem hun er, og hvad det siger om hende, at hun har sex, som hun har.
I begge scener spiller hun en aktiv rolle i at opsøge sex uden nødvendigvis at forføre med katteøjne som i en pornofilm – eller som i ’Game of Thrones’.
Et gigantisk vendepunkt
I kontrasten til den frihedssøgende og eksperimenterede Rhaenyra er den tidligere veninde og nu stedmor Alicent en baby-maskine i et guldbur. Mens Rhaenyra udforsker sin lyst – og sin seksuelle magt over mænd – ser vi, hvordan teenagepigen og hustruen Alicent er totalt frarøvet muligheden for seksuelle eventyr.
Hendes øjne stirrer blankt ud i horisonten, mens hun gør sin hustruelige pligt på lagnerne med den gamle og syge Viserys. Det er et drama nok i sig selv. Men ’House of Dragon’s store fokus på, hvordan ægteskabelige pligter og de medfølgende ufriheder føles for kvinder i et patriarkat som Westeros, er hjerteskærende, når man tænker på, at kvindernes manglende frihed over egen krop afspejler en verden, vi selv lever i.
For mig står sexscenerne i afsnit 4 som et gigantisk vendepunkt i seriehistorien. For med frigørelsen af kvindens seksualitet fra voldtægten, pengene eller kæresten – som den var stærkt knyttet op på i ‘Game of Thrones’ galoperende luder-madonna-kompleks – bliver det muligt at tegne et naturalistisk portræt af kvindelivet, som det faktisk er.
Med eksperimenterende liderligheder, skumle fantasier eller store følsomheder. Det er jo om noget repræsentation!
Fri sex og kvindefrigørelse er uløseligt sammenvævede for kvindeskæbner i hele verden. Se bare på abort-modstanden i USA og Østeuropa. På hævnporno. Eller demonstrationerne i Iran, hvor modige kvinder protesterer mod moralpolitiets drab på en ung kvinde, der ikke havde dækket sit hår til.
Siden plovens opfindelse har kvindens seksualitet været spærret inde i et patriarkalsk samfund. Jo tættere sex var på ægteskabelig kærlighed, jo mere ærbar og korrekt var lagengymnastikken.
Det er først for nu, vi for alvor er begyndt at interessere os for, hvad der sker inde i kvindens krop. Den psykologiske udforskning af Rhaenyras seksualitet er ikke bare godt tv. Det er frigørelse.
’House of the Dragon’ kan ses på HBO Max.