(Spoiler alert: En vigtig plotudvikling mod slutningen af ’This Is Going to Hurt’ afsløres i det følgende).
Artikelserie: De mest overrumplende skuespilpræstationer i nyere tid. ’This Is Going To Hurt’ er nærmest øjeblikkeligt indtrådt i sin helt egen vægtklasse blandt hospitalsserier.
Til sammenligning forholder serier som ’Scrubs’ og ’Grey’s Anatomy’ sig til virkelighedens sundhedsvæsen, på samme måde som ’Baywatch’ forholder sig til det at være livredder på en badestrand.
Det er sandsynligvis den mest uromantiske hospitalsserie nogensinde. ’Riget Exodus’-aktuelle Lars von Trier ville næppe lave en scene, hvor den mandlige, homoseksuelle lægehovedperson Adam Kay (Ben Whishaw) skal ned og forløse et barn med en halvfed på efter at være blevet afbrudt halvvejs midt i en spiller.
Eller hvor en aldeles nybagt far, der er ankommet lige fra en firmafest, i kåd fuldskab stiller sig op og urinerer i hjørnet af føderummet, lige efter hans barn er blevet bragt til verden. »Same shit, different vagina«, siger Adam Kay om sin hverdag som fødselslæge.
Men nærtegnet realisme er ikke den eneste grund til, at ’This Is Going To Hurt’ bliver siddende.
For mig var seriens egentlige stjerne Shruti, spillet af åbenbaringen Ambika Mod, der utroligt nok hidtil mest har ernæret sig som standup-komiker.
I de første afsnit møder vi Shruti som en pligtopfyldende, men også lidt klodset medicinstuderende / Starbucks-stikirendpige. Serien er baseret på den tidligere læge Adam Kays egne erindringer om livet i det britiske sundhedsvæsen og Q-skuespilleren Ben Whishaws hovedperson er således i hvert fald delvist baseret på sande oplevelser.
Shruti er til gengæld en fiktiv person, der ikke var med i Adam Kays bog. Alligevel er hun lyslevende med sit aflange og sørgmodige ansigt og dæmpede stemmeføring, som et destillat af utallige nedslidte og overvældede sundhedsprofessionelle over alt på kloden.
Noget bliver revet over
Shruti har ved seriens begyndelse været to måneder på afdelingen for fødsler og gynækologi på et London-hospital. Hun arbejder solen sort som alle andre, er målskive for Adams helt uacceptable perfiditeter og skal samtidig læse op til sin anatomieksamen, efter sigende et af medicinstudiets hårdeste nysere.
»One down, 8000 to go«, som Adam lykønsker hende efter hendes første kejsersnit.
Og på et eller andet tidspunkt bliver et eller andet revet over inde i hende.
Sjette og næstsidste afsnit af ’This Is Going to Hurt’ er Shrutis centrale afsnit. Det er en slags rekviem, men det ved vi ikke, når afsnittet går i gang.
Vi har fulgt Shruti træde gradvist, men overbevisende ind i rollen som gynækolog og obstretiker. I sjette afsnit er hun for alvor ved at brede sine vinger ud. Den intimiderende, men kompetente overlæge Miss Houghton (Ashley McGuire) storroser hende. Fyren i delikatessen i det lokale supermarked genkender hende som lægen, der forløste hans tvillinger og vil give hende nedslag på gedeosten. Hendes ubærligt søde indiske forældre er ved at revne af stolthed, en sød bejler arbejder oppe i neonatal-afdelingen.
Shruti har lært ikke blot de medicinske termer, men også hospitalets særlige slang at kende (man beder om en flaske af husets rød, når en patient skal bruge en blodtransfusion). Hun forlader serien på et tidspunkt, hvor hun lige har gennemført en særledes udfordrende nattevagt og bliver nærmest fulgt ud af sin vagt med applaus i ryggen.
Sorg og chok
Intet af alt det er bare brugbart længere. For i sjette afsnit er vi tættere på Shruti end nogensinde før. Vi mærker sammen med hende vægten af at møde på arbejde i sundhedsvæsnet. Ikke blot mikset af blod og fostervand, de snerrende patienter og menneskemængden, der venter i kø – usikkerheden og rædslen i at være overladt til sine egne evner som ung og relativt uerfaren.
Men også de utålelige tilnærmelser fra den nystartede mandlige introlæge (der besvimer lige ned midt i det første kejsersnit, han er med til at udføre), den tomme sæbedispenser på toilettet, Twix-baren der ikke vil komme ud af slikautomaten, adgangskortet, der først virker ved anden eller tredje berøring.
Det er alt sammen ekstra milligram, der kan være med til at knække et menneske, når først psyken er ved at blive most ned i et sort sugende dræn. Og køen vokser bare, mens skadestuen også beder om en hjælpende hånd, og personsøgeren summer, og…. (Personsøger, spørger du? ’This Is Going To Hurt’ henter sit materiale fra cirka 2006, altså for 15 år og en coronakrise siden).
De fleste af karaktererne bærer en rustning af sarkasme, kynisme og sort humor. Måske kollapser Shruti, fordi hun grundlæggende er alt for anstændig. Hun hakker på den nye introlæge, jovist, men hjælper ham også med at finde et sted, han kan sove midt i en Opslidende nattevagt.
Det er et gennemgående stilgreb i serien, at hovedpersonen Adam ofte henvender sig direkte til kameraet a la ’Fleabag’, uden at hans medspillere kan høre ham. Det er dybt urovækkende, som om fiktionen er ved at falde af sine hængsler, når Shruti pludselig henvender sig til kameraet på samme måde. »I am sorry, I really did try«, siger hun og går ud af billedet.
Shruti tager sit eget liv, og vi er hensat til kollektivt chok og sorg, kollegerne i serien og os ude på den anden side af skærmen.
Shrutis træ
Næsten-debutanten Ambika Mod har ikke mange replikker, der decideret adresserer Shrutis eskalerende krise og afmægtige løsrivelse fra livet. Hun er overladt til at fortælle det hele med sit ansigt. Når man genser serien, går det op for én, hvor trist hendes blik er. Hvor ensom og blottet for indretning hendes lille kollegiehybel er.
Shrutis fåmælte væremåde, uflamboyante væsen og pligtopfyldende immigrantdatter-ordentlighed har meget få af de scenefortærende kvaliteter, vi normalt forbinder med stort skuespil. Men hendes tragiske historie har ramt utallige seere dybt, herunder også utallige, der kender det store hurlumhejhus kaldet sundhedsvæsnet indefra.
Det er en kraftpræstation fra både instruktør, manusforfatter og ikke mindst Ambika Mod at få Shruti til at blive så nærværende og så ægte, og med en så dybtliggende værdighed og ordentlighed, samtidig med at hun er et symbol på et sundhedsvæsen i knæ.
Der er nu stillet et træ kaldet ’Shruti’s tree’ uden for Vestlondons Ealing Hospital, hvor dele af ’This Is Going To Hurt’ er optaget. Som en påmindelse om, at sundhedsprofessionelle skal passe på sig selv og hinanden.
Og et konkret fysisk bevis på at stort skuespil efterlader et mærke i virkelighedens verden.
’This Is Going to Hurt’ kan ses på HBO Max.