Få skuespillere kan prale af et gennembrud som Florence Pughs.
Det føles allerede som længe siden, at kalenderen skrev 2019, hvor hun bragede ind i Hollywood med tre anerkendte storroller på det samme år.
Dengang et nyt britisk talent på 23 år, der – foruden en mindre filmdebut i ‘The Falling’ – havde fanget kritikernes blik som hovedrollen i det rå historiske drama ‘Lady Macbeth’. I dag et 26-årigt hovednavn der blot i år har leveret storroste hovedrollepræstationer i ‘Don’t Worry Darling’ og den Netflix-aktuelle ‘The Wonder’.
Næste år byder blot på flere og større ventede roller i både Dennis Villeneuves andet kapitel af ‘Dune’ og Christopher Nolans ‘Oppenheimer’.
Man glemmer let, hvor ung Florence Pugh er. For på filmlærredet er hun sofistikeret og selvsikker, om hun spiller 50’er-husmor eller Marvel-helt. I virkelighedens verden har hun på lige så overbevisende facon gjort det klart, at hun ikke finder sig i noget pis. Hverken på Instagram, hvor hun skiller sig åbenhjertigt ud, eller da et pressenarrativ som hendes ‘Don’t Worry Darling’-sexscener med Harry Styles tog smag af integritetsfornedrende hype.
»Når det bliver reduceret til ens sexscener, eller at se den mest berømte mand i verden gå ned på nogen, er det ikke derfor, vi gør det. Det er ikke derfor, jeg er i den her branche«, fortalte hun Harper’s Bazaar i forbindelse med den skandaleombruste premiere.
Ligeledes blev det et vendepunkt for hende, da hun i forbindelse med sin første Hollywood-rolle oplevede, at branchefolk ville lave om på hende og hendes udseende.
Florence Pugh er urokkelig på den gode måde. Hun har selv fortalt, at hun frygter det perfekte, men griber enhver chance for at føle sig både rå og nøgen på skærmen.
Selvom de ofte er leveret til perfektion, har Florence Pughs præstationer kant. Af hendes raspende røst, der står i kontrast til hendes bedårende udseende og lader hende levere følsomme knytnæver gang på gang.
Hun har på kort tid skiftet status fra scenestjæler til førstedame for en ny generation. Vi udpeger i anledning af ‘The Wonder’ hendes hidtil bedste roller.
5. ‘Don’t Worry Darling’
Olivia Wildes opfølger til ‘Booksmart’ er om noget et one woman-show, hvor Florence Pugh næsten alene bærer instruktørens uforløste dystopidrama, mens hun har Harry Styles hængende som en hjælpeløs baby på armen.
Det gør hun til gengæld ret så fremragende. Med lige dele moderlig omsorg og vildt oprør.
I sig selv er den forelskede 50’er-husmor Alice Chambers fladere end de karakterer, Pugh ellers har portrætteret. Men hun formår at spille frygten frem, og ikke mindst tror man hende, når æggene i det uhyggeligt polerede suburbia-samfund pludselig slås hule ud på panden, og glasruderne truer med at mase hende ihjel midt i vinduespudsningen.
Præstationen er ikke uden mislyde. Men det siger en del om det stadig unge talents habilitet, at hun formår at holde ‘Don’t Worry Darling’ oven vande uden hjælp fra særlig mange andre end sig selv.
4. ‘Fighting With My Family’
Sofistikeret horror. Feministisk genfortolkning. Historiske prestigedramaer.
Det er tre ting, ingen ville løfte et bryn over at høre sagt i samme sætning som Florence Pughs navn.
Men hvad med wrestlingkomedie med hotdogs i Dwayne Johnsons omklædningsrum?
Selvom det er hendes absolut mest oversete film, er ‘Fighting With My Family’, instrueret af ‘The Office’s Stephen Merchant, en større præstation i skuespillerens karriere, end den får anerkendelse for. Her spiller hun Saraya, en ung amatørwrestler fra Norwich, der skal prøve lykken i USA.
Den britiske sportskomedie er ikke blot et befriende bevis på, at Florence Pugh ikke ser sig for fin til noget som helst, det er også en skarp forløber til hendes hårdtslående karriere som Scarlett Johanssons sarkastiske lillesøster Yelena i ‘Black Widow’. En rolle, hvor hun mestrer at menneskeliggøre en karakter, der balancerer på en knivsæg af samtlige stereotype sportsforvandlinger.
På filmens generiske plakat er hun nærmest ugenkendelig med emo-eyeliner og sort hjemmefarve i håret. Men lige så godt, som Florence Pugh blender ind over for folk som Meryl Streep, tilfører hun nerve i selskab med The Rock og Vince Vaughn.
Ifølge filmens instruktør var Florence Pugh så overbevisende som wrestler, at han næsten forvekslede hende med Dwayne Johnson, da de skød filmens store kampscene foran 20.000 mennesker.
3. ‘Lady Macbeth’
Hvis man følte sig snydt da ‘Don’t Worry Darling’s sagomspundne kvindefrigørende sexscener viste sig at være stort set ikke eksisterende, kan man trøste sig med ‘Lady Macbeth’, der trods sit kølige 1800-talsudtryk er langt hedere selskab.
Indiefilmen udspiller sig i lille skala på den britiske hede, men gemmer på Florence Pughs kunstneriske gennembrudsrolle.
Den opsigtsvækkende præstation som ulykkelig viv i ‘Lady Macbeth’ var nemlig den, der gjorde Ari Aster og Greta Gerwig opmærksomme på Florence Pughs talent.
Titlen til trods er ‘Lady Macbeth’ ikke baseret på Shakespeares stykke, men blot en mørk leg med temaerne om skyld og kvindelighed. Hvilket i sig selv egentlig indrammer, hvad Florence Pughs talent består i.
Hun spiller den unge Katherine, der giftes bort til en modbydelig landejer, der ikke elsker hende. Da han en dag tager bort, starter hun en storslået affære med en af gårdens karle.
Præstationen er Florence Pughs første store opvisning i kvinde på randen af fornuft, og hun er både elektrisk og uhyggelig i sin kamp for at bevare sin nyvundne lidenskab.
2. ‘Little Women’
En renovation af karakteren. Sådan har instruktør Greta Gerwig beskrevet sin ambition for Amy March i sin fortolkning af ‘Little Women’. Således rykkede Gerwig også filmens optagelser, så Florence Pugh kunnne forløse dem efter indspilningerne af ‘Midsommar’.
Sammen forvandlede Gerwig og Pugh Amy-karakteren fra sit trætte irriterende lillesøsteromdømme (»such a whiny tit«, som skuespilleren selv beskrev hende til Vogue) til en girlboss. For siden Louisa May Alcotts romanforlæg udkom i 1868, har den selvoptagede lillesøster stået som den populære søskendefloks ultimative antagonist.
Lige så meget hendes karakter i ‘Midsommar’ er i emotionelt opbrud, er præstationen i ‘Little Women’ drevet af en total overskudsagtig ro fra Pughs side. Skuespilleren beskrev det desuden som en yderst beroligende oplevelse at spille et barn i flere måneder, efter de psykisk intense gyseroptagelser med Ari Aster.
Mens armbevægelserne er gigantiske, da ungdomsforelskelsen mellem Jo og Laurie når sit ultimative vendepunkt, er det nærmere en kærlighedsforhandling, der senere udspiller sig med Amy i centrum. Her er Pugh perfekt underspillet, da hun på hjerteskærende vis forsøger at holde fast i sin pragmatiske forståelse af kærligheden, mens hun har en praktisk talt uimodståeligt charmerende Timothée Chalamet for sine fødder.
Selvom Saoirse Ronan og Timothée Chalamet er gudsbenådede som historiens hovedromance, er Pughs Amy ikke blot filmens vinderkarakter, men også det, der giver borgerkrigstidens ‘Little Women’ sit eksistensgrundlag i 2019.
1. ‘Midsommar’
Leonardo DiCaprio kravlede ind i en bjørn og fik sin længe ventede Oscar.
Florence Pugh kravlede i sin hidtil bedste rolle ind i traumets blomsterbusk, mens hun lod filmkæresten brænde ihjel i en udhulet version af det vilde dyr. Oscar-nomineringen udeblev, men til gengæld var hendes navn endegyldigt brændt ind i hele verdens nethinder.
I ‘Midsommar’ er Florence Pughs deprimerede amerikanske psykologstuderende de rene følelsers holdepunkt i en syret hallucination af smilende ondskab. Et åbent sår klædt uopsigtsvækkende i hørbukser og t-shirt.
»Størstedelen af min tid gik vitterligt med at have hovedtelefoner på og at forestille mig, at mine søstre døde«, har Pugh fortalt om forberedelsen til rollen som den sorgplagede Dani.
Man mærker alle de følelser, hun kanaliserer som filmens bankende hjerte og apatiske midtpunkt på en dødsdømt drengetur, hun aldrig nogensinde skulle have været med på.
Det kræver sin skuespiller at kunne slutte en hel film med én eneste ansigtsbevægelse. Men finalescenens smil er ikke blot en drilsk slutning, et memefænomen eller et karriedefinerende moment.
Det er et lille stykke filmhistorie, hvor Florence Pugh bragte Dreyers Jeanne D’Arc ind i det 21. århundredes ambitiøse horrorunivers.
Florence Pugh er aktuel i ‘The Wonder’, som kan ses på Netflix.