Julie Rudbæk tager varmt imod, som var vi hjemme hos hende selv.
Hun smiler bredt, viser vej, slår ud med armene og lader blikket panorere hen over det store åbne kontorlandskab hos produktionsselskabet på Islands Brygge, som denne fredag fyraften stort set allerede er rømmet for folk.
De tomme stole tilhører Julie Rudbæk og Jesper Zuschlags mange kollegaer og ansatte, fortæller hun, og vidner om, hvor stort makkerparrets univers efterhånden er blevet, siden de i 2018 debuterede med to go-kaffe i hænderne, gåture omkring søerne og lange eksistentielle samtaler om kærlighed, kaos og krise på kanten af 30’erne med serien ‘29’ efterfulgt af sæsonerne ‘30’, ‘31’, ‘32’ og ‘33’.
Da vi mødes, er der tre uger, til den populære duos ventede debutfilm ‘Elsker dig for tiden’ har premiere, og de to har været hårdt spændt for, fornemmer man.
Ligesom med deres tidligere projekter har Rudbæk og Zuschlag som skuespillere, manuskriptforfattere og instruktører været tovholdere på størstedelen af filmen og er derfor også genstand for den store opmærksomhed, som både publikum og presse allerede har vist den.
»Det er rigtigt meget vores røv, der er i klaskehøjde, for der er ikke rigtigt andre, vi kan beskylde for at have ødelagt det«, siger Jesper Zuschlag og griner, da han har tilsluttet sig på makkerparrets kontor med overtegnet whiteboard og portrætter af castlisten til deres nyeste skud på stammen, DR-serien ‘Bag enhver mand’, hængende på væggen.
Julie Rudbæk supplerer:
»Jeg tror, vi tager omkring 100 beslutninger om dagen, og der skal man sateme stole på sin egen intuition og mavefornemmelse. Heldigvis har vi noget rutine at trække på nu. I starten var det virkelig sådan noget ‘øh, jeg vælger den der farve’, og vi har jo valgt rigtigt, for der er noget, der er lykkedes. Jeg synes, det er så vildt at se noget komme til live, som man har skrevet, og som har været oppe i ens hoved. Lige så hårdt det er, lige så fantastisk er det hver gang, men det er også det, der gør det så meget mere sårbart og betydningsfuldt, fordi det ikke kan være mere ens eget«.
Tillært intuition
‘Elsker dig for tiden’ er en moderne romantisk komedie, som handler om Anna og Thomas, der er hinandens modsætninger: Hun en moderne karrierekvinde med et usentimentalt forhold til kærligheden, han en romantiker, der leder målrettet efter den eneste ene.
Med støtte fra deres venner følger vi Anna og Thomas’ rejse fra det allerførste møde, igennem den forvirrende forelskelse og til hverdagen melder sin nådesløse ankomst i parforholdet. Begge konfronteres undervejs med deres høje krav til kærligheden, forventninger der møder virkelighed, konstant tvivl og ikke mindst deres manglende vilje til at gå på kompromis.
I ’Elsker dig for tiden’ fokuserer Rudbæk og Zuschlag især på tiden efter den første intense forelskelse, hvor Anna og Thomas flytter sammen i hus og skal få parforholdet til at fungere med alt, hvad dertil hører af indkøbslister, snavset undertøj og morgenånde.
Julie Rudbæk spiller Anna, mens det nye navn Kasper Dalsgaard er Thomas, og Jesper Zuschlag har en stor rolle som vennen Nikolaj. Desuden medvirker nye favoritter som Sofie Jo Kaufmanas, Olivia Joof og Magnus Haugaard.
»Det har været meget fedt og også udfordrende at gå fra tv-serie til spillefilm. Vi lærte at skrive tv-serier ved at lave ‘29’, som blev bygget op af scener og sat sammen med vores samtaler, og så udbyggede vi formatet og lærte det derigennem. Der er bare flere regler i en spillefilm for, hvordan du strukturmæssigt bygger den op«, begynder Jesper Zuschlag med en opkvikkende dåsecola i hånden efter endnu en lang dag på krea-kontoret.
»Vi havde lidt for mange sidehistorier, som tog os ud ad nogle spor, og når man så sidder og klipper til sidst, kan man se, at det er hovedhistorien, der skal holdes fast i. Man kan sagtens have afstikkere, men man kan ikke forsvinde for langt ud. Vi prøvede at uddanne os så meget, som vi kunne inden, og læse om det og se romantiske komedier for at se, hvordan de er bygget op. Vi ville gerne trække på den klassiske tradition, men også lige give vores eget touch af noget andet«.
Julie: »Men strukturmæssigt er filmen faktisk opbygget meget rigtigt, og vi har haft sindssygt dygtige konsulenter på som Kim Fupz og May el-Toukhy. Vi fandt ud af, at man kan nå mindre på film, men opbygningsmæsssigt er det i virkeligheden mere simpelt og ret meget efter skabelon. Det er tillært intuition, og fordi vi har rigtigt mange kilometer i benene fra ‘29’, har det også været et naturligt næste skridt at komme op i det game. Vi lavede ‘29’, fordi vi syntes, der manglede den slags serie til den målgruppe, og det er også lidt motivationen med filmen, at der ikke var en moderne romantisk komedie, som vi kunne spejle os i«.
Jesper: »På ‘29’ var vi en lille produktion, hvor vi slet ikke optog på samme skala. Vi skød altid med to kameraer på ‘29’, hvor filmen er skudt med ét kamera, som gør, at optagelserne er mere omstændige med en stor lyspakke, så vi var bange for ikke at få nerven med fra ‘29’, hvor man kan mærke, at det er real, det der foregår, og at det ville få en fake film feeling. Det var rigtig rart at finde ud af, at det fik det ikke, så grundtonen har vi bevaret fra ‘29’«.
Julie: »Vi har skullet finde balancen i at holde fast i slice of life og de hverdagsgenkendelige situationer, men vi skulle også have nogle flere filmiske scener og noget, der talte ind i det, man forventer i romantiske komedier. Vi har helt bevidst kommet alle de der romantiske komedieklichéer ind i filmen, for det er også det, filmens metalag handler om. Det er jo dem, der har givet os forventningerne, og så kommer virkeligheden ind. Det merge har været interessant at arbejde med«.
Verden gik ikke under
Hvad vil I gerne fortælle om vores generation med filmen?
Jesper: »Vi tager parforholdet tematisk op i filmen. Hvad er parforholdet i dag? Hvad bruger vi det til? Har vi brug for det længere? Hvad er idéen om den eneste ene? Har vi stadig den? Giver den mening, eller var det en illusion? Hvad er det, vi møder af forventninger, når vi kommer ud i de her parforhold, og kan virkeligheden leve op til det?«
»I vores research har vi snakket med parterapeuten Jytte Vikkelsøe, som snakker om, at det klassiske parforhold er mere og mere i opløsning, fordi folk lever i andre konstellationer og er singler i længere tid. Engang var vi økonomisk afhængige af at være i parforhold, så blev det en traditionsting, og nu bliver halvdelen af alle ægtepar skilt. Så hvorfor har vi stadig denne her idé om tosomheden som den rigtige konstellation? Kulturelt er det stadig vores udgangspunkt for, hvordan man bygger sit liv op, og hvis man ikke lever i det, er der et eller andet, der er gået galt«.
Julie: »I ‘29’ var det det her med: Nej, du lever ikke op til de forventninger, der er, når du er 30, og måske er det okay. Med denne her film vil vi også gerne zoome ind på parforholdet på godt og ondt og tage op til debat på samme måde og sige: Det er svært, fordi samfundet også har ændret sig, så hvorfor jager vi denne her tosomhed, når tingene er, som de er? Med inspiration fra Jytte (Vikkelsøe) handler den også om kompromiser i parforholdet. Man kan vælge at blive og kæmpe eller at gå og starte forfra«.
Jesper: »Det store spørgsmål er så, om vores generation er for individualiserede og selvrealiserende, til at vi kan være i et parforhold? Og er der noget galt i det?«.
Julie: »Eller er det faktisk en god ting? Vi udvider vores horisont på så mange andre områder i samfundet. Er det så ikke også bare en del af det, at vi også skal til at kigge på parforholdet og familien? Det er også derfor, de gamle romantiske komedier ikke passer til i dag. Vi vil gerne prøve at stoppe op og sige: Vil jeg alt det her, fordi jeg får fortalt udefra af samfundet, at jeg mangler noget, hvis jeg ikke har en kæreste, eller er det egentlig indeni, jeg vil det?«.
Det kan være svært at skelne mellem, hvornår vores problemer med kærligheden skyldes, at vi er blevet en overfladisk og rastløs SoMe- og Tinder-generation, og hvornår det skyldes, at vi bare har flere muligheder i dag og bedre kan tillade os at være selektive, fordi vi ikke længere er afhængige af ægteskabet?
Jesper: »Præcis, og derfor er det vigtigt, at vi ikke kommer med nogen svar. Det, der er interessant for vores generation, er at finde ud af: Er det mine forventninger og mig, der ikke er god nok til at gå på kompromis og vælge at blive og være lykkelig her i stedet for at nulstille igen og gå ud og have de præcis samme problemer med den næste? Det kunne jo godt være, at den næste var den rigtige, men uanset hvad kommer man til at knokle for det. Det bliver svært, hårdt, fyldt med kompromiser og super nederen – engang imellem«.
Men det virker også, som om mange stadig har en iboende urkraft efter at finde en mage, og især kvinder er jo underlagt et biologisk ur, som strider imod moderne tider?
Julie: »Ja, biologien ændrer sig bare ikke og følger ikke med tiden«.
Jesper: »Men det kan jo godt være, at naturen skriger på at få et barn sammen med en, men den skriger måske ikke nødvendigvis på, at man skal have en partner i 30 år«.
Julie: »Vi har lige fået fem år mere på bagen her i 30’erne, siden vi lavede ‘29’, og jeg synes, der er kommet en større ro og accept af, at der er nogle ting, man ikke kan styre. Et godt eksempel er, at jeg i slut-20’erne ser alt det, ens forældre har gjort galt, og man panikker over den første veninde, der bliver gravid. Jeg synes, at jeg efterhånden er blevet lidt bedre til at sætte pris på mine forældre for det, de er, for jeg kan ikke ændre dem, og jeg sætter pris på det, jeg har, for man ved også, at der er en udløbsdato nu«.
»Før var jeg meget mere i oprør, men nu kan jeg også se de positive ting, jeg har fået fra dem, og nu har man også oplevet, at nummer to, tre, fire, fem veninde blev gravid, uden at verden gik under. Man kan ikke styre, at vi ældes og stoppe tiden, men der er masser af ting, som man ikke skal stoppe med at kæmpe for, og hvis man er utilfreds et sted, for eksempel karrieremæssigt, skal man bevæge sig et andet sted hen«.
Selvfølgelig bliver det hverdag
Har jeres eget liv ændret sig de senere år, som har gjort, at I har valgt at lave en film om parforholdet denne gang i stedet for singletilværelsen?
Julie: »Vi har jo begge to trukket på vores egne oplevelser fra parforholdet. Ligesom med ‘29’ er mange af scenerne situationer, vi kender og har oplevet eller hørt om i vores omgangskreds. For eksempel breakup’et og den der følelse, man kan have, når man sidder på restauranten og skal fejre årsdag, og ‘ej, hvor skal vi hygge os, men ej, hvor har vi det dårligt’. Breakup’et har nogle forskellige faser, hvor det er sjovt, så gør det ondt, så knalder man, så bliver man barnlig. Et virkeligt breakup ser jo ikke ud som den klassiske opskrift, man tit ser«.
Har I selv oplevet skuffelsen, da I fandt ud af, at parforholdet ikke kun er ‘Notting Hill’, men også sure sokker?
Jesper: »Jeg synes, det er svært at finde ud af, hvornår det er mig, der tager fejl, og hvornår det heller ikke er godt nok. Jeg har aldrig tænkt, at et parforhold var ‘Notting Hill’ hele vejen igennem, så hvad er mine forventninger til, hvor fantastisk det skal være? Selvfølgelig bliver det hverdag og sure sokker, og hvis man får et barn på et tidspunkt, bliver det sure sokker og lortebleer, og det er selvfølgelig også en del af parforholdet«.
Julie: »Jeg tror, de fleste har oplevet forelskelse, der bliver til hverdag, og at de fleste kender at have høje forventninger til og drømme om, hvad noget skal føles som, om det så er forelskelse eller karriere, og der tror jeg, ligesom i filmen, at vi er påvirket af sange og film. Jeg har i hvert fald den drømmende side, og hver dag oplever jeg med alle mulige ting: I virkeligheden føles det sådan her. Vi har efterhånden lært, at vi danner os nogle billeder, illusioner og tanker om, hvordan noget skal føles. Det kan godt være, det også er godt, når man så oplever det, men det kommer til at føles på en anden måde, end man forventer«.
Jesper: »Der er det der citat ‘det farlige ved at sætte mål er, at det kan være, man når dem’. Jeg synes, det er ulækkert sagt, men der er jo den pointe, at hvis man har målet og idéen, og man så når derhen, så er det, man ender med at stå og kigge rundt ‘nå, det var sådan her’. Det er jo ærgerligt, hvis det skuffer, når man kommer derhen, men så var det bare noget andet, som sikkert også var godt. Det kan godt være, det føles som et kompromis, men det er det ikke, det er bare virkeligheden, og det er godt nok«.
Det paradoksale er, at vi befinder os i en opbrudstid med regnbuefamilier, flere singler og soloforældre, som I også påpeger, men samtidig virker det, som om de gamle dyder som ægteskab og familie er blevet moderne igen i vores generation …
Julie: »Det er lige præcis den splittelse og kompleksitet, vi har villet lave en film om. Vi er en generation i 30’erne, som står med en fod i hver lejr på rigtigt mange områder i livet lige nu. På den ene side trækker den traditionelle måde at gøre tingene på, og på den anden side sætter vi også spørgsmålstegn ved det traditionelle. Ligesom kompleksiteten i på den ene side ikke at være woke og på den anden side ikke at være boomer. Der er en stor splittelse i de her år, og vi kan jo mærke, at det er emner, der fylder«.
Privat samtale i Se & hør
Vi er jo også en generation af skilsmissebørn, så kan der også være noget eksotisk og ophøjet i og en længsel efter parforholdet for os, som clasher med de mange nye muligheder?
Julie: »Det er i hvert fald sådan, det er i filmen. Vi snakkede meget om, at vi ofte ser, at det er skilsmissebørnene, der søger mest tryghed ligesom Thomas-karakteren. Vi kommer begge to fra kernefamilier, og når jeg kigger rundt på singlerne i min omgangskreds, er de faktisk vokset op i kernefamilier, og de andre har søgt meget mere tryghed meget hurtigere«.
Jesper: »Jeg har også en stor fed Thomas i mig, som leder efter det der, men det er måske også grunden til, at jeg stadig er single, for jeg har en meget klar idé om, hvad det skal være, som nok er en repræsentation af mine forældres parforhold. Det er idéen om kernefamilien, som stadig ligger der, så når jeg gør det, vil jeg gerne gøre det 100 procent. Derfor er det også et stort skridt, og derfor trækker jeg den måske lige lidt, og det har jeg så gjort i fem-seks år nu«.
Julie: »Jeg tror også, det handler om, om man føler, man er dækket ind på nogle områder. Hvis du har noget at falde tilbage på, er det også nemmere at stå alene«.
Jesper: »Jeg er heller ikke i tvivl om, at hvis jeg mistede mit arbejde og mine venner, ville der ikke gå særlig lang tid, før jeg fik en kæreste. Så ville jeg jo have brug for det«.
Julie: »Det er det. Det er, hvad man fylder sit liv ud med. Det er også derfor, det kan være så provokerende, at hvis man ikke har en kæreste, så mangler man nok noget, for det er jo så individuelt. Prøv at tænke på alle dem, der har en kæreste, men ikke en god ven. Mangler de så ikke også noget?«.
Med ‘29’ har I været med til at bryde med perfekthedskulturen og trække bukserne ned på jer selv og alle os andre, og nu gør i det samme med parforholdet i denne her film: Hvorfor tror I, at I er blevet en slags bannerførere for netop det?
Jesper: »Jeg kan ikke se, hvordan man skulle kunne lave en film som vores i dag inden for perfekthedskulturen. Hvad er dramaet og det sjove i det, hvis ikke man viser, hvor det går galt? Det sjove ved Julie og Jesper er jo, at de hele tiden er lidt off i forhold til, hvor de synes, alle andre er, og det er det, folk spejler sig i. Følelsen af at være lidt ved siden af og utilstrækkelig«.
Julie: »Som kreativ synes jeg, det er en fed mission at tage fat i de her emner og være med til at afmystificere og aftabuisere det. Det er svært at sige, hvorfor det lige er blevet os, der beskæftiger os med det, men vi har bare fundet ud af, at der er et marked for lige præcis det, vi selv savnede, og som vi faktisk er gode til, som er at lave en spejling af virkeligheden med masser af kærlighed og selvironi. Måske har det også været en hjælp til selvhjælp. Det er rart at være med til at sige: Skal vi ikke snakke om, at det her er svært?«.
Jesper: »Jeg tror, vi er gode til at observere og være ærlige omkring det. Hvis man skulle have haft en følelse af, at man udstiller sit beskidte vasketøj, har man jo kunnet mærke på folk, at de har været i præcis samme situation. Der er intet unikt ved vores oplevelser, hvilket gør, at det ikke føles særligt udstillende«.
I er på en måde blevet ansigterne på en hel generation, og det føles næsten, som om I er et par gamle venner, som man kan ramle ind i ved søerne hvert øjeblik: Hvordan har det påvirket jeres liv de senere år at blive kendt som Julie og Jesper?
Jesper: »Det skønne ved det er, at det er ret tydeligt, at det er serien, folk elsker. Det er ikke, fordi man har haft en sej rolle i en actionfilm, men fordi serien har ramt dem, og de har følt sig spejlet og set. Derfor er det heller ikke en fascination af os, men mere af serien, og det er jo en kæmpe kompliment«.
Julie: »Vi har nok været mere i øjenhøjde, og det er jo så prisen. Vi kan godt mærke, at folk måske har et større behov for at komme over til os end til for eksempel Danica Curcic og Esben Smed, som spiller alt muligt, fordi vi har lavet noget, som har ramt ned i noget så virkeligt og tilgængeligt. Men det har ikke været en byrde i vores privatliv på den dårlige måde. Selvfølgelig vil alle kendte nok føle, at der er nogle situationer, hvor det ikke er fedt, men det er en meget lille pris for at lave det, vi gør«.
Jesper: »Hvis man for eksempel sætter sig ned på en restaurant og skal snakke med en ven om noget privat, og lige når man har sat sig, er der en, der læner sig ind over bordet og siger ‘tak for en rigtig god serie’. Så tænker man: Nå, så kan vi ikke snakke om noget i dag«.
Julie: »Ja, eller den omvendte. At man har siddet i tre timer og krænget sit hjerte ud til en ven, og så til sidst finder man ud af, at dem ved siden af kender en. Der er mange ting, jeg er blevet mere opmærksom på, og som jeg ikke længere vil gøre i offentligheden som for eksempel at være sejlende stiv eller at stå og snave offentligt«.
»Vi oplevede i sommer ved et arrangement i Kødbyen at sidde sammen med nogle private venner og joke, hvor der kom en Se og Hør-artikel ud af det. Nu kan man blive opdaget alle steder, men sådan er det jo. Vi har et ekstremt velopdragent, sødt og klogt segment, og det er bare skønt, at Julie og Jesper-universet har haft den effekt, at fremmede kommer over og har lyst til at dele ud af deres historie til os, fordi vi har gjort det samme for dem«.
’Elsker dig for tiden’ får biografpremiere 22. december.