Når man trawler streamingtjenesterne igennem, er det let nok at finde de helt store Netflix-satsninger eller de film, der har gået sin sejrsgang i biograferne og nu kommer ud til sofabrug.
Sværere kan det være at identificere kvaliteten blandt de utallige filmtitler, man måske ikke lige har hørt om, og som ligger lag på lag blandt b-film og skrald hos Blockbuster, Viaplay, Netflix og de andre.
Det betyder, at nogle af årets bedste film risikerer at gå i glemmebogen. Lige nu er der for eksempel tre nye film, som på hver deres meget forskellige måder er sjældent intense oplevelser, der udspiller sig i et begrænset tidsinterval og tager én med helt ind i et miljø eller rum, hvor man normalt ikke befinder sig, og så man nærmest mister pusten.
De fortjener et større publikum. God fornøjelse.
1. ’Boiling Point’
Har man lige set FX’ hektiske, hypede kokkeserie ’The Bear’, er det helt oplagt at fortsætte restauranttemaet med den beslægtede ’Boiling Boint’, der også ypperligt skildrer køkkenscenens bankende energi.
Philip Barantinis halvanden time lange film foregår over en enkelt dag, og ligesom i flere af ’The Bear’-afsnittene er det en af de dage, hvor alting ramler.
Altid karismatiske Stephen Graham har en af karrierens bedste roller som chefkokken Andy, der presses af en dårlig vurdering fra sundhedsmyndighederne, et besøg fra en hævngerrig ekskollega, der tilfældigvis også er kendt tv-kok, besværlige gæster, et presset personale og rod i privatlivet. Har man nogensinde selv haft en rigtigt dårlig arbejdsdag, kan man se ’Boiling Point’ og blive forsikret om, at det kunne være værre.
Iscenesættelsen er hektisk og nærværende, og realtidsillusionen skaber en realistisk fornemmelse af at være til stede i køkkenet, mens helvede bryder løs.
Soundvenues anmelder skrev om ’The Bear’, at man skal være syg i roen for at blive kok efter at have set serien, og det kan man så gange med to, hvis man lægger ’Boiling Point’ oveni.
Kan ses på Filmstriben, Grand Hjemmebio, Blockbuster, YouTube Movies m.fl.
2. ’Athena’
Den eksplosive film om et heftigt gadeoprør med politiet i en forstad til Paris rundede Netflix’ top 10 herhjemme, og Soundvenues anmelder kvitterede med fem stjerner ved premieren, så helt overset er ’Athena’ ikke.
Men i forhold til hvor megen opmærksomhed filmen nok havde fået, hvis den var på engelsk, fortjener den alligevel en ekstra salut og endnu flere øjne, ikke mindst blandt et ungt publikum.
Den franske enfant terrible Romain Gavras’ hidtil bedste film er beslægtet med den franske klassiker ’La Haine’ og danske ’Shorta’ med sin fortælling om, hvordan de unge i et socialt boligbyggeri tyer til vold, da en blot 13-årig dreng, Idir, dør efter at være blevet tæsket af politiet.
Idirs tre brødre, der er i centrum for fortællingen, reagerer vidt forskelligt. Karim er primus motor for det voldelige oprør. Krigsveteranen Abdel maner til konstruktiv dialog. Og den kriminelle Moktar tænker mest på at beskytte sin narkoforretning.
’Athena’ åbner med en utrolig scene filmet i ét skud, hvor urolighederne for alvor eksploderer, og man mærker næsten molotovcocktails og desperationen på egen krop. Det er filmens højdepunkt, mens dramaturgien omkring de tre brødre er mere ujævn, men det ændrer ikke på, at det er en ualmindeligt hårdtslående film om et kontroversielt emne, tilmed set fra flere forskellige synsvinkler på tankevækkende vis.
Kan ses på Netflix
3. ’Mass’
Det er barske sager, der ligger til grund for det enkle setup i ’Mass’, men det er også en ualmindeligt gribende og givende filmoplevelse.
I instruktør og manuskriptforfatter Fran Kranz’ debutfilm mødes to forældrepar i et uanseeligt baglokale i en lokal kirke. Det ene par har for seks år siden mistet deres søn i et skoleskyderi. Det andet par er forældre til skoleskyderen.
Det er et svært møde, mildest talt. Seks års skyld, sorg, hævngerrighed, vrede og fortabelse kondenseret i en knugende samtale på halvanden time. Begge par går ind i rummet med gode intentioner om accept og tilgivelse, men undervejs bobler de indestængte følelser også frem, uden at det på noget tidspunkt føles forceret eller som drama for dramaets skyld.
’Mass’ er en ubegribeligt velskrevet og velspillet film, båret af sjælfulde præstationer fra Jason Isaacs og Martha Plimpton på den ene side og Ann Dowd og Reed Birney på den anden. Et præcist, intelligent studie i sorg og soning uden falske toner.
Ligesom karaktererne er man udmattet bagefter. Man har nærmest holdt vejret, mens man har studeret de små forskydninger i samtalen. Nogle steder trænger tårerne sig på. ’Mass’ er en film, ingen vil gå uberørte fra.
Kan ses på Filmstriben, Viaplay, Blockbuster, Grand Hjemmebio m.fl.