Kan memes ødelægge liv?
Alle, der nogensinde har delt eller grint af et »If Britney Made it Through 2007«-meme, ved, hvor let det er at more sig på en stjernes bekostning. Og hvor dårlig smag i munden, man kan få, når det senere viser sig ikke at være sjovt overhovedet.
Men ulig den ønskelige selvransagelse for både medier og følgere, som #FreeBritney satte gang i, kommer vi nok ikke til at vente helt så længe på at høre fra de stjerner, mediernes uhyrligheder går ud over i fremtiden. For de er blevet hurtigere til at sige fra.
Selvom det heldigvis ikke nåede op på Britney-niveau, var det alligevel et ved første øjekast fjollet, men tilforladeligt humoristisk billede af Chloë Grace Moretz ved siden af den disproportionerede ‘Family Guy’-karakter »Legs go all the way up Griffin«, der blev for meget for den unge stjerne.
Hvilket nu engang var overraskende, da den tidligere barnestjerne har været vant til et liv i søgelyset, siden hun brød igennem som Hit Girl i superheltefilmen ‘Kick Ass’ i 2010.
Men for nylig udtalte den unge stjerne til Hunger Magazine, at det heftigt manipulerede billede, hvor hun henter pizza, havde haft så voldsom indflydelse på hende, at hun valgte at trække sig fra offentligheden.
Efterfølgende kæmpede hun med voldsom kropsdysmorfi, der beskriver en psykisk tilstand, hvor man bruger overdrevent meget tid på at bekymre sig om sit udseende, og hvordan ens krop ser ud og bør se ud. Men til sidst fik hun sagt godt og grundigt fra over for det kropsfikserede had på sociale medier:
»Jeg tror, at kropsdysmorfi – som vi alle må kæmpe med i denne verden – bliver forværret af problemerne ved sociale medier. Det er et headfuck«.
Omvendt var det ikke nogen stor overraskelse for Florence Pugh, at hun ville få et par grove kommentarer med på vejen, da hun i sommer bar en kjole ved et Valentino-show, hvor man kunne se hendes brystvorter.
Stjernen var forberedt til tænderne på mandlige internettrolls og leverede hurtigt en opsang til mændene, der kaldte hende »fladbrystet« og »vulgær«:
»Hvad der har været interessant at se og bevidne er, hvor nemt det er for mænd at totalt smadre en kvindes krop (på nettet, red.) – offentligt, med stolthed, hvor alle kan se det. I gør det endda med jeres jobtitler og arbejdsmails i jeres bio … ?«, skrev den 26-årige brite på sin Instagram.
Memekulturen er ud over sladderpressen og de sociale mediers udprægede gossipkultur endnu en platform, hvor stjernernes dårlige billeder kan reproduceres i et væk.
Det er i sig selv ikke nyt. Tænk bare på ‘Sex And The City’-stjernen Sarah Jessica Parker, der i årevis har fået sit udseende sammenlignet med en hest, hvilket både ‘South Park’, ‘Family Guy’ og en hel meme-hjemmeside med det opfindsomme navn: sarahjessicaparkerlookslikeahorse.com.
Den store fællesnævner er derimod, at vi overhovedet får at vide, hvad der går stjernerne på.
For hvor datidens stjerner ofte gemte den slags udtalelser under teflonansigter i årevis, tegner især Hollywoods unge kuld en tendens, hvor frygten for at blive kaldt krukket, forkælet eller besværlig er blevet lagt på hylden.
I dag er stjernerne hurtige til at svare igen, når de synes, de bliver fremstillet uretfærdigt, uflatterende eller upassende.
Fetischerede stjernekroppe
En del af forklaringen på, hvorfor stjernerne er blevet mere villige til at sige fra, skal selvfølgelig findes i to af de helt store skift i moderne Hollywood-kultur: sociale medier og MeToo. Kombinationen har både gjort det lettere for stjernerne at kommunikere med deres fans og skabt et helt nyt rum for, hvad man kan dele, og hvordan det bliver modtaget.
Alligvel udstiller de ting, der får skuespillerne til at ytre sig, hvor lidt der egentlig har ændret sig, siden begge fænomener gjorde deres indtog.
Det er ofte nogle meget basale ting, stjernerne bliver nødt til at sige fra overfor.
Selvom det er starten af årtusindeskiftets heroin chic-ideal og appelsinhudsforskrækkede sladderbladsforsider, man forbinder med bodyshaming, er det ikke nogen nyhed, at aktiviteten stadig lever i bedste velgående.
Alligevel er det sensationelt, når stjernerne deler deres personlige erfaringer som offentligt skue for forstokkede kropssyn.
I 2021 vakte det for eksempel opsigt, da Jonah Hill delte sit anstrengte forhold til sin krop.
Efter en række grænseoverskridende paparazzibilleder, hvor skuespilleren surfede, tog Hill til genmæle i et viralt Instagram-opslag. Her fortalte han, at han aldrig havde haft bar overkrop i en pool før 30-årsalderen som resultatet af årevis af ubehag, som kun var blevet maksimeret af at have været i mediernes søgelys:
»Ville nok have gjort det før, hvis min barndoms usikkerheder ikke var blevet forværret af årevis med offentlig mobning af min krop i pressen og interviewere«, skrev han.
Efterfølgende måtte han desuden frabede sig alle kommentarer om sin krop, positive som negative, da det stadig påvirkede ham meget.
Senest vakte det stor forargelse da ‘Jurassic World’-skuespilleren Bryce Dallas Howard fortalte, at hun i sit virke i franchisen var blevet bedt om at tabe sig. »Jeg er blevet bedt om ikke at bruge min naturlige krop på film«, fortalte hun i et interview med Metro UK.
Udtalelserne kom i forbindelse med seriens tredje film, hvor hun for første gang havde fået lov til at bruge sin »naturlige krop«, hvilket også indebar, at hun kunne udføre stunts, der ellers havde været for krævende at gennemføre på en streng diæt.
Hvilket er et meget godt eksempel på, hvordan kropsdiversitet og -udskamning muligvis fylder mere i den offentlige debat, men at de fleste pengestærke Hollywood-fortællinger stadig befinder sig i stenalderen.
Der er Oscar-nomineringer i ekstreme kropslige forvandlinger a la Christian Bales ‘The Machinist’ og Charlize Therons ‘Monster’. Men i mainstream-baskerne er Bryce Dallas Howard næppe den eneste, og især ikke den eneste kvindelige stjerne, hvis naturlige krop ikke er velkommen.
Whoopi Goldberg tog også bladet fra munden, da en kritiker kommenterede hendes »distraherende fatsuit« i en anmeldelse af den kommende film om Emmet ‘Till’. For det var ikke noget fatsuit, men blot hendes normale kropsform, fortalte hun senere i sit tv-program The View.
Imageeksperter
Et af de helt store stjerneparadokser er og bliver det ejerskab, skuespilleres eksistens på skærmen får deres publikum til at føle i virkeligheden.
Det er lettere at forstå den måde, stjernerne siger fra på, når det gælder deres fysiske kroppe i virkeligheden. Men flere forsøger dog også at tage kontrol over den måde, de bliver oplevet på skærmen, hvilket kan have lige så stor, hvis ikke større, symbolværdi.
I den seneste tid er evighedsdiskussionen af Marilyn Monroes personlige histories rolle som popkulturelt fælleseje blusset op igen i kølvandet på den kontroversielle ‘Blonde’.
Og arven fra Hollywood-historiens mest feterede og misforståede ikon giver genlyd i den måde, unge kvindelige skuespillere eksempelvis tager kontrol over deres image allerede tidligt i karrieren.
Som når den unge stjerne Sydney Sweeney føler behov for at tage styringen, når hendes psykologisk såvel som seksuelt interessante skuespilpræstation i ‘Euphoria’ bliver overskygget af hendes eksplicitte nøgenhed.
»Jeg er meget stolt af mit arbejde i ‘Euphoria’. Jeg synes, det var en god præstation. Men ingen taler om det, fordi jeg tog mit tøj af«, udtalte hun blandt andet til The Independent. Hvilket bestemt bringer mindelser om hendes store bombshell-forgænger.
Når det gælder race, har en anden af ‘Euphoria’s stjerner, Zendaya, aktivt styret sit image sideløbende med sin skuespilkarriere.
Da hun stadig kun var kendt som Disney Channel-stjerne, positionerede hun sig som et ungt sort forbillede, da en journalist skrev, at hendes dreadlocks på den røde løber skabte weed-lugtende konnotationer. Her fik Zendaya vendt situationen til sin fordel, da hendes modsvar gik viralt:
»Der er allerede grov kritik af afroamerikansk hår i samfundet, uden hjælp fra ignorante mennesker«.
Sviner anmelderne
Måske er Hollywoods Gen Z-generation klog af skade. Efter at have set kvindelige skuespillere før dem blive udsat for uhyrligheder er de på den anden side af MeToo-bevægelsen meget hurtige til at råbe vagt i gevær.
Men i nogle tilfælde er de måske også for hurtige.
Da A24-gyseren ‘Bodies Bodies Bodies’ blev anmeldt i The New York Times, beskrev kritiker Lena Wilson filmen som »en 95 minutter lang reklame for kavalergang og Charli XCX’s seneste single«. Hvilket resulterede i, at en af filmens stjerner, Amandla Stenberg, sendte følgende privatbesked til selvsamme anmelder: »Måske ville du have kunne se filmen, hvis du havde fjernet dine øjne fra mine patter«.
Hvilket affødte en dybt chokeret reaktion fra kritikeren, der følte, at angrebet var helt ude af proportioner.
Hvorvidt man er på Team Amandla eller ej, må man overveje, om eksemplet viser, at nogle stjerner er lige lovlig kampklare i ligestillingens navn. For selvom tiden er løbet fra kritikere, der tager sig uhørte sexistiske friheder, fremmer det ikke lige frem en saglig diskussion eller det frie ord, hvis der ikke skal mere til, før filmstjerner giver kritikere et personligt rap over nallerne.
Det kommer til at udvande eksempler, hvor der er tale om klokkeklar sexisme.
Som da Carey Mulligan rejste kritik af Variety, efter deres anmelder beskrev hendes rolle i ‘Promising Young Woman’ som utroværdig, da hun ikke var »lækker nok til at slippe afsted med den slags fælde« med tanke på filmens lokkedue-heist. Anmelderen skrev desuden, at Margot Robbie havde været et bedre valg, og i sidste ende måtte Variety undskylde.
Aktivistiske Gen Z-stjerner
Da jeg for nylig skrev en artikel om Hollywoods 10 største unge stjerner, var det ganske få af navnene, hvis skuespillerevner og star quality ikke også beroede på en småaktivistisk onlinepersona.
‘Spiderman’-stjernen Tom Holland har trukket sig fra sociale medier for at passe på sit mentale helbred. Timothée Chalamet spåede om samfundskollaps på den røde løber. ‘Don’t Worry Darling’-forløbet beviste en gang for alle, at Florence Pugh »ikke finder sig i noget pis«.
Det unge kuld er villige til at sætte dem selv på spil og sige fra uden deres forgængeres sans for at hoarde privatlivsdetaljerne til selvbiografier senere i karrieren.
Det er nærmest i den yngre generations natur at sige fra, ligesom det er en del af tidsånden.
Hvilket selvfølgelig også er blevet lettere, fordi stjernerne har deres egne platforme og ikke behøver stille op til interviews for at lette hjertet.
Men selvom den er splittet, er mediernes magt stadig stor. Og hvis ikke pressens moralkompas er ved at ændre sig til det bedre, har sociale medier gjort det muligt for folk at dyrke deres fanrelationer til stjernerne i første række. Hvilket samtidig har gjort det lettere for stjernerne at hente goodwill hos den millionstore online fanklub, de har til rådighed 24/7.
Ud over alle de stjerner, der siger fra over for reelle uretfærdigheder, er der måske endda flere, hvis udtalelser gør dem virkelig upopulære.
Såkaldt cancel culture er muligvis ikke en ensidigt positiv udvikling, men i hvert fald et stærkt udtryk for en ny kultur, hvor fans stiller større krav til deres forbilleder politisk og menneskeligt. Men heldigvis også står klar til at bifalde stjernerne for at tage ordet, når der faktisk foregår urimelighed.